Hvorfor Dansk Svømme Award?
Dansk Svømme Award 2017 bliver afholdt for, at hele SvømmeDanmark får en mulighed for at hædre det store arbejde, der gøres i hverdagen hos klubberne for hver enkelt atlet og trænere landet over.
Dansk Svømme Award 2017 skal binde SvømmeDanmark sammen i et fællesskab, hvor vi kan dele vores passion for svømmesport. Awardshowet skal vise vores fælles stolthed over succes og resultater, som er opnået i hele det danske svømmefællesskab.
Her ses Årets Herresvømmer 2016, Viktor Bromer, og Årets Damesvømmer 2016, Mie Ø. Nielsen, ved Dansk Svømme Award 2016.
Et af formålene med overrækkelsen af priserne er at dele successer, gode idéer og give inspiration på tværs af landsdele og klubber. Aftenen skal således ikke kun vise fortiden, men skal også pege frem mod nye udfordringer, muligheder og resultater.
Priser til Dansk Svømme Award 2017: Du kan læse mere om vilkårene for indstilling af kandidater og afstemning på nominerede på svoem.org
Du skal da med til Dansk Svømme Award 2017
Har du lyst til at være med til en skøn aften med gallamenu, fantastisk underholdning og cremen af dansk svømmesport, så kan du købe din billet på Ticketmaster.dk
Billetterne kan både købes til show og gallamenu for 615 kroner eller blot til selve showet for 245 kroner.
Dansk Svømme Award 2017 bliver en unik aften, hvor stolthed, fællesskab og passion for svømmesporten bliver sat i centrum. Mange klubber bruger billetter til Dansk Svømme Award til at vise deres taknemmelighed overfor frivillige i klubben - eller som en god aften for sine sponsorer og samarbejdspartnere.
Publikum ved Dansk Svømme Award 2016.
Vi glæder os til Dansk Svømme Award 2017!
Har du spørgsmål vedrørende billetter eller priserne, kontakt da:
Anna Katrine Sand, projektmedarbejder, e-mail: aka@svoem.dk