I lørdagens afsnit af Danish Open formåede Aalborg-svømmeren, Mie Ø. Nielsen, at forbedre sin egen danske og nordiske rekord i 50 m rygsvømning to gange. I indledende afsnit formåede Mie at slette sin gamle rekord med 15/100 sekunder i den nye rekordtid 28,28. Men Mie havde flere kræfter tilbage, da finalen blev afholdt sidst på dagen lørdag. Således blev det her til endnu en rekordtid – denne gang i tiden 27,96. Altså en yderligere forbedring af rekord-præstationen fra indledende afsnit med 32/100 sekunder. Flotte resultater af den blot 17-årige svømmer fra Aalborg.
I lørdagens afsnit formåede yderligere to juniorsvømmere at svømme under kravtider til sommerens EJM i Holland.
Marcus Krøyer Svendsen, Kvik Kastrup, svømmede 200 m fri i tiden 1.52,17. Her er EJM-kravtiden: 1.52,59.
Katrine B. Hansen, Triton Ballerup, blev i 200 m brystsvømning noteret for tiden 2.37,91. Her lyder EJM-kravet: 2.38,29.
Antallet af svømmere, der har klaret EJM-kravtider ved Danish Open er nu oppe på i alt seks.
Se alle dagens resultater på: http://www.livetiming.dk/?cid=1765?&lang=3
Kravtider til EM i Berlin: http://www.svoem.org/_files/Dokumenter/sportsafdelingen/stvner/emlangbane/kravtideremlangbaneopd170214mak.pdf
Kravtider til EJM i Holland:
http://www.svoem.org/_files/Dokumenter/sportsafdelingen/stvner/2014ejm/ejm2014kravtidermak270913.pdf
Livestreaming og livetiming
For de, der ikke har mulighed for at følge slagets gang live i Bellahøj Svømmestadion, er der mulighed for at følge finaleafsnittene via livestreaming. Således har Dansk Svømmeunion indgået samarbejde med DR om livestreaming fra stævnet – se streamingen på DR’s hjemmeside på: http://www.dr.dk/Sporten/Live/2014/02/25/111924.htm
Danish Open har nu én konkurrencedag tilbage. Indledende afsnit i morgen, søndag, begynder klokken 10.00. Finaleafsnittet begynder klokken 17.00.
Presseakkreditering påkrævet ved Danish Open
Alt presse (journalister og fotografer) skal akkrediteres ved ankomst til svømmehallen. Dette sker ved henvendelse i presseområdet, hvor Dansk Svømmeunion vil tildele akkrediteringer til pressen.
Kontaktpersoner
Lokal kontaktperson er Jørn Leth-Espersen, som kan kontaktes på mobil: 50 40 74 06.
Spørgsmål vedrørende EM kan rettes til sportschef Mikkel von Seelen på mobil: 29 20 61 60. Tilsvarende spørgsmål vedrørende EJM kan rettes til talentudvikler Michael Hinge på mobil: 20 49 57 06.
Presseakkrediterings-spørgsmål kan rettes til Dansk Svømmeunions kommunikationsansvarlige, Nora Thomsen, på mobil: 21 49 09 37.
Arrangører af Danish Open er Dansk Svømmeunion i samarbejde med Hovedstadens Svømmeklub.