0 bestillinger   Nyhedsbreve   Presse   Kontakt   Log ind
       
Aktuelt
Nyheder, aktiviteter, jobbørs...
Klubber
Find adresser, kort rutevejledning...
Discipliner
Svømning, livredning, åbent vand...
Kurser
Kalender, uddannelse, tilmelding...
Redskaber
Blanketter, vejledninger, regler, politikker...
Om unionen
Sektioner & udvalg, historie, facts...

Nu kan du blive bassinlivredderdommer i foråret

02-03-2022

På grund af et stort behov fra klubberne har vi oprettet en forårsuddannelse – skal du være med?


Det er ikke mere end en uge siden, at det seneste kuld livredderdommere fik deres dommercertifikater i hænderne. De er nu klædt godt på til at afholde bassinlivredder- og underviserprøver ude i svømmeklubberne.

 

Alligevel har vi oprettet en forårsuddannelse, hvor et nyt hold kan starte allerede til april. Årsagen er, at vi hos Dansk Svømmeunion oplever et stort behov i klubberne for at få uddannet flere bassinlivredderdommere.

 

Står I ligesom mange andre svømmeklubber og mangler en bassinlivredderdommer? Og går du og overvejer, om det kan være noget for dig? Så er det med at slå til. Uddannelsen har allerede nu åbent for tilmeldinger, og pladserne bliver hurtigt fyldt op.

 

Læs mere, og tilmeld dig uddannelsen her.

 

Hvad lærer jeg på uddannelsen til bassinlivredderdommer?

Du bliver introduceret til dommergerningen i Dansk Svømmeunion, og efter kurset vil du være i stand til at udføre dommergerningen i praksis. Endvidere kommer du til at gennemgå et ERC-genoplivningskursus og et ERC-instruktørkursus, der gør dig kvalificeret til at kunne undervise på ERC- og BLS-genoplivningskurser.

 

Efter endt uddannelse får du et dommercertifikat, der er gyldigt i tre år.

 

Du kan læse mere om bassinlivredderdommeruddannelsen her. Du er også velkommen til at kontakte Christina Borring fra Dansk Svømmeunions uddannelsesteam på mail cbo@svoem.dk eller mobil +45 51 88 47 29.

 

Billedet er taget på weekendens livredderdommeruddannelse i Vildbjerg den 26-27. februar 2022 og viser det seneste hold nyuddannede livredderdommere.

Billedet er taget på weekendens livredderdommeruddannelse i Vildbjerg den 26-27. februar 2022 og viser det seneste hold nyuddannede livredderdommere.