0 bestillinger   Nyhedsbreve   Presse   Kontakt   Log ind
       
Aktuelt
Nyheder, aktiviteter, jobbørs...
Klubber
Find adresser, kort rutevejledning...
Discipliner
Svømning, livredning, åbent vand...
Kurser
Kalender, uddannelse, tilmelding...
Redskaber
Blanketter, vejledninger, regler, politikker...
Om unionen
Sektioner & udvalg, historie, facts...

Tre danske europamestre deltager i VM Junior

02-09-2023

Verdensmesterskaberne for juniorer foregår i Israel 4.-9. september.

Af: Klaus Bach Christensen, kommunikationskonsulent

Seks dage med svømning i verdensklasse venter, når VM for juniorer starter mandag i den israelske middelhavsby Netanya.  

 

Verdensmesterskaberne finder sted knap to måneder efter det historisk gode junior-EM i Serbien, hvor juniorlandsholdet vandt hele ni medaljer. Tre af medaljetagerne er en del af juniorlandsholdet ved det forstående VM, og SvømDanmarks juniorlandstræner Thomas Stub håber at fortsætte de positive udviklingstendenser.

 

Billeder af de tre VM-juniorsvømmere fra europamesterskaberne for juniorer i juli.

Foto: Istvan Derencsényi/LEN & Anders Rønn.

 

”Det handler helt sikkert om at bygge på – både som gruppe og individuelt – og præstere på et endnu højere niveau. Junior-VM er en udviklingsaktivitet, hvor fokus i høj grad er på, at svømmerne dygtiggør sig og får oplevelsen af et stort internationalt stævne med svømmere fra hele verden. Alt sammen med henblik på at give svømmerne de bedste forudsætninger for at klare transitionen fra junior til senior og kunne toppræstere senere i deres karrierer,” siger Thomas Stub og uddyber: 

 

”Vi er naturligvis til VM for at præstere, men vi er også bevidste om, at konkurrencetætheden er øget markant i forhold til EM. Så mine forventninger er, at vi får bragt vores erfaringer i spil, som forhåbentlig resulterer i, at alle løfter niveauet fra EM Junior og kvalificerer sig til en semifinale og bliver den oplevelse rigere.” 

 

Danmarks juniorlandshold til VM 

  • Casper Puggaard, Hovedstadens Svømmeklub 
  • Jonas Gaur, AGF Svømning 
  • Kristine Nilsson Norby, Gentofte Svømmeklub 
  • Niels Jørgen-Jørgensen, cheftræner Hovedstadens Svømmeklub  
  • Thomas Stub, juniorlandstræner og talentansvarlig SvømDanmark 

 

Mesterskabsinformation 

Flere end 600 juniorsvømmere fra over 100 forskellige lande forventes at deltage i verdensmesterskaberne. Indledende løb starter alle dage fra klokken 08.30, mens finaleafsnit med semifinaler og finaler begynder klokken 17.00 (dansk tid). 

Program og resultater – klik her

 

Vi følger løbende op på de danske præstationer på Svømmesport og Instagram. Så følg med på kanalerne allerede nu. 

 

SvømDanmark ønsker juniorlandsholdet held og lykke til verdensmesterskaberne. 

 


 






Cookieindstillinger