Det er nu sjette gang, vi skal uddele de i alt seks årspriser i Dansk Svømmeunion.
De seks priser er: Årets synkropris, årets vandpolopris, årets udspringspris, årets svømmepris, årets åbent vand-pris samt årets masterspris.
Deadline for indstillinger er mandag, den 3. februar 2014.
Priserne vil blive uddelt i forbindelse med den årlige generalforsamling eller dertil knyttede Områdemøder, som i år afholdes lørdag, den 26. april og søndag, den 27. april på Scandic Kolding.
Priserne er tænkt som et anerkendende skulderklap til: en person, klub, hold eller sektion, der har gjort en særlig indsats inden for disciplinerne synkro, vandpolo, udspring, svømning, åbent vand eller masters.
Kriterier for priserne: En person, en klub eller et hold, som har gjort en særlig indsats for at udbrede kendskabet og øge aktivitetsniveauet indenfor en af ovennævnte discipliner. Prisen kan også gives for aktiviteter, der er målrettet børn og unge.
Præmien: Et diplom, blomster samt en glasgave med inskription.
Indstilling: alle medlemmer af en klub, udvalg, sektioner samt Dansk Svømmeunions bestyrelse kan indstille kandidater til priserne. Der kan indstilles løbende, men deadline for indstillinger til generalforsamlingen/Områdemøder i 2014 er mandag, den 3. februar.
Bestyrelsen beslutter ud fra indstillingerne, hvem der skal have priserne.
Indstillinger sendes pr. mail til Dansk Svømmeunions direktør, Pia Holmen, på: ph@svoem.dk
Se oversigt over tidligere prismodtagere på Dansk Svømmeunions hjemmeside – gå direkte til siden her.
For spørgsmål kan Pia Holmen kontaktes på telefon: 4439 4451.