0 bestillinger   Nyhedsbreve   Presse   Kontakt   Log ind
       
Aktuelt
Nyheder, aktiviteter, jobbørs...
Klubber
Find adresser, kort rutevejledning...
Discipliner
Svømning, livredning, åbent vand...
Kurser
Kalender, uddannelse, tilmelding...
Redskaber
Blanketter, vejledninger, regler, politikker...
Om unionen
Sektioner & udvalg, historie, facts...

Verdensstjerner i København - du kan se masser af olympiske mestre og verdensrekordholdere i aktion til EM i svømning i Royal Arena



Det vil nemlig vrimle med verdensrekordholdere, olympiske medaljevindere og verdens- og europamestre fra de store, europæiske svømmenationer. Herunder lidt info om fire af de udenlandske største stjerner ved EM i svømning i København:

 

Verdensstjernen: Sarah Sjöström, Sverige, 24 år

Den største stjerne er Sarah Sjöström, der netop er blevet kåret til Årets Kvindelige Svømmer i 2017 efter hun blandt andet støvsugede bassinet for guldmedaljer ved VM i Budapest i sommer. Her vandt den svenske svømmer nemlig hele tre guldmedaljer og en sølvmedalje og slog undervejs hele to verdensrekorder - i både 50 m og 100 m fri.

 

Den 24-årige svensker har de seneste år vundet flere af de største, svenske idrætspriser, og er en af de mest populære svenske sportsfolk.
I alt sidder Sarah Sjöström i øvrigt på seks nuværende verdensrekorder, alle individuelle - fire på langbane (flest af alle svømmere) og to på kortbane.

 

Blandt andre Pernille Blume får fornøjelsen af Sarah Sjöström ved EM.

 

Største resultater:

1 x OL-guld (100 m butterfly i 2016)

1 x OL-sølv (200 m fri i 2016)

1 x OL-bronze (100 m fri i 2016)

7 VM-guld (LB)

3 VM-guld (KB)

10 EM-guld (LB)

5 EM-guld (KB)

Verdensrekorder: 6 (alle individuelle, fire på langbane, to på kortbane)

Internationale mesterskabsmedaljer i alt: 52 (26 guld, 20 sølv, 6 bronze)


 

Medaljeslugeren: Katinka Hosszú, Ungarn, 28 år

Med 46 guldmedaljer ved OL, VM og EM er 28-årige Katinka Hosszú én af de mest vindende, kvindelige svømmere nogensinde, og en svømmer som i mange år har vundet medaljer til højre og venstre, primært i rygcrawl og medleys, men også i butterfly. Meget alsidig og flittigt på podiet.

 

Blandt andre Mie Ø. Nielsen får fornøjelsen af Hosszú til EM.

 

Største resultater:

3 OL-guld (100m ryg og 200 og 400m medley i 2016)

1 OL-sølv (200m ryg i 2016)
7 VM-guld (langbane)

13 VM-guld (kortbane)

13 EM-guld (langbane)

10 EM-guld (kortbane)

Verdensrekorder: 6 (alle individuelle, to på langbane, fire på kortbane)

Internationale mesterskabsmedaljer i alt: 75 (46 guld, 18 sølv, 11 bronze)


 

Den langtidsholdbare: Ranomi Kromowidjojo, Holland, 27 år

Den hurtige hollænder er bare én i en lang række af verdensklasse sprintere fra Holland (blandt andet Inge Dekker og Femke Heemskerk), og hun har da også nydt godt af et stærkt, hollandsk hold til at skovle holdkapmedaljer ind. Hun kan dog i allerhøjeste grad præstere individuelt, og hendes svendestykke var to gange OL-guld i London 2012, hvor hun vandt på de to sprintdiscipliner i fri, 50 og 100 m. 

 

Største resultater:

3 OL-guld (50m fri og 100m fri i 2012, 4x100m fri i 2008)

1 OL-sølv (4x100m fri i 2012)

9 VM-guld (KB)

3 VM-guld (LB)

4 EM-guld (LB)

13 EM-guld (KB)

Verdensrekorder: 4 (alle kortbane, en individuel, tre på holdkap)

Internationale mesterskabsmedaljer i alt: 60 (32 guld, 17 sølv, 11 bronze)

 

 

Den nye stjerne: Adam Peaty, England, 22 år

Den unge brite Adam Peaty er en af verdens bedste brystsvømmere, og vandt sin første olympiske guldmedalje i Rio 2016 på 100m bryst. Han har vundet sine medaljer på langbane, så det bliver spændende at se, hvordan han kommer til at gøre sig på kortbane i Royal Arena.

 

Største resultater:

1 OL-guld (100m bryst i 2016)

1 OL-sølv (100m medley i 2016)

5 VM-guld (LB)

8 EM-guld (LB)

Verdensrekorder: 2 individuelle (begge langbane)

Internationale mesterskabsmedaljer i alt: 21 (14 guld, 7 sølv)

 

 

EM i svømning 2017 afholdes den 13.-17. december i Royal Arena i København i samarbejde mellem Dansk Svømmeunion, Sport Event Denmark, Wonderful Copenhagen, Københavns Kommune, Region Hovedstaden og Hovedstadens Svømmeklub for det europæiske svømmeforbund, LEN.

 

Fakta om Royal Arena som svømmestadion:
- Det tager under 10 dage at forvandle Royal Arena til en international svømmearena.

- To midlertidige svømmebassiner bliver bygget i Royal Arena. Et bassin til konkurrencerne og et til opvarmning. Et kæmpe tæppe vil dele arenaen i to.
- Konkurrencebassinet måler 25 x 26 meter og indeholder 1,3 mio. liter vand, mens træningsbassinet har lidt færre baner og derfor måler 25x16 meter og indeholder 800.000 liter vand.

- Vandet vil være 26 grader varmt.
- De to bassiner bygges af det italienske firma Myrtha Pools, der også bygger bassiner til OL og VM.

- Der er plads til 6.500 tilskuere af gangen i EM-arenaen.

Fakta om EM i svømning 13.-17. december i Royal Arena i København:
- 38 danske svømmere skal repræsentere Danmark.
- Cirka 700 svømmere fra 45 lande kommer til København.
- Der konkurreres om i alt 40 sæt medaljer ved EM i svømning.
- Indtil videre er der solgt billetter til tilskuere i 28 lande, og over 20 procent af de solgte billetter er solgt til udenlandske tilskuere.
- Hver dag fra onsdag den 13. til søndag den 17. december vil være indledende løb om formiddagen og semifinaler og finaler om aftenen. Hent programmet her: http://euroswim2017.com/Om-EM/Program/

- Der vil være cirka 500 frivillige tilstede under EM.
- EM i svømning bliver den første sportsevent afholdt i Royal Arena.
 

Billetter og sociale medier:
- Køb billetter til EM på www.ticketmaster.dk/swim
- Læs mere på mesterskabernes hjemmeside www.euroswim2017.com
- Find mesterskaberne på

Facebook: www.facebook.com/euroswim2017 og www.instagram.com/euroswim2017


Kontakt:
Eventchef, EM i svømning 2017, Mads Bang Aaen, mobil: 28 97 78 42.
Kommunikationsansvarlig, Nora Thomsen, mobil: 21 49 09 37.


 






Cookieindstillinger