0 bestillinger   Nyhedsbreve   Presse   Kontakt   Log ind
       
Aktuelt
Nyheder, aktiviteter, jobbørs...
Klubber
Find adresser, kort rutevejledning...
Discipliner
Svømning, livredning, åbent vand...
Kurser
Kalender, uddannelse, tilmelding...
Redskaber
Blanketter, vejledninger, regler, politikker...
Om unionen
Sektioner & udvalg, historie, facts...


Når man gerne vil gøre en forskel

Af: Laila Holmskov, svømmeskoleleder og Lene Madegaard, udviklingskonsulent

Succes med deltagelse af flygtningebørn på AquaCamp.


Slangerup Svømmeklub har i 2016 haft 20 flygtningebørn på AquaCamp – fordelt på to camps. På sommerens camp deltog 14 børn og i uge 42 var der seks børn med på holdet. Otte af børnene går nu til svømning i Slangerup Svømmeklub. De deltagende flygtningebørn var både drenge og piger i alderen 6 til 14 år.

 

Svømmeskoleleder Laila Holmskov fortæller, at Slangerup Kommunes Familieafdeling for flygtninge havde udvalgt de børn, der havde mest brug for at komme ud og få en god oplevelse sammen med andre børn, til at deltage i AquaCamp. Slangerup Svømmeklub betalte for seks af børnene, mens de resterende 14 børn fik penge fra Dansk Flygtningehjælp samt fra en aktivitetspulje.

 

Ved afholdelse af Slangerup Svømmeklubs AquaCamp nyder børnene lidt frugt efter

undervisning i klubbens lokale svømmehal.

 

Forud for AquaCampen blev der afholdt et forældremøde med tolk, hvor forældrene blev præsenteret for undertegnede, fortæller Laila Holmskov og fortsætter:

- Med til mødet havde jeg den information vi giver alle børn inden en camp: mad, bad, mødetider, hvad skal vi have med og hvad skal vi lave, og som noget meget vigtigt; Hvem bestemmer – hvem er i omklædningsrummene og at AquaCampen både er for drenge og piger i fællesskab.

 

Laila Holmskov fortæller endvidere, at hun fandt ud af, at det forældrene ønskede, var, at børnene fik en god oplevelse og at de kunne være trygge ved at deltage.

 

- Forældrene havde fået et beløb til badetøj og vi talte om, hvad de danske børn havde på og hvordan vi gør i baderummene, fortæller Laila Holmskov og fortsætter:

 

- Spændte var vi, for vi var advaret om, at de måske ikke dukkede op om mandagen. Der var tilmeldt otte børn til AquaCampen, men der dukkede 14 op og imellem dem var der også en 13-årig pige og 14-årig dreng. Så der blev stor opstandelse i lejren og på kommunen, for jeg skulle jo tænke ekstra trænere ind, men det løste vi selvfølgelig. Børnene var hos os hele ugen – de kom til tiden og forældrene stod pænt og ventede på dem om eftermiddagen.

 

Laila Holmskov forklarer ligeledes, at en af deltagerne på campen kunne flere sprog inklusive dansk, så hun blev valgt som tolk.

 

- Det gik bedre end forventet. Børnene blev blandet godt med de danske børn, og vi kunne se, at venskaber begyndte at udvikle sig. I baderummet havde vi lidt udfordringer de første to dage med pigerne, men vi lod som ingenting, og løste det ved at en ung træner skærmede med et håndklæde når de tog bad. Da de opdagede, at ingen kiggede, bad de selv om at være som de andre, hvilket familierne godkendte.

 

Laila Holmskov fortæller desuden, at efter deltagelse på en AquaCamp har en af pigerne, som ikke er dansktalende, fået arbejde som hjælpetræner hos Slangerup Svømmeklub:

 

- Jeg har været til kaffe hos familien og vise vores ”uniform” frem. Herunder også badetøjet, som blev godkendt af forældrene med en t-shirt over  et forslag, jeg selv kom med for at mødes på halvvejen, fortæller Laila Holmskov og fortsætter:

 

- Hun trives hos os, tjener selv penge og er begyndt at tale dansk. Børnene er meget glade for hende, og hun deltager med forældrenes accept i vores arrangementer. Igen er det vigtigt for familien, at de ved hvem, der er ”chef”, at det er en, som de har tillid til og som melder klart ud. 

 

Laila Holmskov forklarer ligeledes, at de stadigvæk har god kontakt til børnene fra begge camps.

 

- På den sidste dag kom de store drenge fra sommerens camp for at hilse på mig og give mig en stor krammer – jeg blev helt rørt, fortæller Laila Holmskov med et stort smil.

 

Afslutningsvis fortæller Laila Holmskov, at i Slangerup Svømmeklub bruger de indmeldelsesgebyret til at kunne støtte op om børn og unge – både flygtninge og danske børn, som har det svært. Klubben kan både se og mærke, at det giver rigtig meget goodwill i lokalområdet, og når Laila Holmskov møder familierne på gaden, kommer de altid over for at hilse og få en lille snak.

 

For yderligere information, kontakt da: Lene Madegaard, udviklingskonsulent, e-mail: lm@svoem.dk, mobil 29 20 61 50. 



Har du også læst?
Kender du en person, et hold eller en klub som skal indstilles til en af Dansk Svømmeunions mange priser?

Nordisk seminar om svømmeundervisning i skolen

Projekt: Vi Bevæger sæson 2016/2017 skudt godt i gang med seminar

Leas din næste bil og få fordele som svømmer

Dansk Svømme Award 2017 – det bliver en uforglemmelig aften

Forberedelserne til TrygFonden Christiansborg Rundt 2017 er i fuld gang

Forkæl en svømmefan, du holder af

Nyt fra TrygFonden Kystlivredning

Når man gerne vil gøre en forskel

Fordelagtig overnatningsaftale indgået med Scandic Hotels i 2017


 






Cookieindstillinger