Få point skilte konkurrencens tredje- og femteplads.
Af: Klaus Bach ChristensenDa danmarksmesterskaberne for juniorsvømmere sluttede i går, kunne de tre bedste klubber i holdkonkurrencen efterfølgende lade sig hylde på podiet i Universitetssvømmehallen i Odense.
Hovedstadens Svømmeklub sejrede med 2.265 point, mens Aalborg Svømmeklub sluttede toer med 1.575 point. Spænding var der til det sidste om tredjepladsen, hvor få point skilte nummer tre og fem. Gentofte Svømmeklub svømmede sig på podiet med 992 point – fem point foran SIGMA Swim og med en margin på yderligere 14 point til Aarhus Swim.
Om DM Junior siger juniorlandstræner og talentansvarlig i Dansk Svømmeunion, Thomas Stub:
Alle løb og heats fra DM Junior på YouTube.
”Det var godt at have landets juniorer samlet igen i rammer med gode konkurrencevilkår. Samlet lander vi på en PR-procent på 65, hvilket jeg er ganske godt tilfreds med i forhold til afholdelsestidspunktet. De hurtigste juniorer sigter eksempelvis mod Danish Open om knap tre uger, hvor det gælder de internationale kvalifikationer”.
”Jeg hæfter mig ved den gennerelle fremgang, men jeg noterer mig også et lavere niveau, end vi tidligere har set. Årsagen skal sikkert findes i de seneste år, som har været meget udfordrende for en stor gruppe af juniorsvømmerne. Det er vigtigt ikke at lade sig stresse over det lavere niveau, og jeg håber, svømmere og trænere vil være tålmodige og arbejde konstruktivt videre med et udviklingstrin ad gangen, så dansk svømmesports talentudvikling styrkes på den lange bane.”
Læs også: Medaljeslugerne og de mest vindende klubber ved DM Junior
Link til pointstilling på svømmetider.dk