År 2014 byder blandt andet på VM i Montpellier i Frankrig i september, og allerede fra april måned og frem er det muligt at prøve at kvalificere sig til mesterskabet. Første vigtige kvalifikationsstævne er DM i konkurrencelivredning indendørs den 12. april i Bellahøj Svømmestadion, hvor alle kan deltage – også selvom man ikke ønsker at forsøge at kvalificere sig til VM.
Som noget nyt i år, afvikles DM i konkurrencelivredning udendørs på Hvide Sande strand den 23. august, og sektionen glæder sig meget til at lade den vestjyske havneby danne rammen for denne altid festlige event. Alle er velkomne til at deltage, også selvom det er første gang, man prøver konkurrencelivredning.
Aktivitetskalenderen vil løbende blive opdateret med aktiviteter, blandt andet træningssamlinger og fælles træningsgange, for dem, der har lyst til at prøve kræfter med konkurrencelivredning. Se kalenderen på Dansk Svømmeunions hjemmeside – www.svoem.org
Gå direkte til siden her.
For yderligere information om konkurrencelivredning henvises til samme hjemmeside. Følg menuerne i venstre side.