0 bestillinger   Nyhedsbreve   Presse   Kontakt   Log ind
       
Aktuelt
Nyheder, aktiviteter, jobbørs...
Klubber
Find adresser, kort rutevejledning...
Discipliner
Svømning, livredning, åbent vand...
Kurser
Kalender, uddannelse, tilmelding...
Redskaber
Blanketter, vejledninger, regler, politikker...
Om unionen
Sektioner & udvalg, historie, facts...

De første 14 danske svømmere kvalificeret til EM på kortbane i Herning

14-11-2013


Torsdag begyndte for alvor nedtællingen til EM på kortbane for de danske svømmere, da DM på kortbane blev sat i gang i Gladsaxe Svømmehal. Det er ved disse kortbanemesterskaber at svømmerne de kommende dage kæmper om pladserne til EM på kortbane, som afholdes for første gang nogensinde på dansk grund.

I torsdagens finale kunne der sættes navn på de første 14 danske svømmere, som har kvalificeret sig til EM.

Disse 14 svømmere er:
400 m fri, herrer (EM-kravtid: 3.51,14):
Mads Glæsner, Sigma Swim Allerød/USA: 3.41,81.
Anton Ørskov Ipsen, Sigma Swim Birkerød: 3.45,94.
Frans Johannessen, Esbjerg: 3.48,35.

I dette løb blev Pal Joensen, Aalborg, nummer tre i tiden 3.46,43. Da Pal ved EM i Herning stiller op for Færøerne, giver det plads til at ovennævnte svømmer, Frans Johannessen, som blev nummer fire i 400 m fri finalen, også er kvalificeret til EM.

200 m individuel medley, damer (EM-kravtid: 2.15,35):
Julie Aglund Lauridsen, Sigma Swim Allerød/NTC: 2.11,97.
Sidse Kehlet, Esbjerg: 2.13,95.
Julie Leth-Espensen, Lyngby: 2.15,09.

200 m rygsvømning, herrer (EM-kravtid: 1.55,27):
Magnus Jakupsson, Sigma Swim Allerød: 1.54,90.

200 m butterfly, damer (EM-kravtid: 2.11,20):
Katrine Holm Sørensen, Esbjerg/NTC: 2.08,58.

200 m individuel medley, herrer (EM-kravtid: 1.59,58):
Viktor B. Bromer, Aalborg: 1.54,86 (dansk rekord).
Daniel Skaaning, STT/VAT CPH/NTC: 1.56,76.
Chris Christensen, Holstebro: 1.56,97.

50 m brystsvømning, damer (EM-kravtid: 31,28):
Rikke Møller Pedersen, Herning/NTC: 30,36.
Louise B. Dalgaard, Aalborg: 30,93.
Kelly Riber Rasmussen, Lyngby/NTC: 31,01.

Blandt ovenstående præstationer bør særligt Viktor Bromers præstation i 200 m individuel medley finalen fremhæves, da han her sætter dansk rekord i tiden 1.54,86. Viktor sletter her Chris Christensens rekord på distancen fra 2009 og forbedrer rekordtiden med 63/100 sekunder.

EM-holdet udtages umiddelbart efter DM på kortbane.

Minimumskravtider
Generelt om EM – herunder billetsalg

I indledende afsnit blev KVIK Kastrups danske rekord fra 2009 i 4 x 50 m fri holdkap slettet af Lyngby Svømmeklubs damer i tiden 1.41,51.
Tiden var en forbedring af den tidligere rekord med 7/100 sekunder.
Men her stoppede rekord-jagten ikke. Således lykkedes det for damerne fra Lyngby, i finalen torsdag aften, at forbedre den danske rekord fra indledende afsnit med yderligere 2,25 sekunder i tiden 1.39,26.

Holdet fra Lyngby Svømmeklub bestod af:
Amanda Højberg: 26,17.
Jeanette Ottesen Gray: 23,56.
Sarah Bro: 25,03.
Kelly Riber Rasmussen: 24,50.

Program for DM/DJM på kortbane 2013
Danmarks Mesterskaberne på kortbane 2013 fortsætter i morgen, fredag, i Gladsaxe Svømmehal med indledende afsnit klokken 09.30.

Program til DM kortbane.

Presseakkreditering påkrævet under DM på kortbane
Dansk Svømmeunion beder fremmødt presse (journalister og fotografer) om at blive akkrediteret. Dette sker ved henvendelse i presseområdet ved fremmøde, hvor Dansk Svømmeunion vil tildele akkrediteringer til pressen.

Kontaktpersoner 
Lokal kontaktperson under mesterskaberne er Torben Jansen, stævneleder, som kan kontaktes på mobil: 4254 9000.
For henvendelse vedrørende elitesvømmernes resultater og eventuelle udtagelser til EM i Herning, kan Dansk Svømmeunions sportschef, Mikkel von Seelen, kontaktes på mobil: 2920 6160.
For henvendelse vedrørende udtagelser til NM og NJM, kan Dansk Svømmeunions talentudvikler, Michael Hinge, kontaktes på mobil: 2049 5706.
Presseakkrediterings-spørgsmål kan rettes til Dansk Svømmeunions kommunikationsansvarlige, Nora Thomsen, på mobil: 2149 0937.

DM på kortbane afholdes i samarbejde mellem Gladsaxe Idrætsforenings Svømmeafdeling og Dansk Svømmeunion.
 


 






Cookieindstillinger