0 bestillinger   Nyhedsbreve   Presse   Kontakt   Log ind
       
Aktuelt
Nyheder, aktiviteter, jobbørs...
Klubber
Find adresser, kort rutevejledning...
Discipliner
Svømning, livredning, åbent vand...
Kurser
Kalender, uddannelse, tilmelding...
Redskaber
Blanketter, vejledninger, regler, politikker...
Om unionen
Sektioner & udvalg, historie, facts...

Hvor skal din klub hen?

Et klubbesøg med en af Dansk Svømmeunions konsulenter sætter fokus på jeres klub

 

Vi skaber gode rammer med energi, engagement og dialog. Gennem udveksling af tanker og ideer om klubbens fremtid udarbejder vi en vision, en strategi eller målsætninger for klubben.
Vi håber at så mange som muligt af klubbens ledere, trænere, instruktører, og øvrige frivillige vil investere tid og energi i klubbens udvikling.

Målet er at komme frem til vigtige satsningsområder, som vil give nye ideer til fremtiden.

 

Vi arbejder os igennem fire faser:

 

Discovery - opdagelsesfasen

Vi tager det bedste af fortiden med ind i fremtiden. Derfor er udgangspunktet for processen at gå på jagt efter det, vi sætter pris på og har god erfaring med. Det er det, der skal fortælles historier om og udforskes nærmere.
I discovery fasen drejer det sig om at få øje på det bedste af det allerede eksisterende i klubben. Hvad er det vi værdsætter ved os selv, vores arbejde og vores forening? Hvad bringer liv til klubben?


Dream - drømmefasen

Udvekslinger af historierne og de karakteristika, der kendetegner klubben, skaber en direkte overgang til drømmefasen. Gruppen fortsætter med at udveksle forestillinger og drømme om, hvordan fremtiden kunne tage sig ud.
Hvilke drømme har vi om vores klub og dens betydning for vores medlemmer? Hvad er det, vi gerne vil være kendt for?


Design – udfordrende udsagn

Vi omsætter drømmene til en række visionære udfordringer for vores klub. Udfordringerne har en mere konkret udformning. Drømmene er mere frie, hvor de udfordrende udsagn er konkrete bud på, hvad der kræves af organisationen for at realisere drømmen eller visionen.
Målet med designfasen er at opbygge et fælles billede af, hvordan den fremtidige organisation skal være. I designfasen beskrives den fremtidige organisation på en udfordrende og tiltrækkende måde for den enkelte og for alle.


Destiny - realiseringsfasen

Her nærmer vi os den foreløbige afslutning på udviklingsprocessen. Her tydeliggøres, vurderes og vælges mellem de mange forskellige veje, der kan følges for at virkeliggøre de udfordrende udsagn om den ønskede fremtid, som er skabt i designfasen. Denne fase vil ofte være springbrættet til nye AI processer.  

 

Videre herfra:

Læs også:

Mebers 1st

Kontakt:

Carsten Jokumsen

Klubkonsulent

Mobil: 24 79 84 64

 






Cookieindstillinger