0 bestillinger   Nyhedsbreve   Presse   Kontakt   Log ind
       
Aktuelt
Nyheder, aktiviteter, jobbørs...
Klubber
Find adresser, kort rutevejledning...
Discipliner
Svømning, livredning, åbent vand...
Kurser
Kalender, uddannelse, tilmelding...
Redskaber
Blanketter, vejledninger, regler, politikker...
Om unionen
Sektioner & udvalg, historie, facts...

AKTUELT

 

Bliv en haj til Facebook

Deltag i et af de mange temamøder rundt i Danmark.

 

Læs mere og tilmeld jer her

 Næste arrangement

3
December
2021
3
December
2021
3
December
2021

Overskrift

Indledning

Tekst

Tekst

Nyt småbørnsmateriale

Dansk Svømmeunion har udviklet småbørnsmaterialet 'Leg med Blop - og bliv klar til at svømme'.

 


 

 

 

 


 

 

 

 

 

 Næste arrangement

4
December
2021
Træner/instruktør
Børnetræneruddannelse 2. weekend TBØ21-3772
Støvring Svømmehal
4
December
2021
Træner/instruktør
Årgangstræneruddannelsen 3. Weekend TÅR21-3595
Fyrtårn Tommerup
4
December
2021
Træner/instruktør
Svømningens Grundudd. Weekend 2 af 2 ISG21-3431
Danhostel Kalundborg Vandrerhjem

 Redskaber

Redskaber er stedet, hvor du blandt andet finder det politiske program for Dansk Svømmeunion, regler fra FINA for både svømning, åbent vand, vandpolo, masters og faciliteter.

Du kan desuden i vidensbanken finde undersøgelser, som Duelighedsundersøgelsen 2007 og Frivillighedsundersøgelsen.

Dokumenter og notater fra møder i Dansk Svømmeunion vil også kunne findes under redskaber.

Adresse

 

Dansk Svømmeunion

Idrættens Hus

Brøndby Stadion 20

2605 Brøndby

 Udviklingskonsulenterne

 Find en medarbejder

Har du brug for at komme i kontakt med en af medarbejderne i Dansk Svømmeunion? Se her hvem, der er ansat i Dansk Svømmeunion og hvordan du kommer i kontakt med dem.


Trods VM og EM-deltagelse jagter Marina Heller Hansen fortsat det perfekte løb

23-11-2021

I sommer kunne hun med ro i sindet have indstillet karrieren, men OL kom så tæt på, at kvalifikationen nu skal have endnu et forsøg.

Af: Klaus Bach Christensen

”OL var så tæt på, og nu er der kun tre år til OL i Paris, så det skal have et forsøg”.

 

Marina Heller Hansen – et navn, som de fleste med tilknytning til dansk svømmesport kender. Nogle på grund af den alsidige langdistancesvømmers mange sportslige triumfer, andre på grund af det altid store smil, som Marina Heller Hansen tropper op med til danmarksmesterskaberne og de landsholdslejre, hun deltager i.

 

Det er indtil nu blevet til ikke mindre end 20 DM-titler fordelt på individuelle præstationer og holdkapløb samt en triumf ved DM Hold – og ikke at forglemme deltagelse ved VM i 2017 og et par europamesterskaber, senest i 2021 med finaledeltagelse til følge.

 

Svømmekarrieren kunne derfor være afsluttet i sommer med en god smag i munden efter personlige rekorder i samtlige primære løb, men svømmesporten har ifølge den 27-årige svømmer fra Søllerød Svømmeklub stadig flere oplevelser at byde på.

 

”Jeg er helt klart et konkurrencemenneske, og jeg elsker at race, men når der er noget på spil som for eksempel en kravtid eller en placering, så vil jeg det lige lidt mere. OL i Tokyo føltes inden for rækkevidde, og selvom udtagelsesprocessen var frustrerende, fik jeg talt tingene igennem med svømmeunionen, og den konstruktive dialog har helt sikkert medvirket til, at jeg har valgt at forsætte min svømmekarriere”, siger Marina Heller Hansen.

 

Marina Heller Hansen i aktion ved EM Langbane 2021 i Budapest.

Foto: Patrick Kraemer.

 

Sammenhængende træning bag forårets rekordtider

Skader og sundhedsmæssige udfordringer har fulgt Marina Heller Hansen gennem hele hendes karriere, hvor særligt de første fire år som seniorsvømmer var hårde. Her var en slem skulderskade årsag til, at hun i lange perioder var fuldstændig tørlagt.

