0 bestillinger   Nyhedsbreve   Presse   Kontakt   Log ind
       
Aktuelt
Nyheder, aktiviteter, jobbørs...
Klubber
Find adresser, kort rutevejledning...
Discipliner
Svømning, livredning, åbent vand...
Kurser
Kalender, uddannelse, tilmelding...
Redskaber
Blanketter, vejledninger, regler, politikker...
Om unionen
Sektioner & udvalg, historie, facts...

Download:

 Aktuelt

 Næste arrangement

11
December
2018
Svømning
SSK Klubmesterskab 1
Solrød Svømmehal
11
December
2018
Svømning
Klubmesterskaber Afd. 2
Svømmecenter Falster
12
December
2018
Svømning
Værløse Klubmesterskab 1. afsnit
Værløse

Overskrift

Indledning

Tekst

Tekst

Nyt småbørnsmateriale

Dansk Svømmeunion har udviklet småbørnsmaterialet 'Leg med Blop - og bliv klar til at svømme'.

 


 

 

 

 


 

 Næste arrangement

4
Januar
2019
Officials
Modul 1 - Tidtager- og stævnefunktion off19-3252
Spektrum Odder Svømmehal
5
Januar
2019
Officials
Modul 2 - Mål-, vende- og banedommer off19-3253
Spektrum Odder Svømmehal
5
Januar
2019
Officials
Modul 2 - Mål-, vende- og banedommer off19-3237
Gladsaxe Svømmehal

 Redskaber

Redskaber er stedet, hvor du blandt andet finder det politiske program for Dansk Svømmeunion, regler fra FINA for både svømning, åbent vand, vandpolo, masters og faciliteter.

Du kan desuden i vidensbanken finde undersøgelser, som Duelighedsundersøgelsen 2007 og Frivillighedsundersøgelsen.

Dokumenter og notater fra møder i Dansk Svømmeunion vil også kunne findes under redskaber.

 Login

Flere funktioner kræver login: 

 

Adresse

 

Dansk Svømmeunion

Idrættens Hus

Brøndby Stadion 20

2605 Brøndby

 Udviklingskonsulenterne

 Find en medarbejder

Har du brug for at komme i kontakt med en af medarbejderne i Dansk Svømmeunion? Se her hvem, der er ansat i Dansk Svømmeunion og hvordan du kommer i kontakt med dem.

Disciplinmærker - Livredning

    Tags:

 

 

 

Livredning 1:

Kunne samle en ring op fra bunden i den lave ende:
Kommentar: Ringen skal samles op med hånden. Der er ingen krav til vanddybde.
 
Kunne bjærge en dukke 1 bane med svømmefødder:
Kommentar: Der skal ikke være vand i bjærgedukken, da den så vil blive alt for tung. Det er vigtigt at have en god og effektiv bjærgeteknik, for at mindske risikoen for at svømmeren bliver udmattet under redningen. Svømmeren kan også holde fast under bjærgedukkens ”arme”, samtidigt med at man laver rygcrawlben. 
 
Kunne svømme en bane igennem forhindringer:
Kommentar: Forhindringer og antallet af disse er valgfri. Det kunne f.eks. være tre hulahopringe, holdt i forskellige dybder, hvor svømmeren skal kunne vise at han/hun kan dykke gennem ringene. Hvis man har med øvede at gøre kan sværhedsgraden sættes op, ved f.eks. at de skal kunne svømme gennem alle tre ringe før de bryder vandoverfladen.
 
Kunne springe fra skammel og/eller 1 meter vippe:
Kommentar: Valgfrit om springet skal foregå på benene eller på hovedet.
 
Kunne redde en person med hjælp af en stor plade:
Kommentar: Svømmeren skal komme en kammerat til undsætning med en plade. Svømmeren har en plade med ud til kammeraten, hvis pladen ikke er alt for stor, kan man benytte ophalingsteknikken for at få den nødstedte op.

