0 bestillinger   Nyhedsbreve   Presse   Kontakt   Log ind
       
Aktuelt
Nyheder, aktiviteter, jobbørs...
Klubber
Find adresser, kort rutevejledning...
Discipliner
Svømning, livredning, åbent vand...
Kurser
Kalender, uddannelse, tilmelding...
Redskaber
Blanketter, vejledninger, regler, politikker...
Om unionen
Sektioner & udvalg, historie, facts...

Tak for hjælpen til klubber, der hjælper flygtninge

31-03-2022

En varm hilsen fra direktør, Merete Riisager.


Den i dag 18-årige Heorhij Lukashev (Gosja) kom for få uger siden til Danmark fra Ukraine. Han har som så mange andre måtte flygte fra krigen. Gosja er en atlet på højt juniorniveau, og efter få timer i Danmark hoppede han i vandet hos Vejle Svømmeklub, der har taget imod ham med åbne arme og stået for at arrangere indkvartering og support. Læs mere her.

 

I Farum Svømmeklub har man slået døren op for svømmeundervisning for flygtningefamilier fra Furesø Kommune, der har brug for motion og glæde i hverdagen. Klubchef Simon Brøgger Winther udtaler: 

 

”Opbakningen til initiativet har været enorm både i klubben og lokalsamfundet. Vi har mange instruktører – unge såvel som ældre, der frivilligt har stillet sig til rådighed i forhold til at undervise, og det sætter vi stor pris på i Farum Svømmeklub”.

 

Andre steder i landet har svømmeklubber ligeledes rakt ud og arrangeret tilbud og muligheder for det ryk af flygtninge, Danmark modtager i disse uger. Det er fantastisk at opleve, hvordan civilsamfundet går sammen om at løse opgaverne, der hvor de opstår. Frivillige bliver en time mere. Trænere tager ekstra arbejde, og koordinatorer sørger for at binde tingene sammen. 

 

Alle disse ting lykkes, fordi vi har velfungerende klubber i Danmark, der er vant til at agere selvstændigt og løse problemer, der hvor de opstår. Det er vi dybt imponerede over i Dansk Svømmeunion. 

 

DIF har i samarbejde med Grundfos Fonden fået mulighed for at støtte initiativer i idrætten for flygtninge med 5 mio. kr. Vi opfordrer klubber, der er gået i gang med initiativer om at søge puljen, så arbejdet kan gøres robust. Læs mere og ansøg her

 

Herfra skal der lyde et ”Tak for hjælpen” til de mange frivillige og ansatte, der yder en ekstra indsats i denne tid. 

 

Mvh.
Merete Riisager

Direktør, Dansk Svømmeunion