0 bestillinger   Nyhedsbreve   Presse   Kontakt   Log ind
       
Aktuelt
Nyheder, aktiviteter, jobbørs...
Klubber
Find adresser, kort rutevejledning...
Discipliner
Svømning, livredning, åbent vand...
Kurser
Kalender, uddannelse, tilmelding...
Redskaber
Blanketter, vejledninger, regler, politikker...
Om unionen
Sektioner & udvalg, historie, facts...

Øst langbanemesterskab løber snart af stablen

28-02-2022

Svømmeklubben Triton glæder sig til at byde velkommen til Øst langbanemesterskabet for juniorer og seniorer.


Nu er det endelig ved at være tid til Vest og Øst langbanemesterskaberne for juniorer og seniorer. Begge steder i landet løber mesterskaberne af stablen fra 4.-6. marts, og i Østdanmark foregår det i East Kilbride Badet i Ballerup. Svømmeklubben Triton er den lokale arrangør og ser frem til at byde svømmere, forældre og trænere velkommen.

 

”Det er første gang i to år, at vi skal afholde Øst langbanemesterskab på grund af corona – så vi glæder os rigtig meget,” fortæller stævneleder Morten Blemholt og fortsætter:

 

”Vi gør altid vores yderste for at skabe en rigtig positiv stemning til stævnet med glade trænere, svømmere og forældre. Vores erfaring har vist os, at det giver en god oplevelse – så det ser vi meget frem til.”

 

Erfaring i at afholde stævner har de en del af hos Svømmeklubben Triton. De har været værter for mesterskabet siden 2005 med undtagelse af et enkelt år, og det betyder meget for dem at være arrangør.

 

”Det gør jo, at nogle af landets bedste svømmere kommer forbi, og dem ser vi op til. De lærer vores svømmehal at kende. Nogle af dem kommer også og svømmer sig til kravtider hos os, fordi det er en god svømmehal,” fortæller Morten Blemholt.

 

Hvis du vil se Øst langbanemesterskabet og opleve den gode stemning, er det altså den 4.-6. marts 2022, at du skal tage til East Kilbride Badet i Ballerup.

 

Læs også: Vest langbanemesterskabet på Aarhus Svømmestadion

 

Billede fra EM Langbane 2021 med Jeanette Ottesen i fokus.

 

Praktiske oplysninger om mesterskabet

Seniormesterskaberne i Vest og Øst er for damer født i 2007 eller tidligere, mens herrer skal være født i 2006 eller tidligere for at deltage. Juniormesterskaberne i Vest og Øst er for piger født fra 2005-2007 og for drenge født fra 2004-2006.

 

Hvornår svømmes der?

  1. Afsnit: fredag den 4. marts kl. 16.30, opvarmning fra kl. 15.00
  2. Afsnit: lørdag den 5. marts kl. 9.00, opvarmning fra kl. 7.30
  3. Afsnit: lørdag den 5. marts kl. 16.30, opvarmning fra kl. 15.00
  4. Afsnit: søndag den 6. marts kl. 9.00, opvarmning fra kl. 7.30
  5. Afsnit: søndag den 6. marts kl. 16.30, opvarmning fra kl. 15.00
  6.  

Se startlisten og det fulde program her.

 

400 m medley, 800 m fri og 1500 m fri afvikles med direkte finale og formodet bedste heat i finaleafsnittet. 400 m fri afvikles med direkte finale. Der kåres mestre for både junior- og seniorsvømmere. I løb med direkte finale uddeles senior medaljer til de svømmere, der har opnået de tre hurtigste tider sammenlagt uanset svømmerens aldersgruppe. Juniormedaljerne uddeles til de juniorsvømmere, der har opnået de bedste juniortider.

 

Du kan finde øvrig relevant mesterskabsinformation på svømmetider.dk.

 

Fra Dansk Svømmeunions Sportsafdeling skal der til slut lyde en stor tak til de to lokalarrangører, ligesom alle øvrige, der bidrager til afholdelsen af de to mesterskaber, også skal have tak for hjælpen. Må alle have nogle gode mesterskabsdage i Vest- og Østdanmark.


 






Cookieindstillinger