0 bestillinger   Nyhedsbreve   Presse   Kontakt   Log ind
       
Aktuelt
Nyheder, aktiviteter, jobbørs...
Klubber
Find adresser, kort rutevejledning...
Discipliner
Svømning, livredning, åbent vand...
Kurser
Kalender, uddannelse, tilmelding...
Redskaber
Blanketter, vejledninger, regler, politikker...
Om unionen
Sektioner & udvalg, historie, facts...


Uddannelse af trænere og officials i forbindelse med Ta’ Springet

Af: Charlotte Damgaard, projektleder – udspring

Ta’ Springet er et udviklingsprojekt, som skal hjælpe svømmeklubber med at starte udspringshold op. Projektet er kommet flot fra start med et imponerende engagement i de deltagende klubber.


Udviklingsprojektet løber over 15 måneder og har seks jyske klubber som deltagere. Et af de vigtigste mål med Ta’ Springet er at ruste de nye udspringstrænere til at stå på kanten i svømmehallen og undervise i det, der for de fleste af dem, er en anderledes og ny form for vandsport.


I den sidste weekend i november blev der afholdt træner- og officialkursus i Løkken Idrætscenter. Her deltog 16 trænere og hjælpetrænere i et kursus, som var en kombination af en dommeruddannelse og et trænerkursus.

Parallelt med dette blev der om lørdagen afviklet et officialkursus, hvor otte engagerede og interesserede ildsjæle deltog. En official i udspring sidder i sekretariatet og sørger for at indtaste point i et computerprogram. Personen behøver ikke at have nogen udspringsmæssig baggrund. Så disse otte ildsjæle havde meldt sig, for at de kan hjælpe med afviklingen af klubbens første udspringsstævne, som skal afholdes i januar/februar 2015.
 

Ta’ Springets projektleder, Charlotte Damgaard, udtaler i den forbindelse:
- Weekenden forløb over alt forventning, og vi er meget imponerede over, at de seks klubber og deres mange udspringstrænere, som deltager i Ta’ Springet, har formået at udvikle sig så meget siden det sidste kursus, som blev afholdt i maj. Trænerne viser stor interesse og enormt gå-på-mod, når de mødes. Deres evne til at dele erfaringer og udvikle nye tiltag i fællesskab på tværs af klubberne er fantastisk, lyder det fra Charlotte Damgaard.


16 super-engagerede trænere og hjælpetrænere på kursus i Løkken Idrætscenter.
Yderst til venstre ses projektleder på Ta' Springet, Charlotte Damgaard.

Netop på grund af engagementet og den positive modtagelse af projektet i svømmeklubberne og af de nye trænere samt den store udvikling, der sker indenfor udspringssporten på nuværende tidspunkt, forventes det, at der i foråret 2015 skal startes et tilsvarende projekt af Ta’ Springet, men hvor fokusområdet vil blive svømmeklubberne øst for Storebælt.

Kontaktpersoner:
Charlotte Damgaard, projektleder – udspring, e-mail: charlottebgr@gmail.com, mobil: 27 63 10 53.
Victor Valore, leder af udspringssektionen, e-mail: victor.valore@gmail.com, mobil: 25 37 69 14.



Har du også læst?
Sponsorsvøm – hvad siger SKAT?

Indsendelse af udgiftsbilag vedrørende aktiviteter og udgifter i 2014

Bliv kunde i Alm. Brand Bank og få en velkomstpakke til dit barn

AquaKonference 2015 tager form

Skal din svømmeklub ikke også være med til Den Store Svømmedag 2015?

Skal idrætten redde verden?

AquaCamps i 2015 – læs mere om konceptet og opret jeres camps allerede nu

Konkurrencelivredning søger ny landstræner

Ikast Svømmeklub bliver Årets AquaChamp Klub i udspring

Uddannelse af trænere og officials i forbindelse med Ta’ Springet

15-årige Andreas Sargent Larsen er nomineret til Årets Fund 2014

Tre kandidater til Årets Sportsnavn

Guld, sølv og bronze til Danmarks seje vandpolospillere ved de åbne Nordiske Mesterskaber for unge vandpolospillere

30 år med gyldne øjeblikke i dansk elitesport


 






Cookieindstillinger