0 bestillinger   Nyhedsbreve   Presse   Kontakt   Log ind
       
Aktuelt
Nyheder, aktiviteter, jobbørs...
Klubber
Find adresser, kort rutevejledning...
Discipliner
Svømning, livredning, åbent vand...
Kurser
Kalender, uddannelse, tilmelding...
Redskaber
Blanketter, vejledninger, regler, politikker...
Om unionen
Sektioner & udvalg, historie, facts...

Fuld aktivitet på sommerens AquaCamps

01-08-2014


Endnu en sommer med AquaCamps over hele landet er ved at nå sin vejs ende. I Dansk Svømmeunion er der ved at blive gjort status på det 11. år med AquaCamps, der afholdes ude i de danske svømmeklubber. Endnu en gang er det en stor succes. I år er der igen sat rekord i deltagerantal og afholdte camps, med lidt over 4800 friske børn i vandet rundt om i svømmehallerne. I år var det en stigning på lidt over 300 børn. I alt blev der afholdt 99 camps fordelt på 48 svømmeklubber.

 

Hvad er AquaCamp?

AquaCamp er et koncept, som Dansk Svømmeunion startede op for 11 år siden. Konceptet er målrettet børn i alderen 7-12 år og kan frit bruges af medlemsklubber i Dansk Svømmeunion. For deltagerne på en AquaCamp kræver det ingen forudsætninger, og det kræver heller ikke et medlemskab af en svømmeklub. Der er endda også plads til børn, der endnu ikke har lært at svømme. AquaCamp varer typisk en uge og er fyldt med aktiviteter alle dagene på land og i vandet. Det er de lokale svømmeklubber, der arrangerer en eller flere AquaCamps hos dem selv, med baggrund i konceptet og der er er mange forskellige måder at gøre det på. Flere klubber har temadage som for eksempel pirat-dag, jule-dag, omvendt-dag, militær-dag og meget mere. Fantasien får frit løb, når instruktørerne arrangerer en uges aktiviteter, og det er det, der er med til at gøre AquaCamp til noget helt specielt!

 

Følgende klubber bød i år velkommen til én eller flere camps:

 

Bjerringbro Svømmeklub

Hovedstadens Svømmeklub

Slagelse Svømmeklub

Delta Swim, Fredericia

IF Lyseng Svømning

Slangerup Svømmeklub

Dragsholm Svømmeklub

Kjellerup Svømmeklub

Snejbjerg Svømmeklub

Farum Familie Svøm

Køge Svømmeklub

Svømmeklubben Nord

Farum Svømmeklub

Lyngby Svømmeklub

Svømmeklubben Pingvinen

Fløng Svømmeklub

Multiatleterne Esbjerg

Svømmeklubben Syd

Frederiksværk Svømmeklub

Odense Svømme- og Livredningsforening

Svømmeklubben Vest Brøndby

Gentofte Svømmeklub

Odense Svømmeklub

Svømmeklubben Tempo

Haderslev Svømmeklub

Odsherred Svømmeklub

Thisted Svømmeklub

Helsingør Svømmeklub

Ringe Svømme-Klub

Tune IF

Herning Svømmeklub

Rønne Svømmeklub

Vejle Svømmeklub Triton

Hillerød Svømmeklub

S68 – Hjørring

Viborg Svømmeklub

Hobro Svømmeklub

SHS Stevns

Vildbjerg Svømmeklub

HOG Svømning

SIGMA SWIM Allerød

Vinding ungdoms og Idrætsforening

Holstebro Svømme-Club

SIGMA SWIM Birkerød

Aalborg Svømmeklub

Horsens Svømmeklub

Skovbakken Svømning

Aars Svømmeklub

 

Men selvom sommeren er ved at nå sin ende og hverdagen snart kalder på børnene, er det ikke helt slut med AquaCamps i de danske klubber. I uge 32 afholdes de sidste 37 camps og sætter dermed et flot punktum på en sommer fuld af aktiviteter.

 

Tak til sommerens sponsorer af AquaCamp

Det er af afgørende betydning at virksomheder vil hjælpe til og støtte op om AquaCamp, da det er forbundet med mange udgifter – det være sig i form af produkter til børnenes meget populære goodie-bags og i form af økonomisk støtte.

 

Alle børn får en Goodie-bag udleveret den første dag på camp’en. Denne indeholder hvert år nogle små overraskelser samt en T-shirt, drikkedunk, svømmebriller og badehætte.

 

Dansk Svømmeunion vil gerne sige en stor tak til de sponsorer, der har valgt at være en del af AquaCamp. Goodie-bag’en og dens indhold vækker altid stor glæde hos børnene, der deltager og Indholdet bliver flittigt brugt!

 

Sponsorerne for AquaCamp 2014 har været:

Rema 1000 (hovedsponsorat, produkter til Goodie-bags, drikkedunk og frugt)

Castus (frugtstænger)

Trygfonden Kystlivredning (Goodie-bags, raflebægere og malebøger)

 

I Dansk Svømmeunion er vi imponerede over hvordan klubberne formår at aktivere så mange glade børn sommeren igennem og er stolte af det arbejde, der udføres i klubberne. Derfor skal der også lyde en tak til jer ude i klubberne fordi I bruger jeres sommer på at aktivere de danske børn og unge på en sjov og lærerig måde! Og vi glæder os i Dansk Svømmeunion til at se endnu flere børn på AquaCamp i 2015!

 

For yderligere information om AquaCamp kan udviklingskonsulent Anna Jørgensen kontaktes på mobil: 29 16 09 04 eller mail: aj@svoem.dk


 






Cookieindstillinger