I fredagens finaleafsnit af DM på kortbane i Bellahøj Svømmestadion lykkedes det for juniorsvømmeren Morten Bak Hansen, JGI/A6, at præstere ikke mindre end to individuelle juniorrekorder samt en juniorrekord i fællesskab med tre klubkammerater i en holdkap.
I 50 m rygsvømning finalen lykkedes det således for Morten at sætte dansk juniorrekord i tiden 25,21. Morten sletter her Mathias Gydesens seks år gamle rekord og forbedrer rekordtiden med 1/10 sekunder.
I aftenens sidste finale – herrernes 4 x 50 medleyholdkap – lykkedes det så igen for Morten, på førsteskiftet (50 m rygsvømning), at forbedre den netop satte juniorrekordtid med yderligere 34/100 sekunder i tiden 24,87.
Og endelig - sammen med holdkappens øvrige tre svømmere fra A6 - blev det også til en dansk juniorrekord i tiden 1.41,83.
De fire herrer fra A6 sletter således her Elite Svøm Esbjergs danske juniorrekord fra 2009 og forbedrer rekordtiden med 17/100 sekunder.
Holdet bestod af:
Morten Bak Hansen: 24,87.
Lasse Pittioni: 28,82.
Tobias Gjerløff: 24,45.
Sebastian Merrildgaard: 23,69.
Således en dejlig DM-konkurrencedag ikke mindst for svømmerne fra A6.
Alle dagens resultater kan ses på livetiming via følgende link: http://www.dr.dk/Sporten/MinSport/2012/02/29135252.htm
DM på kortbane fortsætter i morgen, lørdag, med indledende afsnit klokken 09.30.
DR livestreamer alle finaler
Dansk Svømmeunion har indgået et samarbejde med DR om at livestreame samtlige finaleafsnit. Disse kan således følges via følgende link: http://www.dr.dk/Sporten/MinSport/2012/02/29135252.htm
Kontaktpersoner
For generel information kan Lise Møller, leder af Svømmesektionen, kontaktes på mobil: 2013 7160.
Vedrørende internationale udtagelser kan Dansk Svømmeunions sportschef Mikkel von Seelen kontaktes på mobil: 2920 6160.