0 bestillinger   Nyhedsbreve   Presse   Kontakt   Log ind
       
Aktuelt
Nyheder, aktiviteter, jobbørs...
Klubber
Find adresser, kort rutevejledning...
Discipliner
Svømning, livredning, åbent vand...
Kurser
Kalender, uddannelse, tilmelding...
Redskaber
Blanketter, vejledninger, regler, politikker...
Om unionen
Sektioner & udvalg, historie, facts...


Nu kan du søge om midler til livredningsudstyr

Af: Helen Witt Qvist, TrygFonden Kystlivredning

Har din klub allerede etableret et livredningshold eller overvejer I at gøre det? Så er der hjælp at hente i forhold til at få rådgivning fra Danske Svømmeunion og mulighed for at ansøge om økonomiske midler til anskaffelse af udstyr til undervisningen.


Dansk Svømmeunion vil gerne fremme og støtte, at flere mennesker i Danmark er i stand til at udøve livredning i vand og på land, og vi har derfor i 2012 oprettet ”Klubpakken” med støtte fra TrygFonden.

”Klubpakken” er en pulje på 50.000 kroner årligt, som kan søges til diverse livredningsudstyr, der kan fremme livredningsaktiviteter i de danske svømmeklubber. Livredningsaktiviteter kan være alt lige fra livreddende førstehjælp på land til livredningsaktiviteter i svømmehallen eller i åbent vand for alle aldersgrupper – ingen er for ung eller for gammel til at lære livredningsfærdigheder.
Flere svømmeklubber har allerede benyttet sig af midler fra ”Klubpakken” til at fremme livredning som aktivitet i klubben, og det er vores indtryk, at endnu flere klubber kan have glæde af tilbuddet.

Der kan hvert år i perioden 1. januar – 1. juni ansøges om penge til udstyr. Maksimum beløbet, der kan ansøges om per klub, er 10.000 kroner. Derudover tilbyder Dansk Svømmeunion faglig og gratis rådgivning vedrørende livredning.

Få mere information på Dansk Svømmeunions hjemmeside - gå direkte til siden her. På hjemmesiden finder du også ansøgningsskemaet og de betingelser, der er omkring ansøgningen.


Kontaktperson vedrørende ansøgning om midler til køb af livredningsudstyr:
Helen Witt Qvist, e-mail: wiq@svoem.dk, telefon: 4439 4487.

Kontaktperson vedrørende rådgivning om livredning:
Caroline Kleemann, e-mail: ck@svoem.dk, telefon: 4439 4481.



Har du også læst?
Generalforsamling og områdemøder 2014

Ny udviklingskonsulent for Region Nordsjælland

Indstilling af kandidater til SVØMs årspriser – husk deadline er den 3. februar

Fordelagtig hotelaftale med Scandic Danmark i 2014

Nyt kursus - start2crawl

Gratis online-kursus målrettet bestyrelsesmedlemmer i foreningerne

Nu kan du søge om midler til livredningsudstyr

Konkurrencelivredningsstævner 2014


 






Cookieindstillinger