 

”Når jeg tænker efter, så tror jeg, at det netop er på grund af mine skadesperioder, at jeg er blevet ved med at svømme. Pauserne har gjort mig mere motiveret for at vende tilbage, og modgangen har gjort det lettere for mig at håndtere de udfordringer, som svømmekarrieren senere har budt på”, siger Marina Heller Hansen.

 

Hun forklarer, at træningscyklussen frem mod OL-kvalifikationen tidligere i år faktisk er en af de første længere træningsperioder uden skader eller andre nævneværdige skavanker. I forrige sæson tilbagelagde Søllerød-svømmeren op imod 70 kilometer om ugen i bassinet fordelt på 9-12 træningspas med yoga og styrketræning ved siden af.

 

”Havde jeg haft flere lignende træningscyklusser tidligere i min karriere, så tror jeg også, at forårets PR-tider var kommet hurtigere. Samtlige af mine kvalifikationer til internationale mesterskaber har også kun kunnet lade sig gøre på grund af det forhold, jeg har til min træner Carles Subirana Rovira. Vi forstår hinanden og har et utrolig godt samarbejde, som gør, at jeg kan præstere nogle ting, som ikke ville være muligt uden det makkerskab. Det skal han have stor tak for”, siger Marina Heller Hansen.

 

Marina Heller Hansen på pooldeck og startskammel under EM Langbane 2021.

Foto: Patrick Kraemer.

 

Det handler om at prioritere

Det er ikke kun i svømmekarrieren, at langdistancesvømmeren er kommet langt. Det er hun også uddannelsesmæssigt, hvor hun siden sin studentereksamen på Marie Kruses Skole i 2014 har bygget ovenpå med en bachelor i erhvervsøkonomi og psykologi HA(psyk.) på Copenhagen Business School (CBS), inden hun i 2020 startede på revisorkandidatuddannelsen (cand.merc.aud.) på CBS.

 

Egentlig kendte Marina Heller Hansen ikke til mulighederne for en Dual Career i Danmark, men et tæt samarbejde med Dansk Svømmeunions Sportsafdeling gjorde hende mere oplyst om mulighederne. Siden har både svømmeunionen og Team Danmark hjulpet hende undervejs i hendes Dual Career.

 

”Jeg har altid fået god hjælp af Dansk Svømmeunion og uddannelseskonsulenterne fra Team Danmark. De har hjulpet mig med ansøgninger om ekstra SU-klip, forlængelse af uddannelse og udskydelse af eksamener, som ofte ramler sammen med de internationale mesterskaber. Det har været en stor hjælp, og jeg håber, at de yngre svømmere vil gøre brug af de muligheder, der er for at kombinere en svømmekarriere og uddannelse i Danmark”, siger Marina Heller Hansen.

 

Hun pointerer, at det naturligvis er individuelt, men for hendes vedkommende har det ikke altid været muligt at balancere svømmesport og uddannelse ligeligt. Det har betydet, at hun i nogle perioder har skullet prioritere den ene karriere frem for den anden, og i sidste halvår af 2021 har universitetsstudiet eksempelvis trukket det længste strå.

 

Efter planen skal hendes fulde fokus langsomt flytte sig mod svømmetræningen, så hun ikke starter helt fra scratch, når hun i 2023formentlig afslutter sin kandidatuddannelse. På det tidspunkt er der et år til OL i Paris, som Marina Heller Hansen fortsat gør sig forhåbninger om at kvalificere sig til.

 

”Jeg har aldrig været optaget af at blive den bedste eller vinde en OL-medalje, men jeg har en drøm om OL-deltagelse, og mit mål er at gøre alt, hvad jeg kan de kommende år, for at det skal lykkes. Det lyder vildt at sige højt, men det er klart planen lige nu, og så håber jeg at finde et arbejde efter universitet, som gør det muligt for mig at træne optimalt frem mod OL, for jeg har fortsat til gode at svømme det perfekte løb”.

 

Svømmefans får formentlig først mulighed for at se Marina Heller Hansen i aktion igen i det nye år, og det perfekte løb må SvømmeDanmark muligvis vente med at se til OL-kvalifikationsperioden eller i det olympiske bassin i 2024.

 

Mere inspiration til en dual career?