0 bestillinger   Nyhedsbreve   Presse   Kontakt   Log ind
       
Aktuelt
Nyheder, aktiviteter, jobbørs...
Klubber
Find adresser, kort rutevejledning...
Discipliner
Svømning, livredning, åbent vand...
Kurser
Kalender, uddannelse, tilmelding...
Redskaber
Blanketter, vejledninger, regler, politikker...
Om unionen
Sektioner & udvalg, historie, facts...

Dansk Svømmeunions Hall of Fame

Kvindeholdkappen i 4x200 meter fri 1991

 

Annette Poulsen, Berit Puggard, Gitta Jensen og Mette Jacobsen dannede holdet, der i 1991 sikrede dansk svømning internationale topresultater i 4x200 meter fri. Holdet vandt VM-bronze i Perth i 1991 og satte samtidig nordisk rekord. Holdkappen vandt også dansk EM-guld i Athen i 1991 med en nordisk rekord, der stod som dansk rekord i 17 år.

 

Holdets indsats og præstationer ved VM 1991 og EM 1991 var ikke blot et par nye eksempler på dansk svømmesucces. Det var en manifestation af, at dansk svømning for alvor var vendt tilbage til verdenstoppen som helhed, ikke som spredte enkeltpræstationer.

 

Mens de foregående år havde budt på flere opmuntrende topresultater af en relativ snæver personkreds, var 4x200 meter fri holdet et symbol på, at dansk svømning også på topplan er en fællesskabssport og – nok så væsentligt – at dansk svømnings internationale elite havde fået bredde.

 

Ydermere repræsenterede holdet en geografisk bredde i dansk svømning. Holdet bestod af fire svømmere fra fire forskellige klubber – geografisk fordelt på Esbjerg, Kastrup, Herlev og Nakskov.

 

Holdets resultater blev skabt på et fundament sammensat af en utrættelig indsats fra de enkelte svømmere, et ambitiøst klubarbejde og en nationalt samlet indsats for at skabe en dansk svømmenation på internationalt topniveau. 4x200 meter fri holdets resultater er det mest markante udtryk for, at arbejdet bar frugt, og ambitionerne blev indfriet.

 

Med sine resultater satte holdet en milepæl i dansk svømnings vej mod toppen og satte standarderne for det arbejde, som prægede årene, der fulgte. Dermed har holdet også store aktier i den opsigtsvækkende internationale succes, dansk svømning siden opnåede. 

 

      


 






Cookieindstillinger