0 bestillinger   Nyhedsbreve   Presse   Kontakt   Log ind
       
Aktuelt
Nyheder, aktiviteter, jobbørs...
Klubber
Find adresser, kort rutevejledning...
Discipliner
Svømning, livredning, åbent vand...
Kurser
Kalender, uddannelse, tilmelding...
Redskaber
Blanketter, vejledninger, regler, politikker...
Om unionen
Sektioner & udvalg, historie, facts...

Efterårets træner- og instruktøruddannelser er åbne for tilmelding

19-04-2023

Vær sikker på at få en plads på uddannelserne ved at tilmelde jer allerede nu.

Af: Maja Lorentzen, kommunikationskonsulent

Vi er nu klar med en oversigt over de uddannelsestilbud, der udbydes til instruktører og trænere i efteråret 2023. Hvis I vil være sikre på at få plads på en af efterårets uddannelser, kan I med fordel tilmelde jeres trænere allerede nu.

 

Hjælpeinstruktør uddannelse

Hjælpeinstruktøruddannelsen er målrettet hjælpeinstruktører mellem 12-16 år, som får en grundlæggende introduktion til grundfærdigheder, aktiviteter og svømmestilarter i en blanding af praktiske øvelser i vand og på land, samt teori ved tavlen.

 

Hjælpeinstruktøren vil lære om rollen som hjælpeinstruktør samt få viden om kommunikation, kropssprog og vigtigheden af at skabe glæde ved svømning og vandaktiviteter.

 

Vi afvikler hjælpeinstruktøruddannelse i september i Kalundborg, som er åben for tilmeldelse for alle klubber.

Tilmeld dine hjælpeinstruktører her

 

Svømningens Grunduddannelse

Svømningens Grunduddannelse er målrettet instruktører, der underviser børn og voksne i svømning og vandaktiviteter. Uddannelsen er med til at skabe fundamentet til at blive en dygtig instruktør som er i stand til at undervise i alle fire stilarter, ligesom instruktøren får redskaber, viden og sparring, der skaber et trygt læringsmiljø og som er motiverende og lærerig for at kunne udvikle den enkelte svømmer.

 

Vi afvikler Svømningens Grunduddannelse i Kalundborg og Store Heddinge - der er åben for tilmeldelse fra alle klubber.

Tilmeld dine instruktører her

 

Børnetræneruddannelsen

SvømDanmarks børnetræneruddannelse er for trænere, der har ansvaret for klubbens yngste kon­kurrencesvømmere. Formålet med uddannelsen er at give trænerne de vigtigste redskaber til at varetage ­jobbet som træner – både overfor børn og forældre. Uddannelsen ruster trænerne til at kunne håndtere og være på forkant med de typiske udfordringer, der er forbundet med at være træner for børnenes ­første sæsoner som konkurrencesvømmere.
 
Trænerne får kendskab til og udvikler kompetencer inden for sansemotorik og børns fysiske udvikling, motivation og trivsel, vand- og landbaseret træning, samarbejde med forældre og resten af klubben, stævneintroduktion til børn og deres forældre, fastholdelse af svømmere i konkurrenceafdelingen, planlægning og opbygning af en læringsplan samt gennemførsel af ”den gode træning”.
 
Børnetræneruddannelsen finder sted i august 2023 i Tommerup.

 

Årgangstræneruddannelsen

Årgangstræneruddannelsen er den store værktøjskasse for årgangstrænere, som både giver træneren indsigt i den teoretiske viden, som ligger bag svømmetrænerfaget, samt udvikler de kompetencer, trænerne skal bruge for at udvikle den enkelte svømmer og skabe en stærk talentudvikling i klubben.

 

I de tre weekender arbejdes med henholdsvis

  • Teknik og udvikling
  • Træningsplanlægning og træningsfysiologi
  • Sportspsykologi, trivsel og mental præstation.

 

Med en færdiggjort uddannelse følger en svømmetrænerlicens.

 

Årgangstræneruddannelsen starter op i august 2023 i Tommerup, og der er åbent for tilmeldinger. For at kunne deltage på Årgangstræneruddannelsen, skal man have gennemført enten Børnetræneruddannelsen eller Svømningens Grunduddannelse.

Tilmeld dine trænere her

 

Har du spørgsmål til vores uddannelser?

Så er du velkommen til at kontakte kursusafdelingen på kursus@svoem.dk eller tlf. 4344 01 02.


 






Cookieindstillinger