0 bestillinger   Nyhedsbreve   Presse   Kontakt   Log ind
       
Aktuelt
Nyheder, aktiviteter, jobbørs...
Klubber
Find adresser, kort rutevejledning...
Discipliner
Svømning, livredning, åbent vand...
Kurser
Kalender, uddannelse, tilmelding...
Redskaber
Blanketter, vejledninger, regler, politikker...
Om unionen
Sektioner & udvalg, historie, facts...

3 gode grunde til at tage med på ledersporet

20-05-2022

Overvejer du at tilmelde dig Aqua Inspirations lederspor? Her kan du lære mere om, hvad du får ud af at være med.


Når du deltager i Aqua Inspiration, har du på forhånd sammensat dit eget personlige program med de spor, oplæg og workshops, der interesserer dig allermest. Har du en ledende rolle i klubben, er det oplagt at tage med på lørdagens separate lederspor.

 

Det er henvendt til dig, der fx er breddeansvarlig, svømmeskoleleder, klubchef, formand eller bestyrelsesmedlem med ansvar for hele eller dele af klubbens breddehold.

 

Aqua Inspiration foregår som altid i Esbjerg og er i år den 29.-30. oktober – læs mere her.

 

Om lørdagen vil du møde en række oplægsholdere, der hver især er eksperter på deres felt. Hvis du ønsker det, kan du om søndagen deltage i workshops på de tre instruktørspor. Men hvad får du egentlig ud af det? Vi har samlet tre rigtig gode grunde til at være med lige her.

 

Nr. 1: Du sætter din forenings fremtid i fokus

Der kan hurtigt gå drift i dagligdagen, og der er sjældent tid og overskud til at gøre sig store tanker om klubbens udvikling i fremtiden. Det kan dog være meget givtigt at overveje, hvilken retning klubben skal bevæge sig i, og hvordan I kommer derhen.

 

Det får du muligheden for på ledersporet. Her vil forskellige oplægsholdere give dig indsigt i, hvordan fremtiden tegner sig for foreninger, frivillige og idrætsbestyrelser – og hvordan din klub kan ruste sig til udviklingen.

 

Nr. 2: Du får konkret viden med hjem til klubben

Efter de mere abstrakte diskussioner om foreningslivets fremtid vil emnerne for oplæggene vende sig mod jeres digitale muligheder. Her vil oplægsholderne helt konkret dele deres viden om, hvordan I fx kan spare tid og penge ved hjælp af digitale værktøjer, afvikle en digital generalforsamling, skrive gode opslag på klubbens sociale medier eller tage flotte billeder til hjemmesiden.

 

Nr. 3: Du styrker dit netværk med andre ledere

Sidst men ikke mindst er ledersporet en oplagt mulighed for, at du kan møde andre ledere i svømmeklubber fra hele landet. Sammen kan I fx sparre om de udfordringer, I står overfor i jeres klub, og dele ud af jeres erfaringer.

 

Vil du sikre dig en plads på ledersporet?

Tilmeld dig ledersporet i dag