Oven på en godkendt førstedag for de danske svømmere i Duna Arena med en finaleplads til Danmark i damernes 4 x 100 m fri holdkap er vi nu i gang med andendagen af de spektakulære mesterskaber i Budapest.
I mandagens indledende afsnit var det Rikke Møller Pedersen og Anders Lie Nielsens tur til at hoppe i bassinet og omsætte måneders målrettede forberedelser til konkurrence.
For Rikke Møller Pedersen var der indledende 100 m brystsvømning på programmet. Den 28-årige svømmer fra Holbæk Svømme Klub/NTC svømmer et udmærket løb og bliver noteret for tiden 1.07,39 – en tid, som er tæt på danskerens sæson-bedste (1.07.33).
Det bliver til en samlet placering som nummer 14 for danskeren, som vi dermed kan glæde os til at se i aftenens semifinaler.
Anders Lie Nielsen, der til daglig bor i USA og stiller op for Farum Svømmeklub, svømmede mandag morgen indledende 200 m fri svømning i tiden 1.48,14, som er danskerens tredje hurtigste tid i disciplinen nogensinde. Resultatet er en placering bedre end seedet indledningsvist men rækker desværre ikke til en semifinale. Derimod slutter den 26-årige dansker som samlet nummer 32.
Se alle resultater på: www.omegatiming.com
Aftenens finaleafsnit begynder klokken 17.30 og her kan vi opsamlende glæde os til et gensyn med Rikke Møller Pedersen i 100 m brystsvømning semifinaler.
Se detaljeret VM-program, præsentation af de danske VM-svømmere, relevante links med mere i Dansk Svømmeunions VM Mediaguide.
VM-program med dansk deltagelse.
Officiel eventside: www.fina-budapest2017.com/en/sports/swimming
Resultat-side: www.omegatiming.com
Dansk Svømmeunions nyhedssite (SvømmeSport): www.svoem.dk
Al pressekontakt til VM-svømmerne bedes gå via Dansk Svømmeunions sportschef, Lars Green Bach, som kan kontaktes på mobil: 29 20 61 60.