På kurset får du værktøjer til at identificere og forbedre trivslen blandt dine svømmere.
Af: Martin Karup
I foråret udkom rapporten Trivsel i dansk konkurrencesvømning, udarbejdet af Syddansk Universitet (SDU). Her undersøgte forskerne trivsel i landets træningsmiljøer og studerede konkurrencesvømmernes oplevelser af egen trivsel med henblik på at forbedre rammerne omkring atleterne.
En af forskerne bag rapporten er Carsten Hvid Larsen. På kurset præsenterer han værktøjer, der kan bruges til at forebygge og identificere mistrivsel, samt hvilke tegn man som træner bør være opmærksom på for at forebygge mistrivsel. Derudover forklarer han, hvordan man som træner bør agere, når man arbejder med sine svømmeres trivsel. Dette er en tvilling til det første kursus, som vi afholdte i juni, så hvis du ikke nåede det første har du nu chancen igen.
Vi håber med Carstens hjælp at kunne skabe en fælles forståelse, sprog og værktøjer i svømmedanmark, så vi sammen kan løfte opgaven.
Praktisk information om kurset
Dato: Onsdag den 24. november 2021
Tid: 10.00-14.30
Sted: Idrættens Hus, Brøndby Stadion 20, 2605 Brøndby – Lokale: Allan Simonsen
Pris: 750 kr. inkl. forplejning
Tilmeld: her (tilmeldingsfrist 18 november 2021)
Dansk Svømmeunion vil naturligvis være repræsenteret ved kurset.
Måtte I have nogle spørgsmål til kurset eller i forbindelse med tilmeldingen, kontakt da vores træneruddannelses- og ATK-konsulent Simon Brøgger Winther på mail: sbw@svoem.dk eller mobil: 42484979.
Carsten Hvid Larsen