Dansk Svømmeunion og TrygFonden Kystlivredning har i år 2021 afsat 125.000 kr. til udstyr til livredningsaktiviteter i danske svømme- og livredningsklubber, som der kan ansøges om.
Der kan max. ansøges om udstyr til 10.000 kr. per klub pr. ansøgningsrunde.
Ansøgningen skal være ihænde senest den 31. maj 2021.
Målgruppe og krav for ansøgning om midler:
-
Klubber der er etablerede og medlem af Dansk Svømmeunion.
-
Krav til at holdet, der tilbyder livredning eller har elementer af livrending i undervisningen, allerede er etableret.
-
Formålet med ansøgning af midlerne skal være beskrevet kort. Herunder estimeret antal af personer, som kommer til at anvende udstyret.
-
Kontaktperson fra klubben skal anføres.
Hvordan gør jeg?
-
Udfyld nedenstående ansøgningsskema.
-
Din ansøgning med ovenstående indhold skal være modtaget af TrygFonden Kystlivredning senest den 31.maj kl 24 i det pågældende år, beløbet ansøges om.
-
I din ansøgning angiver du det beløb, du ansøger om, samt en specificering af, hvad midlerne skal bruges til.
-
På nedenstående liste over udstyr, kan du se, hvad der tildeles midler til. Hvis du kan finde tilsvarende udstyr fra anden udbyder, som er billigere – er det ok at bestille det. Fx bjærgedukker.
-
Du bestiller selv udstyret og får det tilsendt til din klub.
-
Send efterfølgende faktura og originale kvitteringer til Helen Witt Qvist (wiq@svoem.dk), med det beløb og udstyr, som er aftalt og tildelt penge til. Husk at opgive reg.nr og konto.nr. til klubben, så du kan få overført de penge, der er lagt ud. NB: kvitteringer for køb af materiel skal være kontoret i hænde senest den 1. december inden for samme år, som beløbet ansøges om.
-
Der kan forekomme situationer, hvor der er lang leveringstid på udstyr. I disse tilfælde er det hensigtsmæssigt at sende en mail til wiq@svoem.dk, hvori du skriver, at der går et stykke tid før udstyret ankommer, og derfor vil der tilsvarende gå lang tid, før kvitteringer videresendes. Eventuelt kan du sende din ordrebekræftelse.
-
En af Dansk Svømmeunions udviklingskonsulenter vil efterfølgende besøge klubben og give gratis rådgivning. Kristine Nyboe (ks@svoem.dk) kontakter jer med henblik på møde og vejledning.
Ansøgningsprocedure:
Der er åbent for ansøgninger til midler fra klubpakken nu og frem til den 31. maj 2021. Efter ansøgningsfristen vil alle ansøgninger blive behandlet og ansøgerne vil få svar hurtigst muligt herefter. For at få udbetalt midlerne, skal man indsende kvitteringer for køb af varer senest den 1. december 2021. Ved overskridelse af denne dato, kan beløbet ikke længere udbetales.
Ansøgningsformular