0 bestillinger   Nyhedsbreve   Presse   Kontakt   Log ind
       
Aktuelt
Nyheder, aktiviteter, jobbørs...
Klubber
Find adresser, kort rutevejledning...
Discipliner
Svømning, livredning, åbent vand...
Kurser
Kalender, uddannelse, tilmelding...
Redskaber
Blanketter, vejledninger, regler, politikker...
Om unionen
Sektioner & udvalg, historie, facts...

Heller ingen finaleplads i denne omgang



Foto: Patrick Kraemer 

 

Det blev som forventet en tæt kamp i begge semifinaler i 50m rygsvømning, som blev svømmet lidt over klokken otte lokal tid. Danske Julie Kepp Jensen sikrede sig en plads med den femte hurtigste tid under formiddagens indledende heat, og der blev arbejdet benhårdt for at ende i toppen og dermed i finalen også.

 

Desværre rakte den danske svømmers tid på 0:28.24 ikke til en af de otte eftertragtede pladser i finalen, og Julie Kepp Jensen endte således på en samlet 16. plads.

 

– Jeg synes, at Julie Kepp Jensen gør en god figur i semifinalen, hvor hun dog ikke er i stand til at holde samme fart som de andre svømmere i heatet. Tiden er lidt over den, hun svømmede i formiddags, men vi kan trods alt glæde os over, at Julie Kepp Jensen har været ude at høste erfaring i en individuel VM-semifinale, lyder vurderingen fra landstræner Stefan Hansen.

 

Der var generelt under hele finaleafsnittet en intens stemning, der blev endnu mere jublende under finalen i 200m butterfly, hvor Kristof Milak fra Ungarn sætter verdensrekord med tiden 01:50.73. 

 

Alle resultater for dagens afsnit kan ses her

 

Nedenfor følger et overblik over torsdagens indledende afsnit, hvor der også er danske svømmere i vandet.

 

Indledende afsnit den 25. juli – klokken 10.00 lokal tid (dansk tid kl. 03.00)         

100m fri svømning, damer

200m rygsvømning, herrer    

200m brystsvømning, damer

200m brystsvømning, herrer 

4x200m fri svømning, damer 

                               

Danske svømmere i tirsdagens indledende afsnit

Signe Bro, kl. 10.00 (kl. 03.00), 100m fri svømning

 

Se VM direkte på TV 2 / Sport

Den 21.-24. juli:

Indledende afsnit sendes direkte fra klokken 02.55 til 05.55

Finalerne sendes direkte fra klokken 12.55 til 15.00

 

Den 25.-28. juli:

Finalerne sendes direkte fra klokken 12.55 til 15.00 – her sendes et referat af nattens indledende afsnit som genudsendelse før finalerne.

 

Generelt om VM i Gwangju

VM 2019 afvikles i perioden den 21. til den 28. juli 2019 i Gwangju i Sydkorea. Der er en tidsforskel på syv timer; når klokken er 10.00 i Danmark, er den 17.00 i Sydkorea.

 

Dansk Svømmeunion vil løbende opdatere med nyt fra VM. Det være sig pressemeddelelser og med nyheder på hjemmesiden SvømmeSport samt på Facebook.

 

#VM #Gwangju

 

Pressekontakt under VM

Pressen er velkommen til at kontakte Dansk Svømmeunion under VM 2019 og opfordrer samtidig til, at kontakten til svømmerne på holdet kun går via unionen og ikke direkte til svømmerne.

 

Kontaktpersoner:

Kommunikationskonsulent Rebecca Hegelund, mobil: +45 21 64 76 39 og e-mail: rkh@svoem.dk

Sportschef Lars Green Bach, mobil: +45 29 20 61 60 og e-mail:lgb@svoem.dk


 






Cookieindstillinger