Idræt er blandt andet at opleve og vise følelser. Der skal være plads til både sejrsknus til stævnet og en trøstende omfavnelse i Svømmeskolen. Kropslig kontakt er en naturlig del af idrætten - både i udøvelsen af sporten, men også, når den yngre svømmer i Svømmeskolen er ked af, at mor og far ikke er i hallen, og bare har brug for træst. I undervisningen kan det også være en fordel, hvis instruktøren hjælper svømmeren med at lære at udføre bestemte bevægelser gennem kropslig kontakt.
Som forening bør man forholde sig til, hvad der er god undervisningspraksis og hvor grænserne går. Frygten for beskyldninger om seksuelle overgreb og krænkelser, må ikke føre til at instruktører ikke tør handle i forskellige situationer.
Nedenstående spørgsmål og cases, kan bruges til at igangsætte dialogen.
Spørgsmål
Cases
Case 1: Badebukser
En instruktør står klar i svømmehallen og venter på at svømmeholdet kommer ind i hallen. Den sidste af drengene kommer hen til instruktøren, inden de skal i vandet og spørger, om han/hun vil hjælpe med at binde hans badebukser (drengen er 6 år). Instruktøren tager ham med ind i redskabsrummet, hvor der ikke er andre, for at binde bukserne. Instruktøren går ind i redskabsrummet, for at drengen ikke skal føle sig flov over at skulle have hjælp til at binde bukserne.
Case 2: Kys og kram til en svømmer
En af jeres mandlige instruktører på 25 år er til stævne med sine svømmere. Én af svømmerne, en pige på 17 år, har netop præsteret en flot tid i bassinet. Længe har instruktør og svømmer sammen drøftet, hvordan netop denne tid skulle indhentes. Resultatet er kulminationen på ugers træning og slid. Instruktøren er begejstret på sin svømmers vegne, så da hun træder op af bassinet, står han klar med kys og kram.
Case 3: Fysisk berøring af svømmer under træning
En af klubbens lidt ældre mandlige instruktører træner startspring med en ung pigesvømmer.
I forbindelse med dette berører han svømmeren på bagdelen.