Teknik til ophaling:
* En arm fra den nødstedte holdes ind over pladen

* Pladen vendes mens der holdes i den nødstedtes arm. Hvis man ikke     lige kan vende pladen, kan man sætte et knæ op på pladen og læne sig bagover, for at udnytte sin egen vægt bedre

* Herefter rettes den nødstedtes ind på pladen, så han/hun ligger på langs af pladen

* Herefter lægger svømmeren sig op bagved den nødstedte

* Der padles der mod kanten ved at bruge crawl eller flyarmtag

* Hvis pladen er for stor til ovenstående, kan svømmeren sidde på pladen og hive den nødstedte op på maven
 
Have kendskab til de 5 baderegler:
Kommentar: Baderådene lyder:
1. Lær at svømme 
2. Gå aldrig alene i vandet 
3. Læs vinden og vandet 
4. Lær stranden at kende 
5. Slip ikke børnene af syne. 
 
1. Lær at svømme:
Evnen til at svømme kan redde liv. Derfor anbefaler Dansk Svømmeunion, at så mange som muligt lærer at svømme. Det er ikke en god idé at bade ved stranden, hvis man ikke kan svømme. Vælger man alligevel at bade, er det vigtigt at vælge et sted, hvor man kan bunde, og hvor vandforholdene er rolige.
 
2. Gå aldrig alene i vandet:
Når man er flere sammen, kan man holde øje med hinanden. Det giver større sikkerhed for dem man bader eller svømmer sammen med.
 
3. Læs vinden og vandet:
Inden man går i vandet, er det en god idé at undersøge vandforholdene. Hvor hurtigt bliver det dybt? Blæser vinden dig væk fra land eller ind mod land? Er der store bølger? Kan du se et revlehul? Hvordan er strømmens retning? Her er nogle tips at pejle efter, når man står der.
 
Vindens retning kan man se ved at kigge på flag og røg fra skorstene. Man kan også lade en håndfuld tørt sand glide ud mellem fingrene og se hvilken vej, det blæser. Der er flere brandmænd ved fralandsvind. Brug aldrig oppusteligt legetøj, luftmadrasser, gummibåde og badebolde ved fralandsvind. Klitter kan give læ og betyde, at vinden ikke opleves særlig kraftig på stranden. Men ude i vandet kan vindstyrken være højere, så uopmærksomme svømmere alt for hurtigt blæser til havs.
 
Strandens dybde afhænger af bundforholdene. Hvis stranden skråner stejlt mod vandet, er der stor sandsynlighed for, at man er på en stejlstrand. Det betyder, at vanddybden hurtigt stiger, og at man skal være forberedt på vanddybder, hvor man ikke kan bunde. Hvis der er store bølger, som bryder på strandbredden, er det også et tegn på stor vanddybde tæt på kysten.
 
Hvis stranden er bred og ikke skråner stejlt mod vandet, er det tegn på en fladstrand, som typisk har revler. Vanddybden på flade strande varierer meget. Det er ofte muligt at bunde på revlerne. Det er til gengæld ikke sikkert, at man kan bunde mellem revlerne, også kaldet truget.
 
Man kan bestemme strømmens retning ved at kigge efter vandets bevægelse i vandoverfladen. Hvis bølgerne skummer i vandoverfladen, så læg mærke til, hvor skummet bevæger sig hen. Ved kraftig pålandsvind kan man måske observere udstrømning i et revlehul (også kaldet hestehul) hvis vandoverfladen er urolig, grumset og/eller skummet. Kig efter hvor bølgerne bryder. Hvis der er et sted med mindre brænding, kan det være tegn på et revlehul, fordi bølgerne ikke bryder i samme omfang her som på revlen. Revlehuller er farlige, fordi man kan blive fanget i en stærk strøm.
 
Hvis man bliver fanget i et revlehul, skal man ikke kæmpe imod. Prøv at bevare roen og lad dig glide med strømmen. Man bliver ikke trukket ned, og når man er forbi hullet, kan man roligt svømme til siden og så tilbage til kysten.
 
