0 bestillinger   Nyhedsbreve   Presse   Kontakt   Log ind
       
Aktuelt
Nyheder, aktiviteter, jobbørs...
Klubber
Find adresser, kort rutevejledning...
Discipliner
Svømning, livredning, åbent vand...
Kurser
Kalender, uddannelse, tilmelding...
Redskaber
Blanketter, vejledninger, regler, politikker...
Om unionen
Sektioner & udvalg, historie, facts...

NTC: Et fælles udviklingsmiljø for svømmere, klubber og trænere

Nationalt Træningscenter samler ambitioner, viden og samarbejde for at skabe de bedst mulige forudsætninger for International High Performance i dansk svømning.

 

 

En nylig præsenteret rammeaftale slår fast, at Nationalt Træningscenter (NTC) er mere end et sted at træne. Det er et fagligt og menneskeligt udviklingsmiljø, hvor talentfulde svømmere, trænere og eksperter arbejder tæt sammen om at flytte grænser for, hvad der er muligt – både sportsligt og personligt.

 

Med andre ord: At gøre drømme til virkelighed.

 

Men hvad betyder det, at NTC er et fælles projekt på tværs af dansk svømmesport? Og hvad tilbyder NTC egentlig svømmere, klubber og trænere?

 

Det giver de næste fem minutter dig et detaljeret overblik over:

  • Svømmere med/uden fast base på NTC
  • Klubber
  • Trænere
  • Projekter

 

Ambitiøse svømmere

NTC et træningsmiljø under Team Danmark og SvømDanmark, og det er et tilbud til landets bedste svømmere på Bellahøj Svømmestadion i København. Det altoverskyggende mål på centeret er at kunne fejre medaljer til EM, VM og OL med landets førende eksperter i ryggen og med afsæt i data og den nyeste viden.

 

Som svømmer med fast base på NTC indgår man i den daglige træning, der drives af NTC’s trænere og bliver en del af et fællesskab med nogle af landets bedste svømmere. Bellahøj Svømmestadion giver mulighed for teknisk analyse med video fra flere vinkler, god baneplads og tæt kontakt med trænerteamet. Styrketræning og fysisk træning foregår i samarbejde med Team Danmark i Idrættens Hus i Brøndby.

 

Træningen er fleksibel og tilpasses den enkelte svømmers hverdag, uanset om den skal kombineres med uddannelse, job eller andre forpligtelser. Samtidig prioriteres det sociale fællesskab på holdet højt, da et stærkt og velfungerende træningsmiljø er en forudsætning for udvikling på højt niveau.

 

For alle svømmere på NTC udarbejdes en individuel udviklingsplan. Den tager afsæt i en grundig vurdering af svømmerens nuværende niveau og indeholder både sportslige målsætninger og konkrete handlinger, der skal bringe svømmeren tættere på international succes. Udviklingsplanen følges løbende op gennem 1:1-samtaler og fungerer som et styringsredskab for både svømmer og trænere.

 

Træningsophold og inspiration

Svømmere kan være tilknyttet NTC i et omfang, der komplementerer den enkelte svømmers udvikling. Gennem supplerende træning i kortere eller længere inspirationsophold kan svømmere og klubtrænere få indblik i hverdagen på NTC og hente ny viden og inspiration til egen udvikling.

 

Træningsopholdene tilrettelægges altid med udgangspunkt i et klart formål og i dialog mellem NTC, svømmeren og den ansvarlige klubtræner. Opholdene kan bruges som supplement i perioder med særlige behov, op mod mesterskaber eller hvis uddannelse og hverdag gør det vanskeligt at deltage i klubbens tilbud.

 

Fælles for alle ophold er, at svømmeren indgår i det eksisterende træningsmiljø og bidrager til fællesskabet på NTC.

 

Klubber spiller fortsat en central rolle

Selvom en svømmer bliver en fast del af NTC, spiller svømmerens klub fortsat en central rolle. Samarbejdet med klubben er en vigtig del af svømmerens identitet og trivsel, og NTC arbejder aktivt for at gøre dette samarbejde så enkelt og velfungerende som muligt.

 

Derfor er der udarbejdet en rammeaftale, som beskriver roller, ansvar, kommunikation og forventninger mellem svømmer, klub og NTC. Aftalen skal sikre sammenhæng i svømmerens hverdag og skabe tydelige rammer omkring træning, konkurrencer og aktiviteter.

 

Sparring og udvikling for trænere

På NTC står døren også altid åben for klubtrænere, der ønsker indsigt i arbejdet med svømmere på internationalt niveau. Gennem observation, dialog og refleksion får trænere mulighed for at hente inspiration til træningsplanlægning, teknik, fysisk træning og evaluering.

 

Sparringen kan være kortere eller længere forløb og kan både stå alene eller indgå som en del af et træningsophold. Målet er at styrke trænerudviklingen – både i klubberne og på NTC – gennem videndeling og fælles refleksion.

 

Projekter, der flytter dansk svømning

Projekter er en integreret del af NTC’s arbejde. Formålet er at skabe ny viden, udvikle praksis og afprøve metoder, som kan komme hele dansk svømning til gavn. Projekterne spænder fra test og analyse til målgruppeprojekter og tværfaglige samarbejder med eksperter og universiteter.

 

Fælles for alle projekter er, at de aldrig må kompromittere den daglige træning. Svømmernes udvikling har altid førsteprioritet, og alle projekter planlægges med klare formål, tydelige tidsrammer og fokus på videndeling.

Aktuelle projekter

  • Holdkapprojekt for piger
  • Hurtige herrerFysiologisk testning
  • Forebyggelse af skulderskader  

 

Tag fat i os

Ligesom svømmesporten er også NTC hele tiden i udvikling. Miljøet, aftalerne og indsatserne udvikles i takt med erfaringer, dialog og behov. Ambitionen er at skabe et tilgængeligt udviklingsmiljø, der afspejler svømmernes forskellighed og de mange veje til International High Performance.

 

Illustration af svømmerejsen fra svømmeklub til International High Performance.

 

Har du som svømmer, klub eller træner lyst til at indgå i dialog om mulighederne på NTC, er du altid velkommen til at kontakte os.

  • Projektansvarlig for NTC, Christine Eilertsen: 51515758 eller che@svoem.dk
  • NTC-træner, Thomas Lund: 20196461 eller tlu@svoem.dk
  • NTC-træner, Jon Langberg: 24825977 eller jla@svoem.dk

Videre herfra:

Læs også

Hvad er NTC? klik her

Rammeaftale for NTC

Kontakt

Martin Karup

Sportskoordinator

Mail: mak@svoem.dk

Mobil: 2114 2782


 






Cookieindstillinger