Denne side fungerer som informationskilde til de konkrete kontaktpersoner, der figurerer på landsholdets trivselstræ. Brug træet hvis du oplever udfordringer og problemer i din svømmekarriere, som du ikke selv kan håndtere.
Nedenfor kan du læse flere informationer.
Kontaktinformationer
1: Dine nære relationer
- Forældre og øvrige familiemedlemmer | |||
- Trænere i dit klubmiljø | |||
- Svømmekammerater og venner |
2: Dine kontakter i svømmemiljøet
- Landstræner | Følger senere | ||
- Talentansvarlig og juniorlandstræner | Thomas Stub | 20621350 | ts@svoem.dk |
- Repræsentant for Landsholdenes Samarbejdsforum | Verkant | ||
- Ledelsen i dit eget klubmiljø |
3: Dine andre kontaktpersoner
- Sportschef | Lars Christian Robl | 23491669 | lch@svoem.dk |
- Uafhængig trivselsperson | Følger senere |
Det er endnu ikke afklaret, hvordan Team Danmark kommer til at håndtere den lovbestemte selvstændige funktion som atleter, trænere og andre kan henvende sig til med en indberetning om uacceptabel adfærd eller lignende.
Indtil ordningen falder på plads kan sportspsykologisk konsulent Nina Due Stagis kontaktes på følgende e-mail: ndst@teamdanmark.dk.
Hvis du oplever, at du ikke får den rette hjælp hos ovenstående, kan du søge hjælp hos:
- Bestyrelsen i Dansk Svømmeunion | |
- Danmarks Idrætsforbunds Atletkomité | Udfordringer og sager omkring OL og eliteidræt |
- Danmarks Idrætsforbunds Whistleblowerordning | Indberetning af alvorlige forhold og ulovligheder |
Baggrund for landsholdets trivselstræ
Dette trivselstræ er udviklet og skabt efter ønske fra atletrepræsentanterne i Landholdenes Samarbejdsforum, som er Signe Bro, Andreas Hansen og Matilde Schrøder, i samråd med ansatte i Dansk Svømmeunion.
Landholdets trivselstræ er lavet for, at du som deltager på udviklingslandshold og landshold, skal vide hvilke personer i og omkring Dansk Svømmeunion du kan henvende dig til, hvis du oplever udfordringer du ikke selv kan håndtere i landsholdsregi eller i dit nære miljø. Det er vigtigt at du har tæt kontakt med dine nære relationer i hverdagen, men hvis der opstår behov for yderligere sparring og tiltag kan du evt. i samråd med din træner, rette henvendelse til dine kontakter i svømmemiljøet.
Formål med landsholdets trivselstræ
Trivselstræet er et symbol på hvor vigtigt det er, at vi alle har det godt, at vi snakker med hinanden og hjælper hinanden med både de lette og de svære ting. Ved at være åbne og ærlige overfor hinanden skaber vi i samarbejde et tillidsfuldt miljø, både imellem dig og dine holdkammerater og dig og dine trænere.
Trivsel kan være mange ting, og det kan være forskelligt fra svømmer til svømmer, hvad der kan udfordre en. I nogle perioder er det normalt at du er mere sårbar, specielt hvis du skal starte på en ny uddannelse, skifte hold/klub eller når du går fra at være junior til senior, hvor kravene til dine præstationer bliver hårdere. Det er især vigtigt for at du har det godt, at du oplever at der er balance i din hverdag både i forhold til din svømmetræning, skole/arbejde, familie og venner, samt restitution.
Husk at intet er for småt at snakke med nogen om, de små ting kan med tiden udvikle sig til større ting, som kan påvirke dit humør og din energi til at gøre de ting der giver dig glæde og motivation i din hverdag, og som på sigt vil hjælpe dig med at opnå dine sportslige og personlige mål.