Disciplinmærker - Livredning

Livredning 1:

Kunne samle en ring op fra bunden i den lave ende:
Kommentar: Ringen skal samles op med hånden. Der er ingen krav til vanddybde.
 
Kunne bjærge en dukke 1 bane med svømmefødder:
Kommentar: Der skal ikke være vand i bjærgedukken, da den så vil blive alt for tung. Det er vigtigt at have en god og effektiv bjærgeteknik, for at mindske risikoen for at svømmeren bliver udmattet under redningen. Svømmeren kan også holde fast under bjærgedukkens ”arme”, samtidigt med at man laver rygcrawlben. 
 
Kunne svømme en bane igennem forhindringer:
Kommentar: Forhindringer og antallet af disse er valgfri. Det kunne f.eks. være tre hulahopringe, holdt i forskellige dybder, hvor svømmeren skal kunne vise at han/hun kan dykke gennem ringene. Hvis man har med øvede at gøre kan sværhedsgraden sættes op, ved f.eks. at de skal kunne svømme gennem alle tre ringe før de bryder vandoverfladen.
 
Kunne springe fra skammel og/eller 1 meter vippe:
Kommentar: Valgfrit om springet skal foregå på benene eller på hovedet.
 
Kunne redde en person med hjælp af en stor plade:
Kommentar: Svømmeren skal komme en kammerat til undsætning med en plade. Svømmeren har en plade med ud til kammeraten, hvis pladen ikke er alt for stor, kan man benytte ophalingsteknikken for at få den nødstedte op.

Teknik til ophaling:
* En arm fra den nødstedte holdes ind over pladen

* Pladen vendes mens der holdes i den nødstedtes arm. Hvis man ikke     lige kan vende pladen, kan man sætte et knæ op på pladen og læne sig bagover, for at udnytte sin egen vægt bedre

* Herefter rettes den nødstedtes ind på pladen, så han/hun ligger på langs af pladen

* Herefter lægger svømmeren sig op bagved den nødstedte

* Der padles der mod kanten ved at bruge crawl eller flyarmtag

* Hvis pladen er for stor til ovenstående, kan svømmeren sidde på pladen og hive den nødstedte op på maven
 
Have kendskab til de 5 baderegler:
Kommentar: Baderådene lyder:
1. Lær at svømme 
2. Gå aldrig alene i vandet 
3. Læs vinden og vandet 
4. Lær stranden at kende 
5. Slip ikke børnene af syne. 
 
1. Lær at svømme:
Evnen til at svømme kan redde liv. Derfor anbefaler Dansk Svømmeunion, at så mange som muligt lærer at svømme. Det er ikke en god idé at bade ved stranden, hvis man ikke kan svømme. Vælger man alligevel at bade, er det vigtigt at vælge et sted, hvor man kan bunde, og hvor vandforholdene er rolige.
 
2. Gå aldrig alene i vandet:
Når man er flere sammen, kan man holde øje med hinanden. Det giver større sikkerhed for dem man bader eller svømmer sammen med.
 
3. Læs vinden og vandet:
Inden man går i vandet, er det en god idé at undersøge vandforholdene. Hvor hurtigt bliver det dybt? Blæser vinden dig væk fra land eller ind mod land? Er der store bølger? Kan du se et revlehul? Hvordan er strømmens retning? Her er nogle tips at pejle efter, når man står der.
 
Vindens retning kan man se ved at kigge på flag og røg fra skorstene. Man kan også lade en håndfuld tørt sand glide ud mellem fingrene og se hvilken vej, det blæser. Der er flere brandmænd ved fralandsvind. Brug aldrig oppusteligt legetøj, luftmadrasser, gummibåde og badebolde ved fralandsvind. Klitter kan give læ og betyde, at vinden ikke opleves særlig kraftig på stranden. Men ude i vandet kan vindstyrken være højere, så uopmærksomme svømmere alt for hurtigt blæser til havs.
 
Strandens dybde afhænger af bundforholdene. Hvis stranden skråner stejlt mod vandet, er der stor sandsynlighed for, at man er på en stejlstrand. Det betyder, at vanddybden hurtigt stiger, og at man skal være forberedt på vanddybder, hvor man ikke kan bunde. Hvis der er store bølger, som bryder på strandbredden, er det også et tegn på stor vanddybde tæt på kysten.
 
Hvis stranden er bred og ikke skråner stejlt mod vandet, er det tegn på en fladstrand, som typisk har revler. Vanddybden på flade strande varierer meget. Det er ofte muligt at bunde på revlerne. Det er til gengæld ikke sikkert, at man kan bunde mellem revlerne, også kaldet truget.
 
Man kan bestemme strømmens retning ved at kigge efter vandets bevægelse i vandoverfladen. Hvis bølgerne skummer i vandoverfladen, så læg mærke til, hvor skummet bevæger sig hen. Ved kraftig pålandsvind kan man måske observere udstrømning i et revlehul (også kaldet hestehul) hvis vandoverfladen er urolig, grumset og/eller skummet. Kig efter hvor bølgerne bryder. Hvis der er et sted med mindre brænding, kan det være tegn på et revlehul, fordi bølgerne ikke bryder i samme omfang her som på revlen. Revlehuller er farlige, fordi man kan blive fanget i en stærk strøm.
 
Hvis man bliver fanget i et revlehul, skal man ikke kæmpe imod. Prøv at bevare roen og lad dig glide med strømmen. Man bliver ikke trukket ned, og når man er forbi hullet, kan man roligt svømme til siden og så tilbage til kysten.
 
4. Lær stranden at kende:
Første gang man bader et nyt sted, er det vigtigt at være særligt opmærksom. Spørg de lokale eller en livredder om de lokale forhold, og om der er særlige forholdsregler, man bør kende, før man går i vandet. Måske sejler der en hurtigfærge forbi stranden, der giver bølger, som overrasker badende i vandkanten. Det kan også være, at stranden er kendt for at være meget stejl med en stærk sidegående strøm. Brug god tid på at lære stranden at kende, og husk at forholdene ændrer sig med vejret. Særligt vindens retning og styrke er afgørende for badesikkerheden. Brug øjnene og bad med omtanke.
 
5. Slip ikke børnene af syne:
Overvågning af børn er en vigtig opgave, der skal tages meget alvorligt. Man holder bedst opsyn, hvis man ikke bliver distraheret. Vær tæt nok på børnene til, at de kan høre dig, og til at gribe hurtigt ind, hvis en ulykke er under udvikling. Selv halvstore børn, der svømmer godt i en svømmehal, kan hurtigt komme i problemer i mødet med strøm og bølger.
 
Uddybning af de baderåd: (http://www.respektforvand.dk/Badesikkerhed/Baderaad.aspx)

Se film af øvelserne her.

Livredning 2:

Kunne dykke til bunden af det dybe bassin efter en ring:
Kommentar: Den mest effektive metode til at dykke mod bunden, er ved at benytte "Jack Knife" metoden:
Svømmeren ligger vandret i vandoverfladen med ryggen op over mediet på bunden.
Svømmeren laver et 90 graders hoftebøj (en halv koldbøtte).
Benene løftes lodret op over kroppen og vandoverfladen, dette gør at benenes vægt udnyttes til at komme ned.
Svømmeren gør sig strømlignet, så man med så få kræfter kan nå bunden.
Hvis man ikke kan komme ned på bunden kun ved at udnytte benenes vægt, kan man f.eks. lave brystarme og ben
 
Kunne bjærge en dukke/person 25 meter:
Kommentar: Bjærgemetoden er valgfri. Dukken eller personens ansigt skal holdes fri af vandet. 
Der kan benyttes forskellige teknikker, alt efter alder og hvor øvet livredderen er. Svømmeren kan holde under bjærgedukkens ”arme” eller hvis livredderen er øvet kan en af følgende teknikker bruges:

Teknikker til bjærgegreb med frie luftveje: 
1. Dobbelt hagegreb 
Begge hænder placeres på siden af personens hoved.
Fingerspidserne følger kæbebenets kant og løfter hagen op.
Bjærgningen udføres med vandtrædningsben eller brystbenspark.
 
Grebet er bedst i rolige vandforhold, fordi den nødstedtes hoved er lavt i vandet.

Begge hænder løfter hagen og bøjer hovedet bagover. Derved sikres frie luftveje.
 
2. Greb og løft af hagen med en hånd
En arm føres under personens armhule og hagen løftes med hånden uden at trykke på halsen.
Personens hoved hviler på livredderens ene skulder.
Personen kan holdes under armhulen med livredderens anden arm eller armen kan udføre skoddebevægelser.
Bjærgningen udføres med vandtrædningsben eller brystbenspark.
 
Grebet er godt i vandforhold med bølger, fordi den nødstedte kan holdes højt i vandet. Det er fysisk hårdt at udføre, fordi den nødstedte trykker livredderen ned i vandet.

Venstre hånd løfter hagen op og bøjer hovedet bagover. Derved sikres frie luftveje.
 
3. Greb om baghoved og løft af hagen
En hånd løfter hagen uden at trykke på halsen.
En hånd placeres på baghovedet og hjælper til at løfte hovedet op af vandet.
Bjærgningen udføres med vandtrædningsben eller brystbenspark.
 
Grebet er bedst i rolige vandforhold. Det kan bruges i små bølger, fordi hovedet kan løftes højere op ved hjælp af livredderens ene hånd. Hvis man har brug for at give kunstigt åndedræt i vand, kan dette greb benyttes, hvis man bevæger sig om på siden af personen, lukker munden og blæser i næsen. 

Højre hånd løfter hagen og bøjer hovedet let bagover. Venstre hand løfter hovedet op af vandet. Derved sikres frie luftveje.
 
Forskellige teknikker til bjærgeben:
Hvis livredderen er begynder kan der med fordel benyttes rygrawlben.
Hvis livredderen er øvet kan der bruges vandtrædningsben eller brystbenspark på ryggen. 
 
Vandtrædningsben 
Kropspositionen er ”siddende” i vandet med en let bagoverbøjning, når der bjærges.
Benene udfører asynkront den samme cirkulære bevægelse.
Bevægelsen udføres i hoften, knæet og fodledet. 
Bevægelsen skaber fremdrift, ved at foden sætter af på vandet og ved, at fod og underben ændrer vandets bevægelsesretning. Det er en kombination af tryk og skodning med underben og især foden.
Når bevægelsen udføres, er det godt, hvis svømmeren kan mærke, at han/hun sætter vandet i bevægelse med fodsålerne.
Dygtige vandtrædere bevæger underben og foden med høj hastighed.
Bjærgning med vandtrædningsben giver en stabil fremdrift, fordi der hele tiden er et ben som skaber fremdrift.
 
Brystbenspark på ryggen:
Kropspositionen er rygliggende og vandret med en let bøjning i hoften.
Benene udfører synkront et benspark, som indeholder en slyngbevægelse.
I udgangsstillingen er benene strakte og let spredte. Hvis den nødstedte er meget tæt på er det nødvendigt med en større spredning mellem svømmer og nødstedt.
Knæene bøjes uden at øge spredning af benene. Hoften bøjes lidt.
Fodleddet bøjes og fødderne vendes udad.
Slynget udføres hvorved foden indledningsvis sætter af på vandet og foden efterfølgende skoder på vandet i forbindelse med samling af benene.
Det er vigitgt, at fodsålerne sætter af på vandet. Det er ikke muligt at sætte af på vandet med strakte fodled.
Under samlingen af benene strækkes fødderne igen.