SvømDanmark er godkendt udbyder af Dansk Råd for Genoplivnings (DRG) 4 timers førstehjælpskursus i basal genoplivning med brug af hjertestarter. Kurset er tilrettelagt efter retningslinjer fra det Europæiske Råd for Genoplivning (ERC). Ved kursusafholdelse udstedes det internationalt anerkendte certifikat fra ERC.
Kurset hedder ”ERC BLS/AED” og det står for følgende:
ERC: ”European Resuscitation Council”, BLS: ”Basic Life Support” og AED: ”Automated External Defibrillator”.
SvømDanmark er godkendt af DRG til at uddanne instruktører i førstehjælpskurset, og f.eks. uddannes alle, der deltager på en livredderdommerkursus hos os. Læs mere om instruktøruddannelsen i nedenstående.
OBS OBS
Vær opmærksom på, at Europæisk Råd for Genoplivning har ændret "Hovedinstruktør"-rollen til "Kursusleder", jf. punkt 6., hvorfor nedenstående ikke længere er gældende. Siden opdateres, når vi har modtaget de opdaterede kursusregler.
OBS OBS
Instruktøruddannelse til ERC BLS/AED
Uddannelsen er opdelt i dele der beskrives i det følgende:
1. Kursus i basal genoplivning med brug af hjertestarter
For at kunne deltage på instruktøruddannelsen skal du have et gyldigt førstehjælpsbevis i regi af ERC.
2. Instruktørpotentiale
For at deltage på et instruktørkursus skal man kunne vise et højt niveau af hjertelungeredning med brug af hjertestarter. Det viser man ved at bestå en fysisk test i hjertelungeredning med brug af hjertestarter. Det vil typisk ske i forlængelse af det 4 timers førstehjælpskursus ERC BLS/AED, der holdes forud for instruktørkurset.
3. Instruktørkursus
Instruktørkurset har en varighed af 7 timer. Kurset indeholder forelæsninger om undervisningsmetoden på brugerkurset og praktiske øvelser med undervisningen på brugerkurset. På instruktørkurset er der løbende evaluering, og kurset skal gennemføres tilfredsstillende med henblik på at komme videre i forløbet.
4. ERC BLS/AED Instruktørkandidat
Efter endt instruktørkursus får kursisten titlen ERC BLS/AED instruktørkandidat. En instruktørkandidat er ikke certificeret til selvstændigt at afholde officielle og certificerede ERC BLS/AED kurser. Som instruktørkandidat skal man superviseres på to kurser af en ERC BLS/AED hovedinstruktør. Denne hovedinstruktør skal være certificeret indenfor ERC, men behøver ikke være henvist fra SvømDanmark.
5. ERC BLS/AED Instruktør
Efter gennemførsel af tilfredsstillende undervisning på to ERC BLS/AED kurser godkendes instruktørkandidaten til at blive ERC BLS/AED instruktør. Som ERC BLS/AED Instruktør må man afholde ERC BLS/AED kurser uden supervision af en ERC BLS/AED Hovedinstruktør. Dog skal kurset planlægges med en ERC BLS/AED Hovedinstruktør for at sikre, at kurset gennemføres i overensstemmelse med ERC-retningslinjerne. Derfor skal kurset planlægges med en ERC BLS/AED Hovedinstruktør. Efter fire ERC BLS/AED kurser som ERC BLS/AED instruktør bliver man opgraderet til ERC BLS/AED Hovedinstruktør.
6. ERC BLS/AED Hovedinstruktør
Efter fire ERC BLS/AED kurser opgraderes instruktøren til ERC BLS/AED Hovedinstruktør. En ERC BLS/AED Hovedinstruktør kan selvstændigt afholde ERC BLS/AED Kurser for op til 6 personer på et ERC BLS/AED kursus.
En hovedinstruktør skal gennemføre minimum 2 kurser over tre år for at vedligeholde sit ERC BLS/AED Instruktørcertifikat.
Afvikling af ERC BLS/AED kurser
En hovedinstruktør kan ikke selv oprette ERC BLS/AED kurser i DRGs system. Det skal gå gennem en ERC BLS/AED kursusudbyder. SvømDanmark er ERC BLS/AED kursusudbyder. En hovedinstruktør er ansvarlig for gennemførelsen af et ERC BLS/AED kursus og er ansvarlig for at indberette kurset til en kursusudbyder. SvømDanmark fungerer som kursusudbyder for medlemsklubber. Hovedinstruktøren og den tilknyttede svømmeklub kan selv fastlægge en deltagerpris og instruktørløn. Der skal betales en certifikatafgift på 125 kr. per person til SvømDanmark, der udstedes certifikat til. Oprettelsen af ERC BLS/AED kursus sker via SvømDanmark.
Hjalte Borum
Udannelseskonsulent
Mail: hbo@svoem.dk
Tlf: 5166 3967