Erfaren åbent vand-svømmer fortæller, hvad du skal være opmærksom på som ny åbent vand-svømmer.
Af: Klaus Bach ChristensenÅbent vand-svømning lærer dig at kende din krop på en helt ny måde, da svømning i de til tider uforudsigelige rammer både flytter dine psykiske og fysiske grænser. Den lange nedlukning af landets svømmehaller gør det derfor oplagt at komme i gang med åbent vand-svømning, som du altid vil kunne bruge til alternativ svømmetræning – også fremadrettet.
Vandet i både havet, åer og søer har så småt ramt temperaturer, som gør det muligt at komme i gang med åbent vand-svømning.
- Alt efter vandets temperatur kan det være, at det vil føles lidt anderledes, og du kan måske ikke svømme så langt, som du gør i et svømmebassin. Kroppen vendes dog hurtigt til vandtemperaturerne i åbent vand, siger Dan Pedersen.
Han har flere gange deltaget ved internationale åbent vand-konkurrencer samt EM og VM for masterssvømmere og forklarer, at det i høj grad handler om at turde at kaste sig ud i det. Derudover har han fem råd til nye åbent vand-svømmere.
5 råd til at komme i gang med åbent vand-svømning
Læs også: Sådan kommer du i gang med at svømme åbent vand.
Foto: Trine, vilmedfoto.dk
Dan Pedersen har siden 90’erne været en del af både det danske og internationale åbent vand-miljø. Han er tilmed uddannet FINA-dommer i åbent vand-svømning og kender derfor alt til kroppens typiske reaktionsmønstre efter et træningspas i åbent vand.
- I starten af åbent vand-sæsonen, hvor badevandstemperaturerne er lave, vil svømmeren ofte føle en høj varme enkelte steder på kroppen. Det vil ofte være på øre, hænder og fødder. Det betyder på ingen måde, at der er noget galt, og det bedste er her igen at indtage energi, som kroppen kan arbejde med og ellers lægge sig stille på sofaen med et tæppe, når man kommer hjem, siger Dan Pedersen.
Den erfarne mand inden for åbent vand-svømning har tidligere undervist nogle af Danmarks hurtigste åbent vand-svømmere, og på frivillig basis tilbyder han konkurrencesvømmerne i Nord Svømmeklub træning i svømmesæsonens normale sommerferie.
Det skal du bruge til åbent vand-svømning
Så snart du er færdig med din træning, forklarer Dan Pedersen, at det letteste er at tage våddragten af i vandet. Dernæst handler det om at tørre sig og påklæde overkroppen først.
Alle konkurrencesvømmere uanset alder kan prøve kræfter med svømning i åbent vand.
Foto: Jakob Gjerluff Ager.
I gang med åbent vand?
Skal du og din svømmeklub i gang med åbent vand, så kan I tilmelde jer eventen ’Danmark Svømmer’. Her kan man registrere svømmede kilometer og konkurrere mod hinanden. Man kan også tilmelde sin klub og kæmpe mod landets øvrige klubber. Et ugentligt leaderboard viser, hvem der har svømmet længst, så man altid er opdateret.
Tilmeld dig og din klub ved at klikke her.