0 bestillinger   Nyhedsbreve   Presse   Kontakt   Log ind
       
Aktuelt
Nyheder, aktiviteter, jobbørs...
Klubber
Find adresser, kort rutevejledning...
Discipliner
Svømning, livredning, åbent vand...
Kurser
Kalender, uddannelse, tilmelding...
Redskaber
Blanketter, vejledninger, regler, politikker...
Om unionen
Sektioner & udvalg, historie, facts...

Nyt design gør Trænerværktøjskassens viden mere tilgængelig

25-09-2024

Trænerværktøjskassen er lagt over i et nyt system, der gør dens indhold lettere at navigere i – og samtidig er den opdateret med et nyt kapitel.

Af: Maja Lorentzen, kommunikationskonsulent

I december 2022 lancerede SvømDanmark den længe ventede Trænerværktøjskasse – en vidensbank og inspirationskilde for svømmetrænere, der løbende opdateres med den nyeste viden.

 

Nu kan vi løfte sløret for, at Trænerværktøjskassen er lagt over i et nyt system med et nyt design, der gør det endnu lettere for svømmetrænerne at navigere i vidensbankens indhold.

 

”Formålet med Trænerværktøjskassen er, at dens viden skal være let tilgængelig, men systemet, som den var lavet i, var alt andet end tilgængeligt. Det var både besværligt for svømmetrænerne at navigere i indholdet og for os at oprette nyt indhold. Det nye system, Articulate, er langt mere intuitivt og nemt for svømmetrænerne at navigere i,” forklarer Christine Eilertsen, der er Videns- og innovationsansvarlig i SvømDanmark.

 

Udover at alle trænere med en gyldig trænerlicens har adgang til Trænerværktøjskassen, så indgår den også som en del af SvømDanmarks træneruddannelser.

 

”Vi arbejder med at skabe synergi mellem vores viden og uddannelser. Værktøjskassens nye system giver os flere muligheder for at lave integrationer af materialet på tværs af uddannelser, og samtidig bliver det markant nemmere at lave opdateringer, efterhånden som svømmesporten udvikler sig. For værktøjskassen skal og vil udvikle sig løbende,” fortæller Christine Eilertsen.

 

Se det nye design – og det nye indhold

Hvis du har en trænerlicens, kan du allerede nu kaste et blik på Trænerværktøjskassens nye design. Men det er ikke det eneste nye, du finder i vidensbanken.

 

”Vi har også opdateret Trænerværktøjskassen med et helt nyt kapitel om træning af svømmere efter puberteten, der er nye videoer med øvelser, og så er der kommet en ny søgefunktion i hjørnet, som gør det lettere at finde konkret viden,” siger Christine Eilertsen.

 

Næste planlagte opdatering af Trænerværktøjskassen kommer senere på året, hvor den udvides med en mental del.

 

Læs mere om Trænerværktøjskassen her, eller gå direkte til vidensbanken her.


 






Cookieindstillinger