0 bestillinger   Nyhedsbreve   Presse   Kontakt   Log ind
       
Aktuelt
Nyheder, aktiviteter, jobbørs...
Klubber
Find adresser, kort rutevejledning...
Discipliner
Svømning, livredning, åbent vand...
Kurser
Kalender, uddannelse, tilmelding...
Redskaber
Blanketter, vejledninger, regler, politikker...
Om unionen
Sektioner & udvalg, historie, facts...

Fire danske top-10 placeringer på årets ranglister

07-03-2023

Langbanesæsonen er skudt i gang, og det er med flere landsholdssvømmere helt fremme.

Af: Klaus Bach Christensen, kommunikationskonsulent

Flere af Danmarks topsvømmere stemplede den forgangne uge for alvor ind i årets langbanesæson. For de flestes vedkommende var konkurrencerne årets første, men fire af SvømDanmarks landsholdssvømmere virkede på ingen måde rustne eller trætte efter lange træningslejre.

 

Tværtimod svømmede Helena Rosendahl Bach, Thea Blomsterberg, Emilie Beckmann og Julie Kepp Jensen sig alle sammen til top-10 placeringer på ranglisten for 2023.

 

Helena Rosendahl Bach, Aalborg Svømmeklub

Hun svømmede i weekenden til Vest Junior/Senior 2.10.85 på 200 meter butterfly. Det er årets næsthurtigste tid.

 

Thea Blomsterberg, Swim Team Odense

Hun svømmede i weekenden til Vest Junior/Senior 2.24.47 på 200 meter brystsvømning. Det er årets tredjehurtigste tid og under VM-kravet. Tiden er tilmed personlig rekord for Blomsterberg med 0.97 sekund.

 

Thea Blomsterberg i aktion under EM Langbane i 2022.

Arkivfoto: Patrick Kraemer.

 

Emilie Beckmann, GTI Swim/NTC

Hun svømmede til TYR PRO Swim Series Fort Laurderdale 26.27 på 50 meter butterfly. Det er årets syvendehurtigste tid og under VM-kravet.

 

Julie Kepp Jensen A6/NTC

Hun svømmede til TYR PRO Swim Series Fort Laurderdale 25.02 på 50 meter frisvømning. Det er årets ottendehurtigste tid, og Kepp Jensen er endnu en gang under kravtiden til VM.

 

 

Artiklen er udarbejdet på baggrund af registrerede tider. Bliver vi opmærksomme på andre danske top-10 resultater, opdateres artiklen. Selvom tiderne er hurtigere end VM-kravene, indgår de ikke i kvalifikationen, da de ovenstående svømmestævner ikke er en del af udtagelseskriterierne til netop VM på langbane. Helena Rosendahl Bach, Thea Blomsterberg og Julie Kepp Jensen har dog alle tre tidligere kvalificeret sig til verdensmesterskaberne.


 






Cookieindstillinger