Forberedelse - gode råd

På denne side prøver vi at samle gode råd om forberedelse og svømning i åbent vand. 

Gode råd 
- om svømning i åbent vand 
En stor del af målgruppen til arrangementer i åbent vand er ikke svømmere. Det er motionister med god kondition fra løb, cykling, triatlon eller anden idræt/motion. De har konditionen til at holde sig i gang en time eller mere - og er derfor ikke blege for at give sig i kast med distancer på mellem 3 og 10 km. 

Men de har måske ikke den store svømmeerfaring og har brug for nogle grundlæggende råd omkring svømmeteknik og udstyr. Derfor er en del af nedenstående råd indlysende for de rutinerede svømmere, mens de for motionisterne er helt nye.

Tænk på din egen og andres sikkerhed

Når du svømmer i åbent vand er det vigtigt at tænke i sin egen, og for den sags skyld, også andres sikkerhed. Svøm aldrig alene men altid sammen med en makker, så I kan holde øje med hinanden undervejs. Sørg for at bruge en havtaske, som er en oppustelig taske, der både skaber synlighed og opdrift i vandet. Derudover kan den også bruges som vandtæt taske til opbevaring af nøgler, mobiltelefon og så videre. Du kan købe en havtaske i vores webshop. Bær desuden altid en synlig badehætte - gerne i neonfarver - og sidst men ikke mindst anbefaler vi, at man svømmer i våddragt - både for at holde varmen, men også til at skabe opdrift. Læs mere om brug af våddragter nedenfor.

Undgå at svømme hvor der er skibstrafik og andre brugere af det åbne vand

Svømning i et trafiksepareringssystem og dybvandsruter, som er indtegnet på søkortet, er forbudt. Sæt dig gerne ind i svømning nær skibstrafik, inden du begiver dig ud i åbent vand. 

Vær desuden opmærksom på, om der er andre brugere af det åbne vand, der hvor du har tænkt dig at svømme. Baglænsroere, kajakker, lystbåde og andre brugere kan have svært ved at se dig i vandet og maneuvrere uden om dig. Sørg derfor altid om at orientere dig, inden du begiver dig ud på din svømmetur.

Hvordan træner man - i svømmehallen
Træning i svømmehallen: Konditionen og udholdenheden trænes nemmest i svømmehallen, hvor man kan holde rede på distance og hastighed. Lange distancer uden pause, hvor man opholder sig længe i vandet kan give en den fornødne rutine og tryghed. Prøv også at svømme med lukkede øjne for at se, om du kan holde retningen. 
Dette kan man i nogen grad træne i svømmehallens offentlige åbningstid. Anderledes er det med regulær konditionstræning, hvor pulsen for alvor skal op. Så er det mest effektivt at svømme forskellige gentagelsesserier på fx 10-20 gange 100 m crawl med god fart (og 10-20 sek. pause mellem hver 100 m). Hvis man ønsker at målrette sin træning på denne måde, vil det være mest hensigtsmæssigt at melde sig til et passende hold i en triatlon- eller svømmeklub, hvor en træner også kan give råd om svømmeteknik m.v. 
I de fleste klubber koster det ikke noget at prøve et hold et par gange, før man bestemmer sig.
 
Hvordan træner man - i åbent vand 
Det vigtigste er, at man prøver at svømme i åbent vand. Det er en meget anderledes oplevelse end svømmehallens klorvand. Der er ikke en sort stribe på bunden eller et banetov at orientere sig efter. Det er mørkt, det smager og lugter anderledes. Og det kan være meget forskelligt alt efter, om det er saltvand eller ferskvand, om det blæser eller er vindstille, er koldt eller varmt. Prøv det hele - helst flere gange. Man skal også vænne sig til udstyret: Følelsen når våddragten opsuger det kolde vand, svømmebriller der dugger, badehætten der sidder forkert ved ørerne og måske også ørepropper og næseklemme, der ikke sidder ordentligt.
Svøm efter forholdene - vind og vejr - der kan være langt tilbage i modvind eller modstrøm. Svøm sammen med andre. Lad de langsomme starte - lav opsamling undervejs. Tag hånd om nye svømmere og tilbyd evt. at følges med dem. Sørg for at du er markeret, så andre bruges (f.eks. både eller kajaker) kan se dig i vandet. Der kan bruges en farverig badehætte, havtakse eller en tynd farverig overtrækstrøje uden på våddragten. 
 
Hvordan orienterer man sig? 
Det er ikke noget problem at orientere sig, hvis man svømmer brystsvømning. Men det er det, hvis man svømmer crawl (som for den rutinerede svømmere er det hurtigste og mindst energikrævende). Man skal af og til løfte hovedet og se fremad - find en rytme, hvor du ser frem for hvert 4.-8. armtag. Find et synligt pejlemærke: En vindmølle, et højt træ eller lignende. Hvis der ikke er bølger, kan man nøjes med at løfte øjnene lige over vandoverfladen. Så kan man næsten undgå den op- og nedadgående bevægelse, der går ud over fremdriften, farten og rytmen. 
 
