For at sikre, at alle dommere er fuldt opdaterede på de seneste regelændringer fra WAQ, forventes både nye og erfarne dommere at deltage i de kommende kurser, der udbydes i samarbejde med SvømDanmark. Det forventes, at dommere, som ønsker at dømme i denne sæson, deltager i kurset.
Dette kursus udgør samtidig en mulighed for at støtte svømmerne og sikre en endnu højere kvalitet i afholdelsen af fremtidige stævner.
Deltagelse i kurserne er muligt fra en alder af 15 år; dog kan man først påtage sig dommeropgaver ved stævner, når man har opnået en alder af 16 år.
Det er ikke nødvendigt at have forudgående viden om kunstsvømning for at blive dommer. Vi sørger for, at alle dommere oplæres i bedømmelse af figurer fra begynderniveau til mellemniveau, for at sikre et fælles fundament. Derfra kan man specialisere sig som enten Element-dommer eller Artistic Impression-dommer.
Element dommer
Element-dommer er en rolle, der henvender sig til personer med en mere analytisk tilgang. Bedømmelsen foregår på baggrund af højde-skalaer og forskellige fradrag baseret på observationer. I hvert musikprogram vurderes udførelsen af hver benserie og hvert løft i forhold til forskellige skalaer, såsom hvor meget af svømmeren ben der er ude af vandet eller den højde, hvormed en svømmer kastes op i luften. Der tildeles flere karakterer for hvert musikprogram, afhængigt af antallet af benserier og løft.
Artistic Impression dommer
For Artistic Impression (kunstnerisk indtryk) dommere er der i højere grad tale om en vurdering af koreografi og svømmernes præsentation, så denne opgave taler givetvis mere til dem, der har fokus på variation og kreativitet. Der skal altså i grove træk vurderes hvor underholdende programmet er.
Der gives 3 karakterer for hvert musikprogram, inden for henholdsvis: 1) Choreography and Musicality, 2) Performance og 3) Transitions.
Kursets opbygning
Kurset er delt i to dele. Den første er en e-læring, der giver kursisterne mulighed for at tilpasse deres fordybelsestid, så det passer ind i deres individuelle skema.
Den anden del er forskellig afhængig af om kursisten er erfaren eller helt ny dommer.
For nye dommere omfatter del 2 en kursusdag den 18. januar, med fysisk fremmøde og krav om deltagelse. Her er der masser af tid til at fordybe sig og blive komfortabel med at dømme.
NB: E-læring vil være på engelsk.
Nedenfor kan der ses et overblik over opdelingen af dommeruddannelser i dansk kunstsvømning
Kommende kurser: