Sæt kryds i kalenderen ud for den 19. september 2015
Planlægningen af næste års AquaKonference er i fuld gang. Datoen er fastsat, og Dansk Svømmeunion vil derfor allerede nu invitere alle bestyrelsesmedlemmer, instruktører og andre svømmeglade personer med til AquaKonference 2015.
Konferencen afholdes lørdag, den 19. september 2015. Så sæt allerede nu kryds i kalenderen.
AquaKonferencen 2014 - en velbesøgt konference med interessante og spændende oplægsholdere.
Foto: Tobias Marling.
Fire spor ligesom i år
Der arbejdes på højtryk for at få sammensat et program, der henvender sig til en bred skare af svømmerelaterede personer. Vi kan endnu ikke løfte sløret for hvilke oplæg eller praktiske indlæg, der er på tegnebrættet, men kan afsløre, at der vil være mulighed for at vælge sig ind på fire forskellige spor præcis som til konferencen i 2014.
Den fysiske placering af AquaKonferencen 2015 er endnu ikke endeligt besluttet, dog kan det allerede nu offentliggøres, at det bliver et sted på Sjælland.
Hold øje med nyhedsbreve og hjemmesiden
Vi vil løbende orientere om seneste nyt vedrørende AquaKonferencen 2015, så hold et vågent øje med kommende numre af dette nyhedsbrev (SVØM Update) og med Dansk Svømmeunions hjemmeside (www.svoem.org). Her vil vi holde jer opdateret.
Vi håber, at se så mange af jer svømmeglade mennesker til en spændende dag i fællesskab med mange andre svømmeentusiaster. Lad os gentage succesen fra i år og måske endda skabe en endnu bedre konference sammen i 2015.
Kontaktperson:
Anna Jørgensen, udviklingskonsulent, e-mail: aj@svoem.dk, mobil: 29 16 09 04.