Hvorfor skal man bruge svømmebriller? 
Hvis man svømmer med hovedet over vandet, synker benene ned og svømningen bliver langsommere og mere anstrengende. Derfor skal du bruge svømmebriller. 
Der findes mange forskellige typer og mærker til meget forskellige priser - og det er ikke altid de dyreste, der er bedst. De fås med avancerede justeringsmekanismer eller bare en dobbelt elastik eller med eller uden polstring ved øjnene. De fås med blåt, gult, grønt og klart glas - og endda med spejlglas. Brug lyst glas, når du svømmer i åbent vand.
Svømmebrillerne dugger næsten altid i starten af en længere svømmetur - uanset om det er i svømmehallen eller i åbent vand. Det skyldes temperaturforskellene i ansigtet, brillerne og vandet. Det klares ved at tage brillerne af, gnide lidt spyt på glasset, skylle dem og tage dem på igen. Træn det i svømmehallen, mens du træder vande i den dybe ende af bassinet.  For den urutinerede trænes brugen af svømmebriller (og evt. næseklemme eller ørepropper) bedst i svømmehallen. 
Det er vigtigt man er dus med sine svømmebriller - man skal måske prøve flere typer, før man har fundet den model der passer. 
 
Hvorfor badehætte? 
Brug badehætte. Den isolerer, når vandet er koldt. Brug også helst en kraftigt farvet (gul, orange eller rød) badehætte, som er synlig på lang afstand. Man kan lettere holde øje med hinanden, når man svømmer sammen og ved de fleste arrangementer i åbent vand bruges forskelligt farvede badehætter af hensyn til tidtagningen.
Nogle foretrækker at badehætten går ned over ørerne, andre at den sidder midt på eller over ørerne. Det er en smagssag. Ved store stævner med mange i vandet på én gang kan det være en fordel at have badehætten ud over svømmebrillernes elastik, fordi det kan sikre at man ikke mister brillerne i nærkontakten med en af de andre svømmere.
 
Hvorfor bruge våddragt?
Våddragten er vigtig af hensyn til sikkerheden. Først og fremmest i forbindelse med kulde og træthed. Våddragten både isolerer og bærer oppe. Det er muligt at holde varmen en time eller mere i 16 grader varmt vand - og bliver man træt, kan man lægge sig på ryggen med foldede hænder bag nakken og slappe af - prøv det. Det er vigtig at opnå erfaring i at svømme med våddragt under sikre forhold. Dragten ændrer på balance og man kan føle sig lidt inde klemt de første gange man har dragten på. Prøv eventuelt dragten i en svømmehal inden du går ud i åbent vand.  
 
Hvilken våddragt skal jeg bruge?
Våddragter er forskellige. Nogle kan købes billigt i mange supermarkeder (200-300 kr.). De er normalt til surfing - de holder kroppen varm, men er ikke egnet til hurtig svømning pga. dårlig pasform og dårlig bevægelighed i skuldre og arme. 
En god våddragt til svømning er noget dyrere (2000-3000 kr.). Den består af et smidigere materiale og har en glat overflade (som også hjælper på farten). Der er forskel på dragter til crawl og brystsvømning. Crawldragterne har lange ben, mens brystdragterne har korte. Benene i crawldragten ligger så højt i vandet, at det vanskeliggør bensparket i brystsvømning. Crawldragter fås både med og uden ærmer. Bevægeligheden og vandfølingen er bedre, hvis den ikke har ærmer, men den varmer ikke helt så godt. Hvis den har ærmer vil skuldre og arme bestå at et tyndere og mere smidigt materiale end resten af dragten. 
 
Hvordan skal våddragten passe?
Våddragten skal have god pasform. Den skal sidde temmelig stramt. Det er lettest at få dragten på, hvis både dragten og kroppen er tør. Den vil give sig og tilpasse sig kroppen, når du kommer i vandet. Få evt. en medsvømmer til at hjælpe med lynlåsen og lukke den med velcro-stroppen  i nakken. Og brug vaseline i nakken, hvis du får gnavsår - det kan blive meget grimme gnavsår i løbet af 5-10 km. Pas på ikke at tage for hårdt fat med neglene - de skærer let gennem det skrøbelige materiale især på ærmerne. (men hvis skaden er sket, kan det let repareres med neoprenlim). Våddragten skal sidde tæt og det kan føles ubehageligt første gang man har den på. Det er derfor en god idé at prøve flere typer af våddragt. 
 
Kan man bruge svinefedt i stedet for våddragt?
Hvis man ikke vil bruge våddragt kan man smøre sig ind i svinefedt, vaseline eller lignende for at holde kroppen varm. Der skal meget svinefedt til - gerne 1-2 kg - og det kræver en vis teknik og erfaring at smøre sig ind: Undlad at varme op på land. Sørg i stedet for at kroppen er kold og tør - ellers glider fedtet af med det samme. En solid kropsbehåring er også en fordel, når svinefedtet skal hænge fast. I en del konkurrencer forbyder FINAS regler brugen af våddragt - fordi våddragtens opdrift og glatte overflade gør svømningen hurtigere. I disse konkurrencer kan svinefedt være et nødvendigt alternativ, hvis vandtemperaturen er beskedne 16-18 grader og distancen er 5-10 km.