0 bestillinger   Nyhedsbreve   Presse   Kontakt   Log ind
       
Aktuelt
Nyheder, aktiviteter, jobbørs...
Klubber
Find adresser, kort rutevejledning...
Discipliner
Svømning, livredning, åbent vand...
Kurser
Kalender, uddannelse, tilmelding...
Redskaber
Blanketter, vejledninger, regler, politikker...
Om unionen
Sektioner & udvalg, historie, facts...

Dansk udspringsduo udtaget til EM

24-04-2025

For første gang i mere end 30 år er dansk udspring repræsenteret med en kvinde og herre til samme EM.

Af: Klaus Bach Christensen, kommunikationskonsulent

Europamesterskaberne i udspring bliver med dobbelt dansk deltagelse. Det står klart efter, at SvømDanmark har udtaget både Laura Venetia Valore og Jonas Madsen til EM, der finder sted om godt en måned i Antalya i Tyrkiet den 22.-28. maj.

 

Begge udspringere har erfaring fra den internationale udspringsscene. Venetia Valore har flere europæiske mesterskaber under bæltet og var i fjor med til VM i Doha, mens Madsen debuterede til EM i Beograd efter at have været med til EM i high diving tidligere.

 

”Det er kæmpestort og et bevis på, at dansk udspring befinder sig i en spændende udvikling. Sidste gang sporten havde flere udspringer, der kunne springe med internationalt, var i 1980’erne og i starten af 90’erne. Så det er rigtig positivt for sporten, at vi nu igen har flere, som kan konkurrere internationalt,” siger Victor Valore, som medlem af SvømDanmarks disciplinudvalg og ansvarlig for eliteprojektet i dansk udspring.

 


Foto: Laura Venetia Valore og Jonas Madsen.

 

Danskernes vej til EM

Laura Venetia Valore har præsteret stabilt i sæsonen, og hun opfyldte EM-kravet første gang ved Diving Lund 2024 på 1-meter vippen. Succesen gentog hun ved de svenske vintermesterskaber og Linköbing Water Games 2025. Venetia Valore repræsenterer Lyngby Udspringsklub af 2002 og træner til dagligt i Malmö Kappsimningsklubb.

 

Jonas Madsen repræsenterer FREM Odense og har siden sommer trænet i norske Bergen. Her han arbejdet hårdt på at få en bedre teknisk formåen i hans udspring. Madsen opfyldte EM-kravet på 1-meter vippen med over 52 point pr. spring første gang ved Diving Lund 2024 og igen ved AQ Diving Cup i Kristiansand 2025. 

 

Begge springere deltager i Bergen Open 1.-4. maj for at finjustere deres spring inden afrejsen til Antalya.

 

SvømDanmark ønsker begge udspringere, deres klubber og trænere stort tillykke med kvalifikationen og udtagelsen. Vi glæder os til at følge jer til EM.


 






Cookieindstillinger