Det Internationale Svømmeforbund tillader nu 14-18-årige piger at deltage ved VM for juniorer.
Af: Klaus Bach Christensen, kommunikationskonsulentDet Internationale Svømmeforbund (World Aquatics, tidligere FINA) hæver alderen på juniorpiger med et år. Det betyder, at piger forbliver juniorsvømmer et år yderligere, så den nye aldersgruppe for juniorpiger nu er 2005-2008 (tidligere 2006-2009).
Ændringen, der blev meldt ud i fredags til svømmeforbundene, sker med tilbagevirkende kraft fra 1. januar 2023 og gælder således for kommende events, som World Aquatics arrangerer, herunder VM Junior 2023.
SvømDanmarks Sportafdeling har kendskab til, at World Aquatics nye aldersgrupper for juniorsvømmere iøjeblikket bliver debatteret i Det Europæiske Svømmeforbund (LEN).
Så snart LEN melder deres stillingtagen ud, kommer der også en udmelding fra Sportsafdelingen om, hvad aldersændringerne betyder for dansk svømmesport.