Se her datoerne for informationsmøder om de såkaldte Team Danmark ordninger.
Af: Klaus Bach ChristensenDenne nyhed er opdateret 13. november med nye oplysninger vedr. virtuelle møder.
Der skal ikke herske nogen tvivl. Opfylder du som svømmer de opsatte kriterier, og har du sportslige ambitioner, er det Dansk Svømmeunions klare anbefaling, at du søger om en sportslig godkendelse hos Team Danmark, hvis du vælger at påbegynde en ungdomsuddannelse.
En sportslig godkendelse giver dig mulighed for at forlænge din ungdomsuddannelse, så du hverken behøver at gå på kompromis med din ungdomsuddannelse eller din svømmekarriere. Hvad Team Danmarks sportslige godkendelse har betydet for landsholdssvømmer Emilie Beckmann, fortæller hun mere om her.
De kommende måneder holder Team Danmark en række informationsmøder, hvor du får en grundig introduktion til, hvordan du kan kombinere en ungdomsuddannelse med din svømmekarriere.
Oversigt over de virtuelle informationsmøder:
Dato
|
Geografi |
Indhold |
Mandag d. 23. nov. 2020 Kl. 18.30 |
Aalborg og Region Nordjylland
|
På informationsmødet vil du kunne høre om Team Danmark-ordninger generelt og om de lokale uddannelsestilbud i Region Nordjylland og med særligt fokus på Aalborg. Du vil desuden kunne høre om Elitesport Aalborgs tilbud målrettet aldersgruppen.
|
Onsdag d. 25. nov. 2020 Kl. 19.00 |
Aarhus |
På informationsmødet vil du kunne høre om Team Danmark-ordninger generelt og om de lokale uddannelsestilbud i Aarhus. Du vil desuden kunne høre om Elitesport Aarhus' (ESAA) tilbud målrettet aldersgruppen.
|
Mandag 30. nov. 2020 Kl. 18.30 |
Sjælland og Hovedstadsområdet |
På informationsmødet vil du kunne høre om Team Danmark-ordninger generelt og om de lokale uddannelses- og kommunale eliteidrætstilbud på Sjælland og Hovedstadsområdet.
|
Tirsdag d. 1. dec. 2020 KL. 18.30 |
Odense og Region Syddanmark
|
På informationsmødet vil du kunne høre om Team Danmark-ordninger generelt og om de lokale uddannelses- og kommunale eliteidrætstilbud i Region Syddanmark med særligt fokus på Odense.
|
Onsdag d. 2. dec. 2020 Kl. 18.30
|
Herning og Region Midtjylland |
På informationsmødet vil du kunne høre om Team Danmark-ordninger generelt og om de lokale uddannelses- og kommunale eliteidrætstilbud i Region Midtjylland med særligt fokus på Herning. |
Svømmere, der påbegynder deres ungdomsuddannelse i sommeren 2021, kan søge om sportslig godkendelse via Team Danmark fra den 1. til den 8. januar 2021.
Læs mere om den sportslige godkendelse og informationsmøderne på siden her.
Landsholdssvømmer Rasmus Nickelsen fra Helsingør Svømmeklub har en sportslig godkendelse.
Foto: Team Danmark.