0 bestillinger   Nyhedsbreve   Presse   Kontakt   Log ind
       
Aktuelt
Nyheder, aktiviteter, jobbørs...
Klubber
Find adresser, kort rutevejledning...
Discipliner
Svømning, livredning, åbent vand...
Kurser
Kalender, uddannelse, tilmelding...
Redskaber
Blanketter, vejledninger, regler, politikker...
Om unionen
Sektioner & udvalg, historie, facts...



Ny bogudgivelse fra Dansk Svømmeunion: Kom i form med SVØMNING – teknik og træning

Af: Lars Bo Larsen, udviklingskonsulent

Bogen er målrettet den voksne svømmer på alle niveauer, der gerne vil dygtiggøre sig selv.


Om bogens indhold
Den nye bog ”Kom i form med SVØMNING – teknik og træning” er udgivet af Dansk Svømmeunion i samarbejde med forfatterne Dag Stormark og Louis Mogensen.
Bogen rummer grundlæggende træningsvejledninger, beskrivelse af begreber, grundlæggende træningslære, ideer til programmer, beskrivelse af de fire stilarter og gode råd samt vejledning i, hvordan man selv kan planlægge sin træning.

Der er ligeledes et kapitel om åbent vand-svømning og hvordan man kan coache sig selv i forhold til målsætninger og den daglige træning.

Er man helt nybegynder eller let øvet voksen svømmer opfordrer forfatterne til, at man bliver medlem af en svømmeklub for at få grundlæggende instruktion i svømning, før man selv giver sig i kast med programlægning med mere.
 

Fine udtalelser om bogen fra Dansk Bogfortegnelse
Bogen har fået tildelt en lektørudtalelse fra Dansk Bogfortegnelse. Den samlede konklusion er, at ”bogen er en god grundbog for den seriøse svømmer, som ønsker at arbejde med sin svømmestil og forbedre sin teknik”. Dansk Bogfortegnelse påpeger endvidere at bogens kapitler er en blanding af kontant viden om svømning og træning og afsnit, som kan bruges til inspiration, så man får mere ud af den tid man er i vandet. Ligeledes påpeges det blandt andet, at bogen er fyldt med gode billeder og instruktive tegninger, som på en god måde uddyber forklaringerne.

Erfarne forfattere bag Dansk Svømmeunions nye udgivelse
Bogens to forfattere har stor erfaring som svømmetrænere på såvel eliteplan som motionsplan. Dag er tidligere elitetræner i blandt andet Aalborg Svømmeklub og for det danske landshold. Efterfølgende har han i en årrække været leder af svømmeprogrammet på den danske trænerskole. Louis er tidligere cheftræner i HEI og har de seneste år været forstander på Nordjyllands Idrætshøjskole i Brønderslev.

Hvor kan bogen købes?
Bogen kan købes hos Dansk Svømmeunion i webshoppen på www.svoem.org
Gå direkte til webshoppen her.

Prisen er 250,- kroner for ikke-medlemmer (medlemsklubber får 20 procent rabat ved bogkøb).
Ved køb af pakker bestående af fem bøger opnås yderligere mængderabat. Læs mere herom i webshoppen.

For spørgsmål kan udviklingskonsulent Lars Bo Larsen kontaktes via e-mail på lbl@svoem.dk og mobil: 29 16 09 01.



Har du også læst?
Dansk Svømmeunion afholder AquaKonference 2014 i Billund

Ny bogudgivelse fra Dansk Svømmeunion: Kom i form med SVØMNING – teknik og træning

Styrk klubånden – start en værdidebat

Haderslev Svømmeklub er Årets Idrætsforening

Flytning af DM for hold – et stort diskussionsemne på Sportsafdelingens områdemøde

Udbytterig konference i Hongkong med oplæg fra Danmark om projekt ”Alle skal lære at svømme”

Ændringer i ledelsen i Breddesektionen

Ny leder af Dansk Svømmeunions Livredningssektion

Drømmer du om ny bil?


 






Cookieindstillinger