0 bestillinger   Nyhedsbreve   Presse   Kontakt   Log ind
       
Aktuelt
Nyheder, aktiviteter, jobbørs...
Klubber
Find adresser, kort rutevejledning...
Discipliner
Svømning, livredning, åbent vand...
Kurser
Kalender, uddannelse, tilmelding...
Redskaber
Blanketter, vejledninger, regler, politikker...
Om unionen
Sektioner & udvalg, historie, facts...



Lotte Friis
Hædringer, hyldesttaler og holdpræsentationer i royalt skær under DM

Af: Nora Thomsen

DM i svømning 2008 bød på seks spændende konkurrencedage i Gladsaxe, hvor der blev præsteret stribevis af nye rekorder. Sideløbende med selve svømningen bød DM-programmet dog også på en række begivenheder, som ligeledes medførte massive klapsalver i den fyldte svømmehal.


Aktives æresbevis til Lotte Friis Lørdag eftermiddag blev Lotte Friis hædret med Dansk Svømmeunions aktives æresbevis. Denne æresbevisning er en særlig anerkendelse til aktive i Dansk Svømmeunion, der, på seniorniveau, har opnået helt ekstraordinære flotte resultater i forbindelse med EM, VM eller OL. I alt 12 danske svømmere har ved tidligere lejligheder modtaget denne æresbevisning. Nu er også 20-årige Lotte Friis med i det fornemme selskab. Blandt Lottes mange flotte resultater kan nævnes Europa-Mesterskabet i 800 m fri ved EM på kortbane i december måned 2007, bronzemedaljen i 1500 fri ved EM på langbane i marts 2008 foruden sjettepladsen i 1500 fri ved VM på langbane i 2007. Svømmeren fra Allerød/Sigma/Elitecentret modtog af formand Kaj Aagaard æresbevisningen med store smil og lod sig derefter hylde af hallens mange svømmere og gæster. Afskedstale for landstræner Mark Regan Også unionens australske landstræner blev hyldet i forbindelse med mesterskaberne. Det skete søndag eftermiddag før finaleafsnittet tog sin begyndelse – et finaleafsnit, som samtidig var sidste konkurrence for australske Mark Regan som landstræner for Dansk Svømmeunion på dansk grund. Derfor var tidspunktet søndag det rette til at takke den 48-årige landstræner for en kæmpe indsats for dansk elitesvømning gennem mere end fem år. Unionens elitechef, Lars Sørensen, overrakte oven på sin tale gaver til en rørt landstræner, der ligesom Lotte Friis, modtog stor applaus i hallen. Præsentation af OL- og EJM-holdet Lørdag eftermiddag var også dagen hvor svømmerne, der skal deltage ved EJM, blev præsenteret i hallen. Ialt 12 juniorsvømmere skal repræsentere Danmark, når EJM går løs i Beograd i perioden 30. juli - 3. august. De 12 svømmere er: Pernille Larsen (AGF), Anja Olsen (AGF), Katrine Holm Sørensen (Swim Team Esbjerg), Nicole Møller (Swim Team Esbjerg), Laura Brink Pedersen (Gladsaxe), Pernille Jalsøe (KVIK Kastrup), Mie Refn (Farum), Frederik Siem Pedersen (Farum), Anders Lie (Farum), Andreas Holkjær (Allerød/Sigma), Marcus Bak (Allerød/Sigma), Martin Pedersen (SK Syd). EJM-truppen rejser den 19. juli på forberedende træningslejr i Wien, Østrig, derfra videre til EJM. Holdet fik overrakt langstilkede roser og fik lykønskninger med på vejen af speaker Claus Lyder – grundigt understøttet af hele svømmehallen. Snart starter de Olympiske Lege i Beijing. Fire år er nu gået siden vi sidst var ramt af den store OL-feber - dengang i Athen. Inden længe drager et nyt dansk OL-hold af sted for at kæmpe det bedste, de har lært – heriblandt ni svømmere. Disse ni svømmere blev på sidstedagen af DM præsenteret for det fremmødte publikum - en følelsesladet seance, hvor taget nær lettede over Gladsaxe Svømmehal. De ni svømmere, som vil repræsentere Danmark ved OL, er: Jakob Andkjær (VAT/VI39/Elitecentret), Chris Christensen (West Swim Esbjerg), Jon Rud (West Swim Esbjerg/Elitecentret), Mads Glæsner (Allerød/Sigma/Elitecentret), Lotte Friis (Allerød/Sigma/Elitecentret), Julie Hjorth-Hansen (Birkerød/Sigma), Jeanette Ottesen (Kvik Kastrup), Micha Østergaard (West Swim Esbjerg/Elitecentret), Louise Jansen (Allerød/Sigma). Truppen rejser på træningslejr i Singapore den 24. juli – derfra videre til OL-byen. Også til OL-svømmerne var der langstilkede roser og massive klapsalver fra hele hallen. Dansk Svømmeunions royale protektor kiggede forbi Blandt højdepunkterne under DM var uden tvivl det uofficielle og derfor indtil sidste sekund hemmeligholdte besøg af Deres Kongelige Højheder Kronprinsparret. Således fik såvel svømmere som publikum sig en fantastisk overraskelse søndag eftermiddag under DM, da Kronprinsparret pludselig viste sig i hallen for at overvære dele af finaleafsnittet. Årsagen til besøget var, at unionens protektor, Hendes Kongelige Højhed Kronprinsesse Mary, havde forespurgt til muligheden for at hilse på OL-svømmerne før holdet rejser afsted om få uger. En sådan mulighed viste sig at være oplagt søndag eftermiddag. En uden tvivl stor og uforglemmelig overraskelse for de mange tilstedeværende i Gladsaxe Svømmehal. Dansk Svømmeunion

Hele holdet


Har du også læst?
Bestyrelsens funktionsfordeling

Tematisk årsplan 2008/2009

Forretningsorden for Dansk Svømmeunions bestyrelse

Idrætsrejseforsikringen - nu også inkluderet afbestillingsdækning

Hædringer, hyldesttaler og holdpræsentationer i royalt skær under DM

Breddekonsulent ansat til de sidste to regioner i Dansk Svømmeunion

NYT fra svømmesektionen

Livredderne er klar!

Udspring udgiver sit eget nyhedsbrev

Team Danmark udbyder basal-kurser i sportsernæring og idrætsskadebehandling og -forebyggelse samt inspirationsaftner i fysisk træning


 






Cookieindstillinger