0 bestillinger   Nyhedsbreve   Presse   Kontakt   Log ind
       
Aktuelt
Nyheder, aktiviteter, jobbørs...
Klubber
Find adresser, kort rutevejledning...
Discipliner
Svømning, livredning, åbent vand...
Kurser
Kalender, uddannelse, tilmelding...
Redskaber
Blanketter, vejledninger, regler, politikker...
Om unionen
Sektioner & udvalg, historie, facts...

Kom på Aqua+ Akademi 2019

07-06-2019

Og bliv uddannet i minipolo, kunstsvømning og udspring

Af: Mette Skat Nielsen

Ønsker din klub at sætte ekstra fokus på fastholdelse og motivation af tweens og teens, så er Aqua+ Akademiet noget for jer!

 

Uddannelsen tager afsæt i den nyeste viden om børn og ungens idrætsvaner. Omdrejningspunktet er kvalitet, variation, sociale aktiviteter og udvikling. Akademiet vil gøre jeres instruktører i stand til at skabe motiverende vandundervisning med afsæt i de tre discipliner udspring, vandpolo og kunstsvømning. Discipliner der hver især kan stimulere en eller flere af de ønsker børn og unge har til deres idrætsaktiviteter.

 

Indholdet på kurset kan inddrages i den almindelig undervisning i svømmeskolen, udnyttes på særlige tweens- og teenagehold eller -camps, skabe variation på de yngste talent-/konkurrencehold, eller være springbrættet til, at klubben starter hold i en eller flere af disciplinerne vandpolo, udspring og kunstsvømning.

 

Tilmelding

Der er nu åbent for tilmelding til Aqua+ Akademi 2019. Der er begrænsede pladser, så tilmeld jeres instruktører via nedenstående link allerede nu!

 

Find den fulde infomation og tilmelding via linket her


Målgruppe
Uddannelsen er for instruktører, der underviser børn og unge i vandaktiviteter og som ønsker at nytænke og skabe en sjov og anderledes undervisning. Uddannelsen er desuden første skridt på vejen, til at dygtiggøre dig inden for udspring, vandpolo og kunstsvømning.
 

Formål

  • At instruktøren kan skabe motiverende og inddragende vandaktiviteter med afsæt i udspring, kunstsvømning og vandpolo.
  • At give instruktøren viden og redskaber, til at aktivitetsudvikle på kendte øvelser så de understøtter deltagernes motivation og læring.
  • At klæde instruktøren fagligt på, så den enkeltes deltagers færdigheder i vand udvikles, udover det at svømme på et basalt niveau.


Forudsætninger
Instruktører skal være mindst 16 år, og gerne have et par års erfaring med undervisning. Det er en fordel at have gennemført Svømningens Grunduddannelse, men ikke et krav. 
 

Indhold
Aqua+ Akademiet har primært fokus på praktisk undervisning. Med 3x2 timer i vandet plus diverse workshops, ønskes det at sætte fokus på deltagernes evner til at afvikle og udvikle undervisningen i praksis.
 

Praktisk info
Uddannelsen finder sted i Vejen Idrætscenter i weekenden den 14.-15. september 2019

 

Prisen for deltagelse på Aqua+ Akademi er 1.000 kr. pr. deltager, her er alt inkluderet (undervisning, overnatning og forplejning). Prisen for deltagelse kan holdes nede takket være støtte fra Nordea-fonden. Der udstedes desuden kursusbevis, så undersøg også om klubben kan få dækket (dele) af jeres omkostninger hos kommunen. 

 

 

For mere info om Aqua+, se Dansk Svømmeunions hjemmeside her: https://www.svoem.org/Discipliner/Bredde/Aktiviteter/Aqua/ eller kontakt Dansk Svømmeunions konsulenter:

 

 

 

Mads N. Andersen               Mette Skat Nielsen

M: 61 14 77 97                      M: 29 16 04 23

E: mna@svoem.dk                E:msn@svoem.dk

 

 


 






Cookieindstillinger