0 bestillinger   Nyhedsbreve   Presse   Kontakt   Log ind
       
Aktuelt
Nyheder, aktiviteter, jobbørs...
Klubber
Find adresser, kort rutevejledning...
Discipliner
Svømning, livredning, åbent vand...
Kurser
Kalender, uddannelse, tilmelding...
Redskaber
Blanketter, vejledninger, regler, politikker...
Om unionen
Sektioner & udvalg, historie, facts...

Aldersgrænsen for juniorpiger ændres internationalt

13-03-2023

Det betyder ændringen for dansk svømmesport.

Af: Klaus Bach Christensen, kommunikationskonsulent

I kølvandet på det internationale svømmeforbunds (World Aquatics, tidligere FINA) beslutning om at hæve alderen på juniorpiger med et år, har det europæiske svømmeforbund (LEN) i dag meddelt, at de følger trop.

 

LEN har netop annonceret, at de følger World Aquatics og hæver alderen på juniorpiger med et år. Ændringen sker også her med tilbagevirkende kraft pr. 1. januar 2023.

 

Nedenfor listes aldersændringens betydning for juniorpigers deltagelse i nationale og internationale mesterskaber. Aldersændringen har ingen betydning for juniordrenge.

 

Nationale events

Sportsafdelingen i SvømDanmark har besluttet, at juniorpigernes aldersændring først får indflydelse på nationale events fra den nye sæson (1. september 2023). Det betyder, at juniorpiger i denne sæson fortsat er årgang 2006-2008.

 

Fra den kommende sæson 2023/2024 gælder følgende aldersgrupper:

Sæson Aldersgruppe Herrer/drenge Damer/piger
2023-2024 Senior 2005 og ældre 2005 og ældre
Junior 2006, 2007 og 2008 2006, 2007 og 2008
Årgang 2009 og 2010 2009 og 2010
Børn 2011 og 2012 2011 og 2012

 

VM Junior

Piger født i 2005, 2006 og 2007 kan nu deltage i verdensmesterskaberne for juniorer 2023.

 

EM Junior

Piger født i 2005, 2006 og 2007 kan nu deltage i europamesterskaberne for juniorer 2023.

 

European Youth Olympic Festival (EYOF)

Aldersændringen for juniorpiger får ingen betydning for aldersgrupperingen ved EYOF i 2023.

 

Nordiske juniormesterskaber (NM Junior)

Umiddelbart kommer aldersændringen ikke til at betyde noget for NM Junior langbane 2023 – og det er SvømDanmarks Sportsafdeling klare forventning, at konkurrencerne fortsat bliver for juniorpiger født i 2008.

 

EM U23

Aldersændringen for juniorpiger får ingen betydning for udtagelseskriterierne til europamesterskaberne for U23-svømmere 2023.

 

Udtagelseskriterierne til VM Junior 2023 og EM Junior 2023 vil blive opdateret snarest og kan ses her.

 

Udtalelse fra SvømDanmarks Sportsafdeling om aldersændringen.

 

”At piger bliver et år ældre som juniorer, ser vi positivt på. Det er en god beslutning, som også giver mening med henblik på performance, da pigerne med endnu et års erfaringer er bedre rustet til at tage skridtet fra junior- til seniorsvømning på europæisk og internationalt niveau.”

 

”Vi er ærgerlige over timingen fra både World Aquatics og LEN. De burde have ændret alderen tidligere og ikke så kort inden kvalifikationen til sommerens internationale mesterskaber. Svømmere og trænere er ikke tjent med at få ændret så vigtige konkurrencevilkår med så kort varsel, hvilket vi også har meddelt de to organisationer.”

 

For spørgsmål kontakt talentansvarlig i SvømDanmark Thomas Stub på mobil: 20621350 eller mail: ts@svoem.dk


 






Cookieindstillinger