0 bestillinger   Nyhedsbreve   Presse   Kontakt   Log ind
       
Aktuelt
Nyheder, aktiviteter, jobbørs...
Klubber
Find adresser, kort rutevejledning...
Discipliner
Svømning, livredning, åbent vand...
Kurser
Kalender, uddannelse, tilmelding...
Redskaber
Blanketter, vejledninger, regler, politikker...
Om unionen
Sektioner & udvalg, historie, facts...

Nordjysk svømmeglæde: Ny partnerskabsaftale styrker talentudviklingen i Aalborg

17-09-2026

Aalborg Svømmeklub, Aalborg Kommune, Elitesport Aalborg og SvømDanmark har underskrevet en ny partnerskabsaftale, der løber frem til 2030.

Af: Klaus Bach Christensen, kommunikationskonsulent

Med underskrifterne på plads fortsætter de fire parter et allerede stærkt og velforankret samarbejde om talentudvikling i Aalborg. Partnerskabet blev etableret i 2018, og den nye aftale er dermed en forlængelse af mere end otte års samarbejde mellem Aalborg Svømmeklub, Aalborg Kommune, Elitesport Aalborg og SvømDanmark.

 

Partnerskabet er samtidig en del af SvømDanmarks sportslige strategi, hvor stærke og bæredygtige talentmiljøer rundt om i landet skal være med til at sikre en sammenhængende udvikling fra talent til international high performance.

 

Den nye aftale mellem Aalborg Svømmeklub, Aalborg Kommune, Elitesport Aalborg og SvømDanmark skal blandt andet understøtte det allerede velfungerende og veletablerede nordjyske træningsmiljø, hvor unge svømmere kan udvikle sig sportsligt og samtidig have tid og rum til deres uddannelse og udvikling som unge mennesker.

 

For formand i SvømDanmark, Pia Johansen, er det netop samspillet mellem sport, uddannelse og de lokale rammer, der gør partnerskabet værdifuldt.

 

”Tak til Aalborg Kommune for at bakke op om ambitionen om at videreudvikle et stærkt talentmiljø i Aalborg på tværs af en bred vifte af idrætter – og selvfølgelig især inden for svømning. Med forlængelsen og den nye partnerskabsaftale har vi sammen med Aalborg Svømmeklub, Elitesport Aalborg og Aalborg Kommune givet håndslag på at videreudvikle et stærkt fundament, som kommer hele dansk svømmesport til gode,” siger Pia Johansen.

 

Fælles håndtryk på den nye partnerskabsaftale.

Fra venstre: rådmand for Klima, Kultur og Sundhed i Aalborg Kommune, Jan Nymark Thaysen (V), formand i SvømDanmark, Pia Johansen, formand i Aalborg Svømmeklub, Sebastian Frische, og formand i Elitesport Aalborg, Evald Lange Rise.

 

Et fælles ansvar for talentudviklingen

Partnerskabsaftalen bygger videre på et stærkt og robust talentudviklingsmiljø i Aalborg Svømmeklub og på en fælles ambition om at skabe noget, som parterne ikke kan skabe hver for sig.

 

Det ligger i direkte forlængelse af SvømDanmarks ambition om at skabe stærke træningsmiljøer flere steder i landet, hvor klubber, kommuner og øvrige samarbejdspartnere sammen kan skabe de bedst mulige betingelser for fremtidens svømmestjerner.

 

Gennem samarbejdet bringes eksisterende ressourcer og kompetencer endnu bedre i spil, så der skabes de bedst mulige rammer omkring de unge svømmere.

Aftalen løber fra 2026 til 2030.Yderligere om SvømDanmarks partnerskabsaftaler kan ses her.


 






Cookieindstillinger