0 bestillinger   Nyhedsbreve   Presse   Kontakt   Log ind
       
Aktuelt
Nyheder, aktiviteter, jobbørs...
Klubber
Find adresser, kort rutevejledning...
Discipliner
Svømning, livredning, åbent vand...
Kurser
Kalender, uddannelse, tilmelding...
Redskaber
Blanketter, vejledninger, regler, politikker...
Om unionen
Sektioner & udvalg, historie, facts...


Bliv kystlivredder!

Af: Michael Iwersen, uddannelsesleder TrygFonden Kystlivredning

Rekruttering til verdens bedste sommerjob er i fuld gang.


TrygFonden Kystlivredning har netop åbnet for ansøgninger til grunduddannelsen i kystlivredning til sæson 2016. Der søges efter 60 aspiranter til at starte på uddannelsen.

 

Livredderaspiranter på grunduddannelsen.

 

Jobbet og uddannelsen er meget eftertragtet, og sidste år søgte mere end 200 personer optagelse. Første skridt på vejen er at udfylde en ansøgning på www.bliv-livredder.nu. Ansøgningsfristen er den 1. december. Godkendes ansøgningen indkaldes der til optagelsesprøve i januar. Til optagelsesprøven skal ansøgeren medbringe kørekort og certifikat på en gyldig bassinlivredderprøve.

 

Optagelsesprøven afvikles i svømmehal og indholdet er:

  • 400 meter fri på 7 minutter og 30 sekunder. Bemærk at de første 200 meter skal svømmes på maksimalt 3 minutter og 30 sekunder
  • 25 meter polocrawl efterfulgt af 25 meter undervandssvømning på maksimalt 50 sekunder
  • 150 meter bjærgning af mannequin på maksimalt 5 minutter
  • 25 meter nødflytning af dukke eller person (75-80 kg)
  • Bådprøve - kravle op i livredderbåd 
  • Formidling - forklare de fem baderåd på video
  • Personlig samtale 

 

Til sæson 2015 bestod 94 ansøgere optagelsesprøven. Herefter blev der foretaget en helhedsvurdering, hvor de 54 bedste blev optaget på grunduddannelsen. 44 aspiranter gennemførte uddannelsen. Dette vidner om at uddannelsen er fysisk og psykisk udfordrende, og det er ikke uden grund. I sæson 2015 har livredderne i TrygFonden Kystlivredning gennemført 27 redningsaktioner, hvor personer var i livsfare. Desuden blev der udført 1.898 førstehjælpsaktioner og over 2.800 forebyggende aktioner. De fleste aktioner går dog til det oplysende arbejde, hvor der har været 55.860 aktioner.

 

Mere information

For yderligere information kan du se videoen om livredderne i TrygFonden Kystlivredning ved at klikke her. Du kan søge om optagelse på www.bliv-livredder.nu, hvor du ligeledes kan  læse nærmere om indholdet i uddannelsen.

 

Du er også velkommen til at tage kontakt til:

Michael Iwersen, Uddannelsesleder TrygFonden Kystlivredning, e-mail: miw@svoem.dk, mobil: 30 35 81 88. 



Har du også læst?
Er Danmarks bedste holdkammerat fra en svømmeklub medlem af Dansk Svømmeunion?

Den Store Svømmedag 2015

Hjælp dit barn til studieboligen

Ungdomsuddannelse og Elitesport 2016-2017

TrygFonden Christiansborg Rundt 2015

Bliv kystlivredder!

Glem ikke redningskransen

Dansk Svømmeunions nye domicil i Brøndby tager form

Aktivitetsgodkendelse af åbent ­vand-svømning

Høring vedrørende udlodninger fra spillehaller til brug i foreninger


 






Cookieindstillinger