Smukt ser det ud med havskum og bølgesprøjt. |
BølgeCamp for kystlivreddereAf: Michael Iwersen40 kystlivreddere fra TrygFonden kystlivredning gav Vesterhavet kamp til stregen, da de i weekenden den 25. – 26. oktober deltog i den årlige BølgeCamp.
BølgeCamp 2008 blev afholdt på Henne Strand ved Vesterhavet. Det skulle vise sig at give perfekte rammer for træning i bølger. Vejrudsigten havde lovet masser af vind fra SV-V og dermed også store bølger. Det holdt stik. Kystlivredderne blev mødt af vindstyrker over 15 m/s og bølger på op til 4 meter.
Indholdet på BølgeCamp 2008 var opdelt i tre hovedemner - henholdsvis rescueboard, sejlads med redningsbåd og svømning i bølger.
Rescueboard
TrygFondens kystlivreddere har benyttet rescueboard siden 2005. Boardet har efterhånden fået stor popularitet blandt livredderne. Det er et simpelt redningsredskab, der giver mulighed for masser af udfordrende træning. Særligt når der skal fanges bølger.
Sejlads med redningsbåd
Kystlivredderne i TrygFonden kystlivredning anvender Arancia 388 med en Yamaha 25 HK motor som redningsbåd. Båden stammer fra New Zealand og er specialfremstillet til brændingssejlads.
Svømning i bølger
En af de vigtigste kompetencer for livreddere er svømmefærdigheder. Gode svømmefærdigheder danner grundlaget for selvredning og redning i alle vandforhold. For mange er det overraskende, hvor store bølger det er muligt at svømme i. Fremfor at svømme ovenpå bølgerne dykker kystlivredderne under de brydende bølger. Dette gør det langt nemmere at gebærde sig i de stærke bølger. Ved BølgeCamp 2008 trænede livredderne ligeledes svømning med surf-finner og livredningstorpedoer.
Bliv livredder
Har du fået lyst til at blive uddannet til kystlivredder hos TrygFonden kystlivredning og måske deltage i BølgeCamp 2009 kan du på hjemmesiden
www.bliv-livredder.nu læse om uddannelsen og udfylde ansøgningsskema til optagelsesprøve. Der er ansøgningsfrist til sæson 2009 den 1. december 2008 klokken 12.00.
For spørgsmål kan uddannelsesleder Michael Iwersen kontaktes på telefon: 4439 4464 og pr. mail: miw@svoem.dk
Det er med at holde godt fast her. |
Har du også læst?Dansk Svømmeunion prioriterer svømmeteknik og svømmepædagogik frem for hurtige konkurrencedragterPressemeddelelser til alle interesserede fra 1. januar 2009Generalforsamling og områdemøder 2009Dansk Svømmeunion søger regnskabsmedarbejderFørste nyhedsbrev fra breddesektionen på trapperneDansk Svømmeunion stifter nye priserInformation om forlængede ungdoms- og erhvervsuddannelserNyt konsulent-ansigt i Dansk SvømmeunionHR-konsulent ansat i TrygFonden kystlivredningDansk Svømmeunions ligestillingsnetværk inviterer til gå-hjem-møde for klubberneBliv diplomtrænerNyt fra svømmesektionenIdrætsdommeres ret til fradragInternationalt nyt fra LEN og FINAAssisterende landstræner søges26 svømmere klar til EM på kortbane 2008Nedtælling til Nordiske Junior Mesterskaber i svømning 2008BølgeCamp for kystlivreddereDommerkursus for livreddereEfteruddannelse for livredningsdommere