4. Lær stranden at kende:
Første gang man bader et nyt sted, er det vigtigt at være særligt opmærksom. Spørg de lokale eller en livredder om de lokale forhold, og om der er særlige forholdsregler, man bør kende, før man går i vandet. Måske sejler der en hurtigfærge forbi stranden, der giver bølger, som overrasker badende i vandkanten. Det kan også være, at stranden er kendt for at være meget stejl med en stærk sidegående strøm. Brug god tid på at lære stranden at kende, og husk at forholdene ændrer sig med vejret. Særligt vindens retning og styrke er afgørende for badesikkerheden. Brug øjnene og bad med omtanke.
 
5. Slip ikke børnene af syne:
Overvågning af børn er en vigtig opgave, der skal tages meget alvorligt. Man holder bedst opsyn, hvis man ikke bliver distraheret. Vær tæt nok på børnene til, at de kan høre dig, og til at gribe hurtigt ind, hvis en ulykke er under udvikling. Selv halvstore børn, der svømmer godt i en svømmehal, kan hurtigt komme i problemer i mødet med strøm og bølger.
 
Uddybning af de baderåd: (http://www.respektforvand.dk/Badesikkerhed/Baderaad.aspx)

Se film af øvelserne her.

 

Livredning 2:

Kunne dykke til bunden af det dybe bassin efter en ring:
Kommentar: Den mest effektive metode til at dykke mod bunden, er ved at benytte "Jack Knife" metoden:
Svømmeren ligger vandret i vandoverfladen med ryggen op over mediet på bunden.
Svømmeren laver et 90 graders hoftebøj (en halv koldbøtte).
Benene løftes lodret op over kroppen og vandoverfladen, dette gør at benenes vægt udnyttes til at komme ned.
Svømmeren gør sig strømlignet, så man med så få kræfter kan nå bunden.
Hvis man ikke kan komme ned på bunden kun ved at udnytte benenes vægt, kan man f.eks. lave brystarme og ben
 
Kunne bjærge en dukke/person 25 meter:
Kommentar: Bjærgemetoden er valgfri. Dukken eller personens ansigt skal holdes fri af vandet. 
Der kan benyttes forskellige teknikker, alt efter alder og hvor øvet livredderen er. Svømmeren kan holde under bjærgedukkens ”arme” eller hvis livredderen er øvet kan en af følgende teknikker bruges:

Teknikker til bjærgegreb med frie luftveje: 
1. Dobbelt hagegreb 
Begge hænder placeres på siden af personens hoved.
Fingerspidserne følger kæbebenets kant og løfter hagen op.
Bjærgningen udføres med vandtrædningsben eller brystbenspark.
 
Grebet er bedst i rolige vandforhold, fordi den nødstedtes hoved er lavt i vandet.

Begge hænder løfter hagen og bøjer hovedet bagover. Derved sikres frie luftveje.
 
2. Greb og løft af hagen med en hånd
En arm føres under personens armhule og hagen løftes med hånden uden at trykke på halsen.
Personens hoved hviler på livredderens ene skulder.
Personen kan holdes under armhulen med livredderens anden arm eller armen kan udføre skoddebevægelser.
Bjærgningen udføres med vandtrædningsben eller brystbenspark.
 
Grebet er godt i vandforhold med bølger, fordi den nødstedte kan holdes højt i vandet. Det er fysisk hårdt at udføre, fordi den nødstedte trykker livredderen ned i vandet.

Venstre hånd løfter hagen op og bøjer hovedet bagover. Derved sikres frie luftveje.
 
3. Greb om baghoved og løft af hagen
En hånd løfter hagen uden at trykke på halsen.
En hånd placeres på baghovedet og hjælper til at løfte hovedet op af vandet.
Bjærgningen udføres med vandtrædningsben eller brystbenspark.
 
Grebet er bedst i rolige vandforhold. Det kan bruges i små bølger, fordi hovedet kan løftes højere op ved hjælp af livredderens ene hånd. Hvis man har brug for at give kunstigt åndedræt i vand, kan dette greb benyttes, hvis man bevæger sig om på siden af personen, lukker munden og blæser i næsen. 

Højre hånd løfter hagen og bøjer hovedet let bagover. Venstre hand løfter hovedet op af vandet. Derved sikres frie luftveje.
 
Forskellige teknikker til bjærgeben:
Hvis livredderen er begynder kan der med fordel benyttes rygrawlben.
Hvis livredderen er øvet kan der bruges vandtrædningsben eller brystbenspark på ryggen. 
 
Vandtrædningsben 
Kropspositionen er ”siddende” i vandet med en let bagoverbøjning, når der bjærges.
Benene udfører asynkront den samme cirkulære bevægelse.
Bevægelsen udføres i hoften, knæet og fodledet. 
Bevægelsen skaber fremdrift, ved at foden sætter af på vandet og ved, at fod og underben ændrer vandets bevægelsesretning. Det er en kombination af tryk og skodning med underben og især foden.
Når bevægelsen udføres, er det godt, hvis svømmeren kan mærke, at han/hun sætter vandet i bevægelse med fodsålerne.
Dygtige vandtrædere bevæger underben og foden med høj hastighed.
Bjærgning med vandtrædningsben giver en stabil fremdrift, fordi der hele tiden er et ben som skaber fremdrift.
 
Brystbenspark på ryggen:
Kropspositionen er rygliggende og vandret med en let bøjning i hoften.
Benene udfører synkront et benspark, som indeholder en slyngbevægelse.
I udgangsstillingen er benene strakte og let spredte. Hvis den nødstedte er meget tæt på er det nødvendigt med en større spredning mellem svømmer og nødstedt.
Knæene bøjes uden at øge spredning af benene. Hoften bøjes lidt.
Fodleddet bøjes og fødderne vendes udad.
Slynget udføres hvorved foden indledningsvis sætter af på vandet og foden efterfølgende skoder på vandet i forbindelse med samling af benene.
Det er vigitgt, at fodsålerne sætter af på vandet. Det er ikke muligt at sætte af på vandet med strakte fodled.
Under samlingen af benene strækkes fødderne igen.

 
Kunne foretage 25 meter padling på stor plade:
Kommentar: Pladen skal have en hvis størrelse for at øvelsen kan lade sig gøre, men må ikke være for bred da svømmeren dermed får svært ved at padle. Såfremt der er et board til rådighed, vil det være oplagt at bruge dette. Der er ikke krav til hvordan der padles og om svømmeren ligger eller sidder på pladen. Hvis svømmeren padler liggende kan der bruges crawl- eller flyarmtag, og hvis svømemeren sidder på knæene kan der med fordel benyttes flyarmtag. 
 
Kunne kaste med redningskrans eller kasteline og trække person i land:
Kommentar: Såfremt der bruges redningskrans er det vigtigt at mediet i vandet beskytter hovedet med en arm, så vedkommende ikke får redningskransen i hovedet. 
Afstanden til svømmeren skal højst være 5 – 7 meter
Det er et krav at redningskrans eller kastelinen rammer så tæt på mediet som muligt, så denne kan tage fat i kransen eller linen uden at skulle svømme efter den. Som kasteline kan der bruges både almindelig reb og en kasteline der er lavet til formålet. 
 
Kunne svømme 25 meter med tøj på:
Kommentar: Tøj = t-shirt og shorts, som typisk også er den beklædning, man har på som livredder i en svømmehal. Der er ingen krav til stilart.
 
Have kendskab til alarmering:
Kommentar: Svømmeren skal kunne vise alarmeringsudstyret i svømmehallen (få evt. hallens livredder til at forklare det), og kunne beskrive hvordan det benyttes. Svømmeren skal kunne forklare at man skal ringe til 1-1-2 hvis man har behov for hjælp, og at man skal kunne oplyse følgende ting:
Hvor: ulykken er sket
Hvad: der er sket
Hvor mange: tilskadekomne der er
Hvorfra: der ringes

 
Livredning 3:
 
Kunne svømme 50 meter forhindringssvømning:
Kommentarer: Efter startspring og vending skal overfladen brydes inden der dykkes gennem eller under forhindringen. Der er ingen krav til stilart.
Forhindringen placeres 12,5 m fra bassinkant. Man skal dykke igennem eller under forhindringen én gang pr. bane. Forhindringen kan f.eks. være følgende:
* Hulahop ringe med lod, så ringens placering i vandet kan justeres i forhold til dybden.
* Banetorv der ligges på tværs af bassin, som svømmerne skal dykke ned under, og kan varieres ved at ligge to banetorve på tværs hvor afstanden mellem dem kan varieres. Svømmeren må ikke bryde overfladen mellem banetorvene.
 
Kunne samle dukke op på bunden af det dybe og bjærge til nærmeste kant:
Kommentar: Dykningen skal foregår med hovedet først ("Jack Knife" beskrevet i Livredning 2). Bjærgemetoden er fri (bjærgemetoder i Livredning 2). 
 
Kunne svømme 50 meter med person i torpedo/redningskrans:
Kommentar:  Svømmeren får mediet placeret i enten en torpedo eller redningskrans, og bjærger mediet 50 meter. Mediet er ved bevidsthed og hjælper til med at komme i torpedoen eller redningskransen på anvisninger fra svømmeren.
* Bjærgning med torpedo gøres ved at klikke mediet i torpedoen, så ”låsen” er på ryggen og flydemidlet er i en bue over overkroppen på mediet. Svømmeren tager sin ene arm og hoved gennem løkken i linen, så den er skråt over svømmerens krop. Herefter svømmes der f.eks. crawl.
* Bjærgning med redningskrans  gøres ved at mediet får redningskransen omkring livet, så mediet har sine arme over redningskransen og kan holde fast i den. Svømmeren holder i en af stropperne der er fastgjort til redningskransen, og herefter svømmes der f.eks. brystben og med den arm  der er fri kan der svømmes brystarmtag. 
 
Kunne svømme 100 meter med tøj på:
Kommentar: Tøj = t.shirt og shorts, som typisk også er den beklædning, man har på som livredder i en svømmehal. Der er ingen krav til stilart. Svømmeren må ikke holde pause, eller stå på bunden undervejs. 
 
Kunne svømme 25 meter fri svømning, samle dukken op på bunden og bjærge 25 meter:
Kommentar: Bjærgemetoden er valgfri (bjærgemetoder i Livredning 2). Dukkens ansigt skal holdes fri af vandet. Der startes i den lave ende af bassinet, og svømmes mod den dybe ende. Dukken er placeres for foden af væggen i den dybe ende, og dykningen skal foregår med hovedet først ("Jack Knife" beskrevet i Livredning 2),
 
Have kendskab til hjerte-lunge redning:
Kommentar: Svømmeren skal have kendskab til hjerte-lunge redning, ved at kunne vise det på en førstehjælpsdukke. Herunder er der en beskrivelse af fremgangsmåden for hjerte-lungeredning.
 
Der er ikke meget der adskiller sig fra en drukneulykke til en standardbehandling af hjertestop. Ved standardbehandlingen gives der ikke 5 indblæsninger inden der påbegyndes hjerte-lunge-redning med 30 tryk og 2 indblæsninger. Derudover alarmeres der hvis man er alene, når vejtrækningen er undersøgt. Hjerte-lunge-redning til børn er det samme som behandlingen ved en drukning.
 
Fremgangsmåde for drukneulykker: 
1: Bevidsthed – rusk og råb Undersøg, om personen er bevidstløs:
* Tal og råb til ham
* Rusk forsigtigt i ham
* Tjek for bevidsthed
Undersøg bevidsthed ved at tale, råbe og ruske forsigtigt.
 
2. Vejrtrækning – giv 5 indblæsninger
Er personen bevidstløs, skal du fokusere på hans vejrtrækning:
* Skab frie luftveje: løft hagen og bøj hovedet let bagover.
* Se, føl og lyt efter normal vejrtrækning: SE om brystkassen hæver sig. FØL efter åndedræt mod kinden. LYT efter vejrtrækning ved næse og mund.
* Giv 5 indblæsninger, hvis der ikke er normal vejrtrækning. Efter 5 indblæsninger skal man give hjertemassage kombineret med kunstigt åndedræt. Forholdet er 30 tryk og 2 indblæsninger.

Normal vejrtrækning:
Hold luftvejene frie. Læg personen i aflåst sideleje. Det sikrer, at en bevidstløs med normal vejrtrækning kan blive ved at trække vejret.
 
Aflåst sideleje                                                                 
1. Knæl ved siden af personen. Den nærmeste arm rettes lige ud til siden, og underarmen bøjes 90 grader i buen.
2. Bøj personens fjerneste arm, så håndryggen kommer op kinden nærmest dig.
3. Bøj fjerneste ben og træk i knæet, så man ruller ham om i sideleje.
4. Ret på det bøjede ben, så både knæ og og hofte er bøjet 90 grader. Ret på hovedet, så der er frie luftveje.
 
Manglende vejrtrækning:
Personen har hjertestop. Vær opmærksom på, at et hjertestop ved drukneulykker kan medføre gispen, sukken, højlydte vejrtrækningslyde med lange pauser imellem og unormale muskelbevægelser i mave og bryst. Dette falske åndedræt kan ikke trække luft ned i lungerne og er derfor ikke en normal vejrtrækning.
 
3: Kredsløb – 30 tryk og 2 indblæsninger
Hjerte-lunge-redning (HLR) består af kunstigt åndedræt og hjertemassage i en bestemt sammenhæng. Formålet er at tilføre lungerne luft og hjernen blod og dermed ilt til kroppens organer.
 
Kunstigt åndedræt
Kunstigt åndedræt giver ilt til den tilskadekomne. Bøj personens hoved bagover. Luk den tilskadekomnes næse og åbn hans mund lidt. Tag en normal indånding og placer dine læber om den tilskadekomnes mund, så der lukkes helt tæt. Blæs roligt og uden stop, indtil man ser brystkassen hæve sig. Indblæsningen skal vare lige så længe som en normal rolig vejrtrækning.
 
Hjertemassage
Hjertemassage handler om at trykke hårdt og ofte på brystet for at pumpe blod rundt i kroppen. Det er ikke svært, men det er hårdt. Hvis du strækker dine arme, når du trykker, bruger man mindre muskelkraft, og man bliver ikke så hurtigt træt.
 
Placer din ene håndrod midt på brystbenet. Læg den anden hånd oven på den første og flet fingrene. Læn dig frem, så du befinder dig lodret over brystkassen. Stræk armene og tryk 4-5 cm ned ved hvert tryk.
 
Man skal trykke med en hastighed på 100 tryk pr/min. Det svarer til 30 tryk på 17-18 sek.
 
Når man har givet 30 tryk, giver du 2 indblæsninger. Fortsæt denne vekslen mellem 30 tryk og 2 indblæsninger, til professionel hjælp når frem.
 
Man skal ikke afbryde hjerte-lunge-redningen med faste mellemrum for at kontrollere for normal vejrtrækning.
 
Giv hjerte-lunge-redning
                                                                                       
Tryksted midt på brystet. Placer en håndrod midt på brystet. Læg den anden hånd ovenpå, og lås de to hænder.
Tryk brystbenet 4-5 cm ned. Tryk 30 gange Blæs 2 gange. Start forfra.Bliv ved, til den professionelle hjælp kommer.
 
4: Alarm – slå alarm, når du har givet ilt
Er I flere på et skadested, så bed en hjælper om at slå alarm ved at ringe 1-1-2, mens man giver hjerte-lunge-redning.
 
Hvis man er alene om at hjælpe ved en drukneulykke, skal man først slå alarm, når man har givet hjerte-lunge-redning i et minut. Det er alarmcentralen, der afslutter opkaldet, når de har oplysninger nok. Fortsæt ed hjerte-lunge-redning, til hjælpen når frem.
 
Der henvises til:

Videre herfra:

Læs også:

Download:

Kontakt: