0 bestillinger   Nyhedsbreve   Presse   Kontakt   Log ind
       
Aktuelt
Nyheder, aktiviteter, jobbørs...
Klubber
Find adresser, kort rutevejledning...
Discipliner
Svømning, livredning, åbent vand...
Kurser
Kalender, uddannelse, tilmelding...
Redskaber
Blanketter, vejledninger, regler, politikker...
Om unionen
Sektioner & udvalg, historie, facts...



Glade smil hos alle oven på overrækkelsen. Fra venstre: Børge Koch,
John Skovby og Niels Nygaard. Foto: Lars Møller.
Haderslev Svømmeklub er Årets Idrætsforening

Af: DIF og Dansk Svømmeunion

DIF har kåret Haderslev Svømmeklub til Årets Idrætsforening og præmieret klubben med 100.000 kroner på DIFs årsmøde 3. maj.


Idrætstilbud til særlige målgrupper, anerkendelse af de frivillige og inddragelse af medlemmer i klubbens visionsarbejde gør, at DIF på sit årsmøde 3. maj har kåret Haderslev Svømmeklub til Årets Idrætsforening.

Udover hæderen modtog den sønderjyske svømmeklub en check på 100.000 kroner, som skal bruges på de frivillige i klubben.

- Haderslev Svømmeklub har fordoblet sit medlemstal og tredoblet antallet af frivillige på to år. Det sker ikke tilfældigt, men gennem hårdt og strategisk arbejde. Klubben har eksempelvis inddraget medlemmerne, da de lagde en ny vision for foreningen. De har skræddersyet svømmetilbud til nydanskere og overvægtige børn, som normalt er svære at få ind i foreningslivet. Og så har foreningen fokus på at anerkende og takke de frivillige på forskellige vis. Haderslev Svømmeklub er et forbillede for andre klubber, og jeg ønsker dem stort tillykke med de 100.000 kroner og hæderen som Årets idrætsforening, siger DIFs formand Niels Nygaard.

Haderslev Svømmeklubs formand, John Skovby, modtog prisen og takkede for de 100.000 kroner.
- Jeg er så glad og stolt på hele klubbens og alle de frivilliges vegne. Vi har bevidst arbejdet med at gøre det attraktivt at være frivillig i Haderslev Svømmeklub ved at bruge gulerødder frem for pisk, og det ser ud til at lønne sig i dag. Vi har vundet denne pris blandt mere end 9.000 idrætsforeninger, og det er helt fantastisk, sagde John Skovby efter overrækkelsen.

De øvrige fire nominerede til prisen var IF Mob Din Krop (DAI), Vojens Ishockey Klub, Greve Gymnastik og Trampolin og Fredericia Triatlon Team.

Dansk Svømmeunion er stolte over at hædren i år er gået til en af unionens medlemsforeninger og ønsker stort tillykke til Haderslev Svømmeklub.

Dansk Svømmeunion.



Har du også læst?
Dansk Svømmeunion afholder AquaKonference 2014 i Billund

Ny bogudgivelse fra Dansk Svømmeunion: Kom i form med SVØMNING – teknik og træning

Styrk klubånden – start en værdidebat

Haderslev Svømmeklub er Årets Idrætsforening

Flytning af DM for hold – et stort diskussionsemne på Sportsafdelingens områdemøde

Udbytterig konference i Hongkong med oplæg fra Danmark om projekt ”Alle skal lære at svømme”

Ændringer i ledelsen i Breddesektionen

Ny leder af Dansk Svømmeunions Livredningssektion

Drømmer du om ny bil?


 






Cookieindstillinger