0 bestillinger   Nyhedsbreve   Presse   Kontakt   Log ind
       
Aktuelt
Nyheder, aktiviteter, jobbørs...
Klubber
Find adresser, kort rutevejledning...
Discipliner
Svømning, livredning, åbent vand...
Kurser
Kalender, uddannelse, tilmelding...
Redskaber
Blanketter, vejledninger, regler, politikker...
Om unionen
Sektioner & udvalg, historie, facts...

 

SvømDanmarks trænerpris

Den kompetente træner er udgangspunktet for den dygtige atlet, den gode holdånd og udviklingen af nye trænertalenter. De dygtige trænere skal på lige fod med dygtige atleter hædres og anerkendes.


 Hvem kan komme i betragtning til prisen?
For at en kandidat kan komme i betragtning har følgende kriterier særlig betydning:
 

  • Internationale resultater: Dokumenterede præstationer ved EM, VM eller OL det seneste år.

  • Talentudvikling: Udvikling af atleter eller hold fra junior- til seniorniveau.

  • Klub- og miljøudvikling: Skabelse af stærke og bæredygtige træningsmiljøer.

  • Faglig udvikling: Fokus på egen kompetenceudvikling og faglig progression.

  • Særlig indsats: Ekstraordinære bidrag til SvømDanmark og/eller vores vandsportsdiscipliner.


Trænere/landstrænere inden for alle SvømDanmarks discipliner, trænere i Danmark samt trænere (med tilknytning til dansk svømmesport) til danske atleter i udlandet kan komme i betragtning.

Det vægtes, at kandidaten skal have fungeret som træner for den enkelte atlet/flere atleter eller et hold, som nomineringen er begrundet ud fra, i minimum seks måneder forud for indstillingen.


Man kan kun komme i betragtning til prisen, såfremt en indsats/et resultat henhører under en aktivitet eller disciplin i regi af SvømDanmark.


 Motiveret indstilling på max. en halv A4 side
Der bedes udarbejdet en motiveret indstilling af kandidaten på max. en halv A4-side.

 Sådan foregår processen

1) SvømDanmarks priskomité behandler indkomne indstillinger. Priskomitéen er udpeget af bestyrelsen. Denne nedsættes for fire år ad gangen.

 

2) Priskomitéen nominerer x-antal kandidater, som offentliggøres i forbindelse med Vest og Øst Junior/Senior Langbane.

 

3) Licenstrænere stemmer på deres favorit via svømmetider.dk.

 

4) Vinderen afsløres under Danish Open og fejres af trænerkollegaer, tilskuere, familie og fans.

 

 Hvem kan indstille?

Alle kan indstille en kandidat, herunder atleter, trænere, medlemsklubber, fans samt frivillige og ansatte i SvømDanmark.

 

I forbindelse med overrækkelse af ovennævnte pris følger et diplom og en gave.
Hvis muligt trykkes/indgraveres teksten:

SvømDanmark, Trænerprisen og årstal.
SvømDanmarks logo trykkes også på gaven hvis muligt.


 Hvornår kan der indstilles?
Indstillinger modtages løbende og sendes senest den 30. januar 2025 til: svoem@svoem.dk

 Hvornår finder hæderen sted?
Overrækkelsen af ovennævnte pris finder sted i forbindelse med en større landsdækkende event (i sammenhænge, hvor der er tale om en svømmetræner, vil hæderen finde sted ved Aqua Clinic).
 

Modtagere af SvømDanmarks trænerpris:

Nummer Navn Udleveret
1 Jonas Lundström 9. april 2019
2 Kasper Linddal 7. marts 2021 (pga. COVID-19 overrakt i 2021 - for resultater opnået i 2019)
3 Line Petersen 14. december 2024 (prisen er givet for resultater i 2022)
4 Bjørn Sørensen 14. december 2024 (prisen er giver for resultater i 2023)

 






Cookieindstillinger