I forbindelse med det strategiske arbejde og den løbende evaluering og opfølgning monitoreres på en række internationale tendenser, som har betydning for Sportsafdelingens arbejde.
Nedenfor præsenteres det datagrundlag, der ligger bag formuleringen af de enkelte tendenser:
Flere medaljer og top-8 placeringer ved OL og VM opnås af de største og mest ressourcestærke svømmenationer (USA, Rusland, Kina, Japan, Australien, Storbritannien, Italien, Canada og Ungarn).
Afstanden mellem verdens bedste og næstbedste svømmere er øget siden 2011. Både målt på afstanden mellem en guldmedalje og en finalekvalifikation, mellem top-3 og finalekvalifikation og på afstanden mellem finalekvalifikation og en semifinaleplads/16. plads.
Øget kommercialisering og professionalisering af svømmesportens verdensklasseatleter. Blandt andet er FINA’s præmiepenge til atleterne øget med over 150 mio. kr. siden Londonolympiaden, ’International Swimming Leauge’ (ISL) er realiseret som professionel turnering i konkurrence med de internationale forbunds stævner og mesterskaber og professionelle/privat drevne internationale træningscentre er blevet etableret.
VM for juniorsvømmere (15-18 år) oplever både en stigning i deltagende nationer og et stigende sportsligt niveau