SELVSKADE OG SPISEFORSTYRRELSER

Som instruktør og i andre roller som frivillig i en svømmeklub, ser man børn og unge i mindre tøj end det er tilfældet i andre idrætter. Det gør tegn på selvskade og spiseforstyrrelser tydeligere, selvom der stadig kan være situationer, hvor det vil være svært at opdage. Men hvad skal instruktører, frivillige eller foreningen egentlig gøre, hvis de har mistanke om, at en svømmer enten har en spiseforstyrrelse eller skader sig selv, og hvem skal inddrages?

Herunder er der stillet flere punkter op, der kan hjælpe til med at finde ud af om en svømmer skader sig selv eller har en spiseforstyrrelse.

Tag en snak i klubben om, hvad I vil gøre hvis I opdager en svømmer netop skader sig selv eller lider af en spiseforstyrrelse ud fra punkterne.

Selvskade

Nogle unge skader sig selv med vilje og det kan sagtens være, at flere svømmere i klubben hører under denne kategori. Selvskade kan ske på mange måder, og der er mange forskellige årsager til, at man vælger at skade sig selv.

Der er flere måder at skade sig selv på, og dermed flere tegn at se efter som instruktør eller frivillig. Forskellige tegn kan for eksempel være at personen:

• skærer i dele af sin krop, for eksempel arme, håndled eller lår
• brænder sig i huden med en cigaret eller lignende
• trækker hår ud forskellige steder på kroppen
• slår sig selv eller slår sit hoved imod vægge eller gulv
• kradser, bider eller niver i sig selv

Der er forskellige årsager til hvorfor en person ønsker at skade sig selv. Det kan for eksempel være, at personen:

• ønsker at skifte fokus fra en følelsesmæssig smerte til en kropslig smerte
• har svært ved at håndtere svære følelser som angst, vrede og fortvivlelse
• ønsker at straffe sig selv eller andre
• ønsker at opnå en følelse af kontrol
• ønsker at mærke sig selv og sin krop
• råber om hjælp

Oplever svømmeklubben at en svømmer skader sig selv, kan den nærmeste instruktør eller en anden, som har svømmerens tillid, tilbyde sin hjælp og støtte. Man kan også forsøge at få personen til at henvende sig til for eksempel forældre, anden familie eller venner for støtte og hjælp.

Spiseforstyrrelse

Der kan være mange forskellige former for symptomer på en spiseforstyrrelse, og det er ikke dem alle, der er lige tydelige for omgivelserne. Får man som instruktør eller frivillig en fornemmelse af, at der er noget galt og bemærker man et eller flere af nedenstående symptomer hos en person, er det vigtigt, at man handler og udtrykker sin omsorg over for personen.

Herunder findes en liste over de symptomer, som man kan kigge efter, hvis man har mistanke om at en svømmer har en spiseforstyrrelse. Det kan for eksempel være, at personen:

• spiser alene og skærer oftest maden i bittesmå stykke
• har et ekstremt fokus på mad og finder ofte på undskyldninger for ikke at spise
• spiser oftest kun grøntsager og salat
• har en ekstrem sportsudøvelse
• har for eksempel forstoppelse, mavepine, hovedpine og lider af svimmelhed
• skjuler kroppen
• isolerer sig ofte og er ikke så socialt anlagt
• er dårlig til at koncentrere sig og er ofte rastløs
• har humørsvingninger
• lider af lavt selvværd

• er meget træt
• ofte er på slankekur

Efterhånden som spiseforstyrrelsen bliver mere alvorlig, kan flere tegn ses:

• Vægttab eller vægtsvingninger hos personen.
• Øget træningsmængde – personen løber måske til og fra træning
• Toiletbesøg lige efter et måltid (tegn på at personen kaster maden op)
• Personen har mere udtalte humørsvingninger
• Personen har koncentrationsbesvær og søvnproblemer

Der vil desuden være nogle fysiske symptomer, som kan være nemmere at opdage

• Røde øjne
• Sår på hænder og i mundvige
• Hyppige og langvarige toiletbesøg
• Øget behåring på kroppen
• Personen får ofte kramper

Læs desuden mere hos "Landsforeningen mod spiseforstyrrelser og selvskade" via www.lmsos